Vismændene: Vi foretrækker lighedsskabende tiltag

Vi mangler forskning og viden om ulighed fastslår de økonomiske vismænd. Alligevel peger de på, at flere med en erhvervsuddannelse vil mindske uligheden, hvis deres alternativ eksempelvis er, at være ufaglærte.
Debatten om ulighed har bølget frem og tilbage i årevis. Højrefløjen bliver ved at benægte sammenhængen mellem lighed og vækst, ligesom venstrefløjen bliver ved at fremlægge beviser om det modsatte. Senest har især økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) været i brechen for at stigende ulighed ikke er et problem.

”Øget ulighed – alt andet lige – må anses for at sænke samfundsvelfærden” lyder det i en dugfrisk kronik i Berlingske Tidende, hvor Det Økonomiske Råd (DØR) nu blander sig i debatten. Det gør de med en metodisk og videnskabelig redegørelse for, hvad vi ved og hvad vi ikke ved om konsekvenserne af den stigende ulighed.

Offentlig støtte til uddannelse nyder opbakning blandt fagøkonomer
De fire økonomiske vismænd, Michael Svarer, Carl-Johan Dalgaard, Torben Tranæs og Lars Gårn Hansen, spiller sig dermed på banen som en slags overdommere. Deres konklusion er da også både nedslående og kedelig; kampen er fortsat uafgjort.

Sammenhængen mellem vækst og ulighed er for kompleks til at foretage en generel konklusion. Det er afhængigt af konteksten i det enkelte land og den måde uligheden afdækkes på. Ligesom der generelt efterlyses mere forskning på området.

Dog træffer vismændene i dagens kronik følgende konklusion: ”…hvis to politikforslag har den samme positive effekt på den økonomiske velstand, men modsatrettede effekter på ligheden, da vil det lighedsskabende tiltag være at foretrække ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel.”

Der er, med andre ord, flere måder at skabe velstand på. Hvis man kan gøre det samtidig med, at man skaber lighed, så er det, ifølge vismændene, værd at gå efter. Mere konkret, så peger de på de positive effekter ved at sikre lige muligheder på arbejdsmarkedet og lige muligheder for uddannelse.

”Offentlige initiativer, der kan øge både velstand og lighed, indbefatter blandt andet tiltag, der sikrer lige muligheder på arbejdsmarkedet for alle, offentlig støtte til uddannelse og indkomsterstattende ydelser på et passende niveau. Den slags initiativer nyder derfor bred opbakning i fagøkonomiske kredse.”

’Vi skal huske at tænke uligheden ind, når vi sidder ved forhandlingsbordet’
Kronikken fra Det Økonomiske Råd vækker ikke overraskende begejstring hos Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht. Han peger på ulighedsbekæmpelse som en bunden og tværgående opgave for Socialdemokratiet. Men også en opgave, der kræver kompromis:

”Det er dejligt, at vi får endnu et nuanceret perspektiv, der lægger sig i forlængelse af OECD og Folketingets økonomer og viser, hvad den stigende ulighed kan betyde. Et er, at vi skal blive klogere på teorien, her er jeg meget enig i vismændenes konklusioner, men et andet er, hvordan vi forholder os i praksis. Her synes jeg, at det er vigtigt, at vi forsøger at tænke uligheden ind i stort og småt overalt, hvor vi har muligheden. Når vi sidder med ved forhandlingsbordet, så skal ulighed og indkomstfordeling være et kompas, som vi styrer efter. ”

Sådan lyder det fra Benny Engelbrecht, der samtidig henviser til, hvordan Socialdemokratiet i aftalerne om boligskatten og PSO-afgiften - ved at indgå større kompromisser - dels kunne sikre, at uligheden ikke steg og dels, at nogle af samfundets svageste grupper ikke blev hårdt ramt.

Flere erhvervsuddannede vil kunne mindske uligheden
Netavisen Pio har, som opfølgning på kronikken, snakket med ph.d. og forskningsdirektør for SFI Torben Tranæs, der ligeledes sidder i formandskabet for Det Økonomiske Råd.

”Vi nævner disse blot som eksempler på områder, hvor den økonomiske forskning peger på, at øget lighed og økonomisk effektivitet kan gå hånd i hånd. Men selv på disse områder vil den samlede effekt komme til at afhænge af, hvordan investeringerne i området konkret bliver strikket sammen. Flere med en videregående uddannelse vil for eksempel kunne øge uligheden, mens flere med en erhvervsuddannelse vil kunne mindske uligheden, hvis alternativet var, at de var ufaglærte.”

Når man snakker om hvilke effekter man ville kunne forvente, hvis den relativt lave ulighed i Danmark fortsat får lov til at stige, svarer vismanden metodisk og afdæmpet. Det er tydeligt, at debatten om den stigende ulighed udgør et politisk minefelt, hvor fagøkonomer ikke skal fanges på det forkerte ben:

”Overordnet vil de økonomiske konsekvenser af den øgede ulighed afhænge af hvilke underliggende faktorer det er, der øger uligheden. Er det den teknologiske udvikling, den øgede globalisering, ændringer på skatteoverførselsområdet, uddannelsespolitikken eller hvad det er, som ligger bag udviklingen – og i den udstrækning, hvor flere af disse forhold spiller ind – hvilke faktorer trækker så det tungeste læs? Det vil kræve en ret omfattende undersøgelse at besvare dette spørgsmål – en undersøgelse som mig bekendt ikke er foretaget for Danmark”, slutter Torben Tranæs, økonomisk vismand og forskningsdirektør for SFI.

 

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce