Vores børn er vores fælles fremtid

Børn og unge skal have en langt mere central plads i Socialdemokratiets nye principprogram!
I 70’erne skulle vores børn udvikle sig til demokratiske samfundsborgere. I dag er vores fokus at udvikle dem til en samfundsøkonomisk gevinst. Hvad er målet? Hvad er vejen? Og hvornår begynder vores politik at handle om et egentlig indhold i de små børns liv? Vores børn og unge skal have en langt mere central plads i vores principprogram!

Når vi taler familiepolitik – hvor meget fylder vores børn så egentligt i en bredere politisk dagsorden?  Er den altid formuleret ud fra, hvad der er bedst for vores børn?

I 60’erne – før det blev almindeligt, at både mænd og kvinder begge var på arbejdsmarkedet, var der ingen, der anbefalede, at børn under 2 år blev passet uden for hjemmet. I dag er 20% af børn under 1 år, 90% af de 1-2-årige i dagtilbud. Hvad er årsagen til dette holdningsskifte? Måske, at vi i langt højere grad har fokus på, hvad der giver et bedst tilrettelagt hverdagsliv for familien fremfor at have fokus på, hvad der er bedst for vores børn.

I de seneste år har vi været vidne til væsentlige forringelser hele vejen op gennem systemet – fra daginstitution, til skoler, til ungdomsuddannelser og til de videregående uddannelser. Det har resulteret i en skarp kritik af kvaliteten i vores dagtilbud og øvrige uddannelsessystem, og til et stigende antal private daginstitutioner og skoler.

Vi standardiserer børnelivet
Som modreaktion på kritikken laver vi reformer, læringsmål, tests og evalueringer for at ruste vores fremtidige generation til at blive gode produktive borgere, som skal kunne gøre landet langt mere konkurrencedygtigt i fremtiden. Vi standardiserer børnelivet helt ned til vuggestuealderen med målstyrede læreplanstemaer. Vi glemmer bare at lytte til landets dygtige forskere, som igen og igen fortæller os, at en af de vigtigste enkeltfaktorer for vores børns udvikling er samspillet mellem børn og voksne. At evnen til at skabe nære relationer er altafgørende – og at vores børns trivsel og læring styrkes ved, at vi skaber værdifulde overgange og sammenhænge fra hjemmet til daginstitutionen, til skolen og i det videre uddannelsessystem.

I Socialdemokratiet skal vi tage ansvar for ALLE børn og unges læring og trivsel. Vi skal sikre alle børn en tryg start på livet. Vores konkurrencestat stiller krav om centralt fastsatte læringsmål for de 0-5 årige, men vi er ikke villige til at sætte fokus på et simpelt behov for vores børn – nemlig nære, stabile, ustressede rammer. Vi har mål og visioner om verdens bedste folkeskole, mens vi stadig accepterer en klassekvotient på 28 helt ned til 0. klasse. Vi vil inkludere alle børn i den almindelige undervisning, men vi ikke er parate til at afsætte tid og ressourcer til at rumme alle børn og de forskellige behov, som børn nu engang har – både de særligt sårbare børn, men også velfungerende børn.

Vi skal tage ansvar for fællesskabet
Jeg drømmer om et samfund, hvor vi tager ansvar for fælleskabet. Hvor vi bidrager, fordi det kommer til at betyde noget for os alle. Hvor alle børn bliver synlige for os og vores samfund. Hvor vi ser værdien i at tale om vores børn, – ikke dine eller mine børn, men vores børn. ’Vores børn’ – fordi jeg mener, at vi som samfundsborgere, som forældre på vores skoler og dagtilbud, som interessenter i vores lokalsamfund, som politikere og som erhvervsliv har et fælles ansvar for at investere i vores børn og unge. De er vores fælles fremtid.

Jeg drømmer også om et Socialdemokrati, der tør gå forrest med en langt mere synlig, visionær og markant børne- og ungepolitik. Vi skal investere i kvalitetsdagtilbud og -uddannelser i langt højere grad, end vi gør i dag. Med ’investere’ mener jeg ikke bare at bruge flere penge på – men at se værdien i at investere i fremtiden. Vi skal skabe muligheder for ALLE børn. Vi skal skabe livsduelige, selvstændige unge mennesker.

Og hvordan gør vi det?

Vi starter med at lytte til børnene – og til forskerne, som har lyttet til børnene. Til forældrene, og til personalet i institutionerne.

For børnene er venskaber vigtige – og relationer, både til andre børn og til nærværende voksne. Voksne, der har tid at trøste, eller fx hjælpe med at  løse konflikter.

Forskerne peger på, at vi skal investere tidligt i vores mindste borgere, blandt andet fordi væsentlige sociale færdigheder grundlægges i 3-4-årsalderen; og mennesker, som kan håndtere udfordringer i hverdagen, i job, i uddannelse, og som er gode til at opbygge relationer, er bedre stillet i eget liv. De kommer sjældnere på overførselsindkomster eller ender i kriminalitet.

Forældrene er i denne sammenhæng en vigtig samarbejdspartner, idet det er forældrene, der har den største og vigtigste betydning for børnenes udvikling. Derfor skal samarbejdet med forældrene nytænkes. Der skal skabes sammenhængskraft – der skal fokuseres mere på, hvordan forældre og dagtilbud eller skole sammen kan styrke børns trivsel og læring.

I daginstitutionerne og i skolerne har vi et dedikeret personale, som arbejder engageret for at skabe de bedst udviklende læringsmiljøer for vores børn. Men med stramme reformer, definerede læringsmål, tests, rapporteringer er vi langsomt ved at pille ethvert selvstændigt engagement ud af vores daginstitutioner og skole. Vi skal give plads til dygtige innovative ledere. Vi skal give dem råderum til at skabe verdens bedste skoler og dagtilbud.

Solide grundsten for vores fremtidige samfundsborgere
Med fare for, at det overordnede budskab kommer til at lyde: ”Send flere penge”, så har adskillige danske og internationale undersøgelser gennem årene vist, at de børn, der går i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i forhold til blandt andet uddannelse, jobmuligheder og familieliv. Derfor er det særlig vigtigt, at vi har fokus på kvaliteten i vores dagtilbud, - at vi som samfund forstår vigtigheden af, at vi giver vores børn den bedste start på livet.

Derfor skal vi i Socialdemokratiet have en langt mere synlig og markant børne- og ungepolitik, end vi har i dag. Vi skal tage ansvar for vores fælleskab, for vores børn og sikre, at alle børn i Danmark får en god opvækst – med lige vilkår. Vi skal skabe fundamentet i de tidlige år og sørge for en fortsat investering op gennem skole- og ungdomsårene. Det vil gavne vores samfund, at vi lægger solide grundsten for vores fremtidige samfundsborgere. Fordi – vores børn er vores fælles fremtid!

Sille Haahr-Aasmul er selvstændig erhvervsdrivende. Bestyrelsesformand i Ærtebjerghave Børnecenter, en integreret institution i Køge Kommune. Har været medlem af Socialdemokratiet siden 2012.

Dette er det seneste bidrag i Netavisen Pio og Socialdemokratiets essay-konkurrence ‘fremtidens socialdemokrati’ i forbindelse med udarbejdelse af partiets nye principprogram.
Du kan læse mere om konkurrencen her. Vil du selv bidrage med en kronik kan du kontakte Netavisen Pio på redaktion@piopio.dk.
Følgende essays er hidtil offentliggjort:
Bent Hansen: Frihed, lighed, deltagelse
Charlotte Holtermann: Et princip om en værdig død
Charlotte S.H. Jensen: … for at fri vor bundne ånd
Ellen Marie Andreasen: Unge har brug for successer – ikke mere pres
Erik Herss: Målet er frihed
Filip Sebastian: Socialdemokratiet i fortid og fremtid
Hans Stavnsager: Frigørelse og fællesskab
Henning Tjørnehøj: Louis Pio kæmpede for ligeberettigelse
Inger-Lise Nedergaard Carstensen og Vivian Nedergaard T. Brodthagen: Visioner og virkelighed
Jeppe Lindstrøm Christiansen: Vores Socialdemokrati
Jesper Knudsen: Socialdemokratiet må tilbage til rødderne
Kasper Fogh: Socialdemokratiet må se fremad
Kurt Kirkedal Jensen: Det skulle have været så godt
Morgan Krüger: Uddannelsespolitikken skal ud af overfløjens hænder
Nicolai Kjærgaard Sørensen: S skal ud af sin comfort zone
Ole Lund Petersen: Det står vi for
Per Kristensen: Med dannelsen som drivkraft
Rasmus Stoklund: Det gode liv og globaliseringen
Søren V. Knudsen: Fremtiden tilhører socialdemokratismen
Tommy J. Johnsen: Sundhed er en socialdemokratisk mærkesag


Flere artikler om emnet

Annonce