Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at vismændene anbefaler, at de milliardstore hjælpepakker bør udfases hurtigst muligt, at hver tredje coronaramte får neurologiske eller psykiske senfølger, og at familien til dreng på stærkt omdiskuteret billede klager over Mette Frederiksen til Datatilsynet. Og så skal De Radikale have ny formand.

Tak fordi du læser med.

Vismændene: Milliardstore hjælpepakker bør udfases hurtigst muligt

De milliardstore hjælpepakker til dansk erhvervsliv bør udfases hurtigst muligt, i takt med at samfundet åbner op igen.

For hjælpepakkerne risikerer at holde liv i døende virksomheder, der alligevel ville være gået konkurs uden coronakrisen, og det er skidt for både produktiviteten og økonomien.

Sådan lyder den klare opfordring fra De Økonomiske Råds formandskab, bedre kendt som de økonomiske vismænd, der onsdag har offentliggjort en ny rapport om produktiviteten i dansk økonomi.

Det skriver Finans.dk

”En markedsøkonomi er normalt i konstant forandring. Lavproduktive virksomheder lukker og erstattes af nye virksomheder med højere produktivitet. Men den mekanisme har hjælpepakkerne dæmpet, og det produktivitetstab, der skabes, vil blive større, jo længere vi fastholder hjælpepakkerne,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en kommentar til rapporten.

Da coronapandemien ramte Danmark sidste år og lukkede store dele af samfundet ned, indførte man fra politisk side en række økonomiske kompensationsordninger, der skulle holde hånden over lukkede eller nødlidende danske virksomheder.

Blandt andet fik virksomhederne mulighed for at få dækket store dele af deres faste udgifter og udskyde moms- og skattebetalinger, ligesom den såkaldte lønkompensationsordning gjorde det muligt at få dækket en stor del af lønnen til hjemsendte medarbejdere.

Ordningerne blev indført i foråret sidste år og blev genindført i forbindelse med de nye nedlukninger i december.

Læs hele historien her.

 

Hver tredje coronaramte får neurologiske eller psykiske senfølger

Flere personer, som har haft covid-19, kæmper efterfølgende med problemer med det psykiske og det fysiske helbred.

Det viser et nyt studie, som er offentliggjort i tidsskriftet  Lancet Psychiatry.

Forskerne har undersøgt over 236.000 covid-19 patienters journaler.

Her har de fundet ud af, at 34 procent af dem, der har været ramt af sygdommen, inden for det første halve år efter infektionen er blevet diagnosticeret med en psykisk eller en neurologisk lidelse – altså sygdom, der vedrører hjernen og centralnervesystemet.

Forskerne har sammenlignet resultaterne med lignende diagnoser efter andre åndedrætssygdomme som for eksempel influenza.

”Vores resultater indikerer, at hjernesygdomme og psykiske lidelser er mere hyppige efter covid-19 end efter influenza og andre luftvejsinfektioner – selv når man sammenholder med andre risikofaktorer,” siger Max Taquet, psykiater ved Oxford University og medforfatter til studiet, til CNN.

De mest hyppige psykiske diagnoser er angst og humørsvingninger. Blandt de undersøgte optræder angstlidelser hos 17 procent, og lidelser, der knytter sig til humøret, optræder hos 14 procent.

 

Familien til dreng på stærkt omdiskuteret billede klager over Mette Frederiksen til Datatilsynet

Langfingeren på en 15-årig skoleelev på et billede med statsminister Mette Frederiksen (S) blev for nylig omdrejningspunktet for voldsom debat.

Billedet er for længst slettet fra statsministerens sociale medier, men elevens familie indgiver nu en klage til Datatilsynet, fordi de mener, at Mette Frederiksen brugte billedet til at føre ”politisk kampagne” uden samtykke.

Det skriver Berlingske.

I klagen fremhæves, at drengens forældre gav mundtligt samtykke til, at der måtte blive taget billeder og video i forbindelse med Mette Frederiksens besøg på Bavneskolen. De mener dog, at det samtykke kun gjaldt mediers brug og altså ikke til netop at føre ”politisk kampagne.”

Som argumentation for, at billedet kan betegnes som ”politisk agitationsvirksomhed” lægges der i klagen vægt på, at Mette Frederiksens Facebook-side, som føres som formand for Socialdemokratiet og ikke statsminister, har brugt 600.000 kroner på annoncering, at siden er registreret som ”politiker”, og at den har 12 forskellige administratorer.

Det fremhæves også, at billedet blev delt med knap 300.000 følgere, og at sidens administratorer ikke modererede kommentarsporet eller slettede opslaget, selvom der ifølge klagen blev skrevet ”hadefulde og nedladende kommentarer” om den 15-årige.

Berlingske har henvendt sig til Socialdemokratiets pressetjeneste, der fortæller, at hverken Mette Frederiksen eller partiet har nogen kommentarer til familiens klage til Datatilsynet.

De henviser i stedet til et tidligere svar fra Statsministeriet, hvor det oplyses, at skolen har stået for at indhente mundtligt samtykke fra forældre til, at der kunne tages billeder og video i forbindelse med statsministerens besøg.

Læs hele historien her.

 

Firmaer får strakspåbud efter dødsulykke

Arbejdstilsynet har givet et strakspåbud til to virksomheder, der var involveret i dødsulykken på skulpturen Elia i Herning den 23. marts.

Det skriver TV Midtvest.

I påbuddet, som TV MIDTVEST har fået aktindsigt i, pålægges Kranselskabet Bo Nielsen Aps. og smedevirksomheden Flias at sikre, at de redskaber, der bruges til at løfte personer, er sikkerhedsmæssigt forsvarlige.

Konkret peger Arbejdstilsynet på, at reparatøren fra Flias var spændt fast i en såkaldt bådmandsstol, da han af kranfirmaet blev hejst ned i en af skulpturens høje søljer - og at denne stol ikke var egnet til opgaven.

”Det er Arbejdstilsynets vurdering, at anvendelse af kran til løft af person i forbindelse med arbejdet i et 32 meter højt rør med en diameter på 1,60 meter på kunstværket Elia ikke er sket sikkerhedsmæssigt, fordi personen løftes i en bådsmandsstol, hvor han ikke er beskyttet imod klemning og/eller stød,” står der i påbuddet.

Den 46-årige reparatør sad fast i røret på Elia i fire en halv time, inden det lykkedes at få ham fri - da var han afgået ved døden.

Arbejdstilsynet lægger vægt på, at der var flere forhindringer i det rør, som reparatøren blev hejst ned i - blandt andet i form af et metalkryds lige under toppen, men også flere plader, der skulle placeres.

”Hvis en person hejses ned i et rør i en bådsmandsstol ved hjælp af en kran, uden visuel kontakt med kranføreren, og i den forbindelse kommer i klemme med metalkrydset i røret eller hænger fast i selen, som personen er spændt i, hvis den hænger fast i fx metalkrydset, er det Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald at afgå ved døden. Derfor får I et strakspåbud,” skriver Arbejdstilsynet.

Tilsynet ønsker ikke at udtale sig nærmere om sagen, men oplyser til TV MIDTVEST, at man overvejer at melde sagen til politiet.

Hverken kranfirmaet Bo Nielsen Aps. eller Flias har ønsket at stille op til interview, men direktør Bo Nielsen fra kranfirmaet siger, at virksomheden fremover ikke bruge en bådsmandsstol, før man har fået yderligere vejledning fra Arbejdstilsynet.

Læs hele historien her.

 

Radikal formand stopper

Det Radikale Venstre skal have ny landsformand, fordi Svend Thorhauge ikke genopstiller.

Det skriver Ritzau ifølge Berlingske.

Svend Thorhauge blev i september 2015 valgt til posten som partiets landsformand. En post, han overtog tre måneder efter folketingsvalget, hvor De Radikale gik fra 17 til otte mandater.

Sidste år kom De Radikale i fokus under den omfattende sexismedebat i Denmark. Her blev gruppeformanden, Morten Østergaard, der viste sig at være involveret i en række krænkelsessager, fjernet fra posten som politisk leder.

Herfra blev Sofie Carsten Nielsen valgt som partiets nye politiske leder. Samtidig forlod Ida Auken og Jens Rohde folketingsgruppen for at blive henholdsvis socialdemokrat og løsgænger. Også Martin Lidegaard var utilfreds over situationen, men blev senere valgt som partiets næstformand.  

”Efter den forsoning, der har været i folketingsgruppen i vinter, så tænkte jeg, at det var et godt tidspunkt nu at lade en ny landsformand nå at sætte sig til rette, inden vi skal til næste folketingsvalg,” siger Svend Thorhauge til Ritzau.

Videre fortæller Svend Thorhauge til nyhedsbureauet, at han allerede overvejede at forlade posten sidste år, men han efter den turbulente periode er glad for at have været en del af ledelsen.

Læs hele historien her.