Vistisen og Dansk Folkeparti på højre-tysk slingrekurs

Anders vistisen

Vistisen og Dansk Folkeparti på højre-tysk slingrekurs

Op til valget til Europa-Parlamentet smed Messerschmidts spidskandidat tyske AfD ud af Patriots-gruppen på grund af holocaust-benægtelse - i aftes var han til fest hos samme AfD

Dansk Folkepartis forhold til det stærkt omdiskuterede højre-radikale tyske parti, Alternative für Deutschland (AfD), der fik stor fremgang ved det tyske valg søndag, er på slingrekurs.

Op til valget til Europa-Parlamentet juni sidste år fik DF-spidskandidaten Anders Vistisen smidt AfD ud af EU-gruppen Identitet og Demokrati, som nu har skiftet navn til Patriots of Europe, på grund af holocaust-benægtelser.

Men søndag aften var samme Vistisen - sammen med Dansk Folkepartis gruppeformand i Folketinget, Peter Kofod, til valgfest hos AfD i Berlin.

Anders Vistisen skriver i den forbindelse på det sociale medie X:

har fået æren af at repræsentere Dansk Folkeparti til AfDs valgfest i aften

“I dag kan blive en historisk dag i tysk politik, hvor man tager et opgør med årtiers håbløs udlændingepolitik. Jeg er glad for, at Peter Kofod og jeg har fået æren af at repræsentere Dansk Folkeparti til AfDs valgfest i aften. Vi håber på et stærkt resultatet og at fornuften sejrer i Tyskland!”

placeholder

 

Helt andre boller på suppen op til EU-valget

Op til EU-valget 9. juni sidste år var der helt andre boller på suppen. Her var den, ifølge Anders Vistisen, helt gal med Alternative für Deutschland.

Baggrunden var blandt andet, at AfDs spidskandidat til EU-valget, Maximillian Krah, til den italienske avis La Repubblica havde udtalt, at han "aldrig vil sige, at enhver mand iført en SS-uniform automatisk var en kriminel."

Anders Vistisen udtalte til netmediet Altinget, at et samarbejde med AfD først kunne komme på tale, “så skal de elementer der benægter holocaust og forherliger den nazistiske fortid ikke længere være del af partiet. Det samme gælder elementer med nær forbindelse til Rusland, Kina eller andre fjendtlige aktører."

Vistisen forklarede videre:

overtrådt den røde linje

"Det er det ultimatum, vi har stillet til dem (Altså AfD, red.), og som de ikke har villet imødekomme. Vi har givet dem en chance, men i stedet har de overtrådt den røde linje i et omfang, så de ikke engang kan se stregen bag sig."

Netavisen Pio har bedt Anders Vistisen forklare, hvordan slingrekursen nærmere hænger sammen.

Netavisen Pio afventer Vistisens reaktion.

AfD gik ved valget frem til 20,8 procent af stemmerne fra 10,4 procent. Dermed fordoblede AfD sit stemmetal.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Peter Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 24.02.2025 - 17:30

Nærmest hver dag bliver tilfældige børn stukket ned med kniv på gaden i Tyskland af påståede "flygtninge" fra Syrien og Afghanistan.

Indsendt af Niels (ikke efterprøvet) den Mandag den 24.02.2025 - 20:03

Som svar til af Peter Jensen (ikke efterprøvet)

"Nærmest hver dag" Hvor mange er det? Er det 150, 200, 250 børn om året du taler om. Og det er så kun dem der bliver stukket ned med kniv?

Indsendt af Estell (ikke efterprøvet) den Mandag den 24.02.2025 - 22:53

Det kan da ikke undre at DF har sympatier for AFD. Pia viste stor interesse for østrigeren Jørn Haider. Nynazisten, der kørte sig ihjel i en brandert.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.