Vold mod børn kræver handling – ikke hensigtserklæringer
Vold mod børn kræver handling – ikke hensigtserklæringer
Alt for mange børn lever stadig med vold som en del af deres hverdag. Det er ikke nok at anerkende problemet – vi skal sikre, at de mødes med beskyttelse og konkrete løsninger, mener Camilla Fabricius (S)
Der er nogle opråb, man ikke kan – og ikke må – ignorere. Det, som Bente Boserup, Jette Wilhelmsen, Johanne Schmidt-Nielsen og Signe Færch har sat ord på i debatten, er ikke bare vigtigt.
Det er nødvendigt. For de peger på noget helt grundlæggende: Alt for mange børn i Danmark lever med vold som en del af deres hverdag. Og det må vi aldrig acceptere.
Peter Hummelgaard skriver i sin nye bog, “Der er noget, vi skal tale om”, at et samfunds vilje til at tage ansvar for dem, der ikke kan råbe op selv, siger alt om dets moralske kompas. Det rammer plet.
For børn, der lever med vold, er netop dem, vi som samfund skal stille os op for. Ikke med hovedet i hænderne, men med konkrete løsninger – og med politisk vilje.
Børn skal beskyttes
I Socialdemokratiet har vi altid stået fast på, at børn skal beskyttes – også når det kræver, at vi voksne træder i karakter og tager det svære ansvar på os.
Læs også:“Det er ikke din skyld eller dit ansvar, hvis du lever med vold”
Når vi siger, at intet barn i Danmark skal vokse op med vold, så mener vi det. Ikke som en pæn sætning i en folder. Men som en forpligtelse, vi skal levere på – politisk, fagligt og menneskeligt.
Det er og bliver de voksnes ansvar at sikre et barns muligheder og trivsel. At sikre barnets tarv.
En lov gør det ikke alene.
Barnets Lov er et historisk resultat af den socialdemokratiske kamp for at styrke børns rettigheder. Den ændrer ikke bare jura – den ændrer blikket på barnet. Men lad os være ærlige: En lov gør det ikke alene.
Den skal følges op af handling. Og den skal mærkes ude i virkeligheden – af det barn, der rækker ud, og af de fagfolk der skal tage imod.
Indsats mod vold
Derfor har vi i regeringen allerede sat gang i arbejdet med at sikre, at vold mod børn ikke bliver mødt med tavshed, men med en systematisk og stærk indsats.
Socialministeriet nedsatte i efteråret en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan vi forebygger, opsporer og handler bedre – med barnets perspektiv i centrum.
Vold mod børn skal stoppes
Det er et vigtigt skridt, og jeg glæder mig til at tage anbefalingerne videre i det politiske arbejde.
Læs også:Debat: Regeringen skal tage mere ansvar for børn og unges trivsel
Boserup og hendes medforfattere har helt ret i, at vi ikke er i mål. Når hver femte elev i 8. klasse fortæller, at de har været udsat for fysisk vold i hjemmet det seneste år, så har vi som samfund svigtet.
Og i Socialdemokratiet siger vi det, som det er: Vold mod børn skal stoppes – og det kræver en fælles, national indsats.
Tag ansvar
Idéen om en national handleplan er derfor både relevant og vigtig. Men før vi kaster os ud i endnu en plan, skal vi bruge den viden, vi allerede har: Fra fagfolk, forskning og ikke mindst fra børnene selv.
Vi skal gøre det rigtigt – og ikke mindst gøre det sammen med dem, der står midt i virkeligheden.
I Socialdemokratiet mener vi, at børn skal mødes af voksne, der har tid, viden og faglighed. At det ansvar ikke kan overlades til den enkelte kommune alene.
Børn skal høres. Ikke slås
Det kræver, at vi som stat – og som fællesskab – tager ansvar. Vold mod børn er ikke et privat anliggende. Det er en samfundsopgave.
Vi ved, at tid er en knap ressource i velfærden. Derfor skal vi bruge den klogt. Når vi har en plan, skal vi handle hurtigt.
Og vi skal gøre det med udgangspunkt i det stærkeste, vi har: Det socialdemokratiske værdifællesskab, hvor vi løfter i flok – og aldrig lader børn i stikken.
For børn skal høres. Ikke slås.
Kommentarer
Er det her et nyt problem?…
Er det her et nyt problem? Er der sket en forråelse i samfundet - og i familierne? Ingen er vel i tvivl om, at fysisk afstraffelse af børn er forbudt ved lov - at vold er forbudt i det hele taget! For at være i kategorien "vold", må det være voldsomt!
Hvad ligger til grund for volden ifølge undersøgelserne? Hvorfor sker det? Er der tale om sindsyge, forældede opdragelsesmetoder, eller slet og ret forældreafmagt?
Ingen tvivl om, at mange forældre er forvirrede, stressede og ikke har en klar holdning til forældreskab og konstruktiv opdragelse. At lege fluen på væggen og betragte situationen fra helikopterperspektiv.
Det, man især må undre sig over, er, hvorfor så mange insisterer på at sætte børn i verden, når man har så ringe evner udi selvbeherskelse og forælderrolle. Suk!
Jeg er helt enig med skribenten - kommunerne kan ikke stå alene med sådanne problemer. Risikoen for, at de lokale sagsbehandlere er berøringsangste og konfliktsky, er alt for stor!
Det undrer fortsat at man…
Det undrer fortsat at man politisk ignorerer voldsvarianten, der består i at adskille et barn fra en "god nok" forældre på baggrund af udokumenterede påstande, samværschikane, "forældrefremmedgørende adfærd" og langsommelige familieretslige processer.
Est. 1.250 børn mister kontakt til en forælder som følge heraf.
Man lader pædagoger, socialrådgivere og lærere arbejde på lige fod med psykologer i Familieretshuset trods signifikant forskel i psykologfaglig relevant indsigt.
Man lader socialrådgivere og sagsbehandlere agere på mavefornemmelser, forestå børnesamtaler og indstille til efterfølgende forløb - uden psykologfaglig indsigt eller supervision.
Dermed lades børn i stikken.
Dette er på ingen måde ikke nyt for den socialdemokratiske ordfører.
Forskning og fagfolk har belyst området, i andre lande har man lyttet og anvendt sund fornuft. I Danmark skal børnene åbenbart formulere løsningerne, for dermed indfrier man en ideologisk tilgang om omfattende og direkte børneinddragelse.
Aktuelt har ca. 40.000 børn ikke kontakt til den ene forælder, hvorved deres konventionsbestemte rettighed til beskyttelse af familieliv og bevarelse af familiemiljø kan være overtrådt.
Socialordføreren er vidende om at hendes partikollega socialminister Sofie Hæstorp-Andersen har afvist inkorporering af afgørelse truffet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol trods at disse er til barnets bedste.
Men ordføreren er tavs og leverer derfor hverken politisk, fagligt og menneskeligt.
Tilføj kommentar