Det er med skam i hjertet, at man i 2015 kan sondere det politiske terræn og erfare, at der er et politisk flertal imod at hjælpe mennesker, der flygter fra død og ødelæggelse i Syrien og andre af verdens brændpunkter. På grund af den meget liberale indvandringspolitik, som Danmark har ført de sidste årtier, siger et flertal af befolkningen nej til at hjælpe asylansøgere.

Som et af verdens rigeste lande, mener jeg, at vi har et ansvar. Et ansvar for at hjælpe folk, der flygter fra krig og forfølgelse. Vi har et ansvar for at tage disse mennesker under vores vinger og give dem en værdig tilværelse, mens deres hjemegne er præget af ufred.

På grund af den meget liberale indvandringspolitik, som Danmark har ført de sidste årtier, siger et flertal af befolkningen nej til at hjælpe asylansøgere

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor forfærdeligt det må være at forlade alt, hvad man ejer og har, tage sin familie under armen, rykke rødderne op og flygte langt, langt væk. Vi står lige nu i en situation, hvor flygtningestrømmene er kolossale, men i Danmark bliver flygtninge mødt med en lukket dør. Og hvorfor gør de så det?

Den grundlæggende forudsætning for et demokrati og et stærkt velfærdssamfund er en stærk solidaritetsfølelse i det danske folk. Uden den solidaritetsfølelse vender mange danskere ryggen til velfærdssamfundet.

Og på venstrefløjen hopper man lige i fælden hver gang. Forargede over højrefløjens menneskesyn skrev en masse af mine venner ”Engang var jeg dansker #NuErJegFlygtning” på de sociale medier umiddelbart efter folketingsvalget i juni. Nogle mennesker har åbenbart ikke lyst til at leve side om side med folk, der stemmer på liste O. Sikke en tolerance!

Jeg har kun respekt for, at folk vil give deres børn et bedre liv, end de selv har haft. Men opholdstilladelse i Danmark er ikke nogen menneskeret.

Samtidig har journalist og debattør David Trads udpeget sig selv som den puritanske venstrefløjs storinkvisator, der med biblen i hånden jagter kætterske Dansk Folkeparti-vælgere, og fortæller dem, at de er onde og uindviede, og at de snart må komme over på lysets side. I hans øjne forstår de sig jo ikke på alle de positive konsekvenser af indvandring.

Den liberale indvandringspolitik, man har ført i Danmark siden 1960’erne, mener jeg, er venstrefløjens historisk største selvmål i dansk politik. Jeg vil på ingen måde dæmonisere indvandrere. Indvandring bidrager med meget positivt og kan i de rette mængder være en stor gevinst for et samfund.

Men vi kan konstatere, at mange danskere mener, at indvandringen er gået for stærkt, og derfor lægger de deres æg i højrefløjens kurve. Hovedparten af de udlændinge, der er kommet til Danmark siden 1960’erne, er ikke flygtet fra krig og ødelæggelse. De er udvandret fra deres land i håb om at få et bedre liv i Danmark. Jeg har kun respekt for, at folk vil give deres børn et bedre liv, end de selv har haft. Men opholdstilladelse i Danmark er ikke nogen menneskeret.

Vi bliver nødt til i højere grad at skille flygtningepolitik og indvandringspolitik ad

Kort fortalt er konsekvensen af den meget liberale indvandringspolitik, at et flertal af danskerne nu ikke vil hjælpe folk i nød, der flygter fra morderne i IS. Så er spørgsmålet nu, hvem vi mener har fortjent Danmarks hjælp og beskyttelse mest? Krigsflygtninge eller mennesker, der har forladt deres lande af andre grunde?

Det er på tide, at vi trækker udlændingepolitikken ind på vores banehalvdel og serverer det socialdemokratiske svar: Vi vil hellere hjælpe mennesker, der flygter fra krig og ødelæggelse, end at have en meget liberal indvandringspolitik.

Vi bliver nødt til i højere grad at skille flygtningepolitik og indvandringspolitik ad. Ellers bliver Støjbergs annoncer hverken det sidste eller det slemmeste, vi ser fra højrefløjens blodhunde.

Morgan Krüger (f. 1993) er medlem af Socialdemokraternes hovedbestyrelse og valgt som repræsentant for Region Sjælland.