Vold mod kvinder bør være øverst på den politiske dagsorden
Vold mod kvinder bør være øverst på den politiske dagsorden
Hvis vi skal komme vold mod kvinder til livs, er der brug for vedvarende finansiering, ny handling og et konstant fokus på at bryde de onde cirkler
På finansloven er der blevet plads til mange gode initiativer.
Men desværre ikke til en permanent og stabil finansiering af Danners vigtige indsats mod partnervold, ”Sig det til nogen.”
Det bør regeringen lave om!
Hvert år udsættes titusindvis af danske kvinder for vold og kontrol i nære relationer. Volden antager mange former:
Fysisk, psykisk, økonomisk, seksuel. Og hvert år ender i gennemsnit 12 kvinder med at blive slået ihjel af deres partner eller deres ekspartner.
Læs også:Disse nationaliteter står for 30 procent af kvindedrab i Danmark
Vold mod kvinder burde være allerøverst på den politiske dagsorden.
Et kønnet problem
Samtidig skal vi anerkende, at partnervold er et kønnet problem. Det er først og fremmest kvinder, der bliver udsat for kønsbaseret vold.
Lad os stå sammen om at bryde de onde cirkler
I 2023 vedtog Folketinget en handlingsplan mod partnervold og partnerdrab for 2023-2026.
Den er god.
Men hvis vi skal komme vold mod kvinder til livs, er der brug for vedvarende finansiering, ny handling og et konstant fokus på at bryde de onde cirkler.
Nødvendigt med nye initiativer
Først og fremmest skal regeringen sikre, at Danners rådgivning i hele landet får en fast finanslovsbevilling, så der skabes økonomisk tryghed om det vigtige tilbud.
Læs også:Fem kvinder dræbt på ni dage: På tide med politisk fokus
Dernæst skal regeringen være klar til at iværksætte nye initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder:
Det gælder for eksempel omvendt fodlænke til gerningsmænd og mere hjælp og støtte til voldsramte kvinder og deres børn, så det altid er muligt at starte et nyt liv væk fra den voldelige partner.
Lad os stå sammen om at bryde de onde cirkler – også på finansloven.
Kommentarer
Hårdt at skulle sige det,…
Hårdt at skulle sige det, men hvorfor f..... vælger nogle kvinder de forkerte mænd. For forkerte må de jo være, når de slår eller på anden måde gør deres kvinder fortræd.
Jeg ved godt, at kærlighed gør blind, men kvinder har jo deres intuition og burde kunne stoppe et forkert forhold, før det starter. Problemet er også, at folk ofte ikke kan holde sammen i vore dage, bare en julefrokost, og hele familien splittes. Men ulykkeligt er det, og de berørte kvinder skal hjælpes, for man slår ikke kvinder, de skal i stedet elskes og respekteres, for hvad skulle vi mænd gøre uden kvinder.
Vold mod kvinder skal langt…
Vold mod kvinder skal langt højere op på den politiske dagsorden. Antallet af dræbte kvinder er på niveau med drab i bandemiljøer og der er både iværksat bandepakker mv.
Financieringen af “Sig det til nogen” skal sikres. Men tilbuddet til de kvinder som udsættes for vold skal også forbedres. Som det er nu er tilbuddet ophold på krisecenter. Men et ophold på et krisecenter er en pause til refleksion, det er ikke nogen løsning. Det er som om vi sidder fast i overbevisningen om at vold mod kvinder er noget privat. Hun får et ophold på krisecenter så får de vel tænkt sig om. Men vold mod kvinder er ikke en privat sag. Det er et tegn på et problem i samfundet. Vi skal tilbyde kvinderne og deres børn langvarig hjælp til at komme videre både fysisk og psykisk. Vold er nedbrydende på alle niveauer.
Min far terroriserede min…
Min far terroriserede min mor til hun døde,
deres forhold er mig stadigvæk en gåde.
Tilføj kommentar