Tiden som free-rider på pol.dk, jp.dk og andre netaviser er ved at være slut. Selvom piopio.dk fortsat vil levere en gratis portion ”fair and balanced”-nyheder, er det også på tide at sondere markedet. Hvor skal menigmand spændere sine knappe resurser? Hvis du alligevel er færdig med at se samtlige skod-serier på Netflix, så er her en idé. Giv dig selv en journalistisk gave med gods i. Klik ind på zetland.dk og køb den nye artikel ”Redaktøren for det hele” om BTs Simon Andersen.

Indledningen på artiklen, hvor forfatteren beskriver, hvor svær en fødsel artiklen har haft, springer især i øjnene. For det første er dansk journalistik simpelthen en stor fætter-kusine fest, hvor alle kender alle. Hvor mange er tætte venner, en del faktisk også mere end det. Det siger sig selv, at dybdeborende kritik ikke vanligt kommer fra drikke-kammerater eller bollevenner.

BTs chefredaktør Simon Andersen er et kapitel for sig selv, med venner, kone og kontakter over stort set hele medielandskabet. For det andet og mindst lige så interessant viser Ida Nyegaard Andersens arbejde, at Simon Andersen kan være en mand, der er farlig at se som sin fjende. En stor del af de 78 kilder til artiklen har ønsket at være anonyme og andre har takket helt nej til at deltage. Flere understreger selv, at de kender Simon Andersens metoder, og at de derfor ikke ønsker at deltage. Tak til Zetland og til forfatteren for en oplysende og gennemført artikel - disse svære forhold til trods.

En del moderne politisk journalistik handler om at klargøre, hvem der har magten. I et demokrati er det selvfølgelig fuldstændigt afgørende, hvilke politikere, der skal stilles til ansvar for gode, såvel som dårlige, beslutninger. Ingen tvivl om at politisk papegøjesnak og spin gør en kontant tilgang nødvendig. Når det så er sagt, er det slående, hvor lidt information danskerne egentlig har om medierne og ikke mindst om de ganske få folk i toppen, der reelt spiller en kæmpe stor rolle, når den politiske dagsorden skal sættes. En ny artikel i det nye netmedie Zetland forsøger at gøre op med dette. I en fantastisk gennemarbejdet og velskrevet artikel sætter Ida Nyegaard Espersen en af dansk journalistiks magtfulde drenge til skue, nemlig B.Ts redaktionschef Simon Andersen.

Det er et kort sagt et stærkt indblik i, hvordan den fjerde statsmagts tunge drenge arbejder.

Og her kommer lige en advarsel. Artiklen er ikke af den slags man lige kan læse i en overspringspause på jobbet. Vi snakker 50 sider uden billeder og ja, artiklen koster penge. Hele 35 DKK vel at mærke. Når det er sagt, skal der lyde en stor opfordring herfra: køb for pokker den artikel.

Vi snakker fascinerende læsning fra ende til anden. Simon Andersen er nemlig ikke hvem som helst. Hvis I har glemt det, er han f.eks. manden bag historier som:

-  Anklagen i slutningen af 90´erne om at politibetjente begik seksuelle overgreb på prostituerede. Anklager viste sig at være falske og Simon Andersen fik kritik for at være med til selv at skabe historien.

- En række artikler der gik hårdt i rette med dokumentarfilmen ”Den hemmelige krig” fra 2007. Artiklerne medvirkede til mindre debat om danske soldaters evt. fejltrin i Afghanistan og blev rost til skyerne af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Da dokumentarfilmen senere blev renset, stod indtrykket stadig tilbage og debatten kom aldrig i gang igen.

- Den historiske smædekampagne som BT i to år har kørt statsminister Helle Thorning-Schmidt. På trods af at statsministeren har SKATs ord for, at hun intet ulovligt har gjort, helmer Simon Andersen ikke. Som forsiden på BT tirsdag viser, skal der kastes mere mudder efter hende. Af hele kampagnen hviler på den største politiske skandale i Danmark i mindst 20 år er åbenbart sagen uvedkommende.

Ovenstående er kun et lille udpluk. Simon Andersen er bagmand til et hav af store, kontroversielle historier de sidste årtier. Historierne har skabt stor opmærksomhed, men har i mange tilfælde bygget på uheldig omgang med kildemateriale. I flere tilfælde har det medført kritik fra pressenævnet, hvilket dog ikke ser ud til at have betydet noget for Simon Andersens karriere. Det må have været svært for Ida Nyegaard Andersen at vide, hvor hun skulle starte og slutte.

Simon Andersen får både ros og ris i ”Redaktøren for det hele”. På den negative front tæller, at han presser sine ansatte til det yderste, og strammer historier, hvilket har resulteret i stress og journalister der gik op i limningen. På den positive front virker Simon Andersen unægtelig til at være engageret, hårdtarbejdende, sjov og enormt god til at uddele ros, når hans ansatte levere noget han synes om.

Få går dog så langt med roserne, som Simon Andersens tidligere chef og redaktør for Nyhedsavisen David Trads. Ifølge ham er Simon Andersen den dygtigste nyhedsjournalist i sin generation, som han er citeret for i artiklen. Trads har tidligere været mand for et par habile fejlskud, men den beskrivelse virker en anelse over målet, især når man ser på mængden af kontroversielle historier.

Der er i artiklen en dyb beskrivelse af forholdet mellem en af de mest udskældte journalister Lars Fogt og Simon Andersen. Her kommer formatet virkelige til sin ret. Det er grundig gennemgang af deres samarbejde og henvisning til en del forrykte artikler produceret af de to herrer. Tidligere chefredaktør på BT, Peter Brüchmann, der ansatte Simon Andersen (angiveligt med panderynker fra den øverste chef Lisbeth Knudsen), siger:

“Han var den bedste ansættelse, jeg overhovedet lavede på BT".

En mangel i artiklen mangler måske lidt om den forretningsmæssige deroute, som B.T har oplevet efter Simon Andersen ansættelse. Den er massiv og hænger måske sammen med den journalistiske linje der lagt.

Det er altid spændende at læse om folk med magt. Hvad driver dem og hvad ønsker de at opnå? Disse og mange andre personlige spørgsmål besvarer Ida Nyegaard Espersen på en måde, så man faktisk kun er ked af én ting, at artiklen slutter efter kun 50 sider.