Vrede kommentarer efter melding fra LA-profil: “En gang neoliberalistisk bavl, og ekstremt fordomsfuldt”

Opsigtsvækkende opslag

Vrede kommentarer efter melding fra LA-profil: “En gang neoliberalistisk bavl, og ekstremt fordomsfuldt”

Ole Birk Olesen (LA) spørger, om “de røde” i virkeligheden er usolidariske, når de er imod skattelettelser. Kommentarsporet koger over af brugere, der vil modbevise ham

Ole Birk Olesen, gruppeformand, Liberal Alliance
Billedtekst
Flere Facebook-brugere kritiserer LA-politikerens udmeldinger for at være unuancerede .
Foto: Liberal Alliance

Danskere, der identificerer sig med røde politiske ideologier, handler af selviske årsager, når det gælder skattepolitik.

Det er budskabet fra Libral Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, i et opslag på Facebook:

“Hos de røde er de skatter, som andre skal betale, superpopulære. De røde kalder det “solidaritet”, men skal man ikke selv betale noget, hvis man vil være ægte solidarisk? Er det nok bare at kræve, at andre skal betale?”

placeholder

De fire skattepunkter

LA-profilen peger på fire punkter, hvor han mener, at “de rødes” holdninger til skattepolitik ikke handler om solidaritet, men om det modsatte.

1. Ifølge Ole Birk Olesen mener de røde, at boligejerne skal betale mere i skat, fordi de ikke selv har købt egen bolig.

2. Han mener også, at holdningerne til højere virksomhedsskatte er styret af, at de røde ikke har prioriteret karriere eller at stifte virksomheder, men derimod “blødere værdier og fyraften”.

3. De rødes mening til højere arveskatter, bunder ifølge LA-politikeren i, at de ikke selv efterlader megen arv til deres børn.

4. Endelig peger han på, at holdningen til en ny formueskat bunder i, at de røde ikke selv har opsparet en formue.

Vredt kommentarspor: “Fri mig for dit højreorienterede vås”

Det er velkendt, at politikere forsøger at skabe bevågenhed på deres sociale medier, når der er optræk til valgkamp.

Har det været Ole Birk Olesens intention, må man konstatere, at det er lykkes – kigger man i kommentarsporet, er det i hvert fald tydeligt, at opslaget har fået mange brugere til at spærre øjnene op.

Læs også:Liberal Alliance vil afskaffe fagforeningsfradraget - men frede arbejdsgiverne

Flere kritiserer LA-politikerens udmeldinger for at være unuancerede. En bruger skriver eksempelvis:

“Så du mener at hvis man er til venstre for midten i Danmark, så bor man i lejebolig, ikke har karriere, ambitioner, eller er med til at skabe job? En gang neoliberalistisk bavl, og ekstremt fordomsfuldt.”

En anden skriver:

“Ole Birk Olesen… For det første fremstiller du de Røde som mennesker der ikke yder men bare kræver ind. Jeg har tit hørt jer tale om misundelse når I ønsker skattelettelser til de rigeste og skat på arv. Jeg synes, du reducerer fordelingspolitik til misundelse.”

Jeg synes, du reducerer fordelingspolitik til misundelse

Andre forsøger i stedet at modbevise Ole Birk Olesens påstande ved at bruge deres egne liv som eksempel.

Tre forskellige brugere skriver følgende:

“Jeg er rød, efterlader arv til mine børn og betaler min topskat uden at flæbe - så fri mig for dit højreorienterede vås…”

“Vi har to boliger, to biler. Sparer pænt op hver måned. Har et godt betalt job, tjener mere end gennemsnittet for normale danskere. Men hov, stemmer rødt og har aldrig gjort andet... Kunne vi ikke pakke den slags overfladiske betragtninger lidt væk..?”

Kunne vi ikke pakke den slags overfladiske betragtninger lidt væk..?

“Jeg er også rød, har egen bolig, har en lang videregående uddannelse og tjener gode penge - og jeg mener også at boligsalg bør beskattes. Så det der med at sætte folk i kasser virker altså ikke - altså i virkeligheden...!”

Netavisen Pio har forsøgt at få en kommentar fra Ole Birk Olesen vedrørende kritikken i kommentarsporet. Han har ikke ønsket at give en kommentar til citat.

Opdateret kl. 20:50 med oplysning om, at Ole Birk Olesen ikke har ønsket at give en kommentar til citat.

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Erik (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.02.2026 - 16:35

Det er ikke så mærkeligt, at de neoliberale egoister, forsøger at gøre solidaritet til et fy-ord.

På den yderste højrefløj, har en af kerneydelserne altid været, at manipulere med ord og begreber, for at skjule deres virkelige dagsorden. Desværre har de haft held med en del af disse ordforvanskninger, og der må vi røde tage en del af ansvaret for at det er lykkedes for dem.

Det værste eksempel er, efter min mening, at en arbejder er blevet til en lønmodtagere. En betegnelse der ændrer den arbejdende del af befolkning fra at være aktivt arbejdende til at værre en passiv modtager. I samme tråd blev direktøren til en arbejdsgiver, altså den givende del af symbiosen. Og rød fløj har slugt disse forvanskninger, uden at kny.

Skal vi hurtigt nævne, at neoliberalisterne også har indført smarte vendinger som omstillingsparat og ja-hat, der dækker over at arbejderne skulle vandre som lemminger i takt til direktørens dirigentstok, uden at lytte til fagforeningens appel om solidaritet. Og vores probleme der blev forvandlet til udfordringer, og et ældre eksempel - da atomkraft blev til kerneenergi, i højrefløjens retorik.

Kan vi nu ikke stå sammen, være solidariske, når de neoliberale forsøger at sætte lighedstegn mellem solidaritet og egoisme. Fri os fra disse "alternative sandheder", som Trump har forplumret verden med de seneste år.

Erik: Du har nogle rigtig gode punkter:

***Det værste eksempel er, efter min mening, at en arbejder er blevet til en lønmodtagere.***

Nemlig! Som lønmodtager arbejder man altså ikke - eller hvad?
Lad os få begreberne på plads her: Er man afhængig af en løncheck hver månded, er man arbejder. Punktum.
Og det udvider arbejderkredsen betydeligt!

***omstillingsparat og ja-hat*** er begreber, der skal få medarbejderne til at acceptere forringelser.

Det er som bekendt ingen kunst at få folk til at acceptere forbedringer på arbejdspladsen. Man er derimod nødt til at indføre amerikanske management begreber for få folk til at sluge de forringelser, som ledelsen anser nødvendigt at indføre af besparelseshensyn, selvom medarbejderne skal bruge ekstra tid på at sætte sig ind i nye og billigere systemer og ændrede arbejdsgange.

Kan man leve af sine investeringer, eller er man virksomhedsejer med andre til at gøre arbejdet, er man ikke i kategorien "arbejder".

Det betyder bare ikke, at man ikke kan have en solidarisk indstilling til sine ansatte. Danmark's arbejdsmarked består først og fremmest af de mange små virksomheder, hvor ejere og ansatte sammen trækker læsset - altså lidt af en gråzone.

Please correct me if I'm wrong...

Nu er der jo tale om en mand der en ret skør tilgang til mange ting, desværre har han en tendens til at blive ret skinger i sin retorik, hvilket gør det svært at tage ham seriøst. Du falder i samme gryde med udtryk som: "neoliberale egoister" og "arbejderne skulle vandre som lemminger i takt til direktørens dirigentstok". Det vender sikkert genklag her i ekkokammeret. Dit forsøg på at sætte alle liberale i bås med Trump gør så bare at du slet ikke kan tages seriøst, somom det første af dit indlæg skulle give nogen grund til tvivl, så bliver alt tvivl fjernet til sidst.

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 19.02.2026 - 21:43

Som svar til af Hugo (ikke efterprøvet)

Men Hugo
Du falder selv lidt i generaliseringernes og den kvalitative snaks suppegryde, når du deltager i denne debat helt uden at drøfte de rimelighedsbetragtninger, der ligger under formue- og indkomstfordelingen som konsekvens af de regler der er gældende i samfundet.
Dertil kommer, at virksomhederne er selvstændige juridiske personer, for det meste ejet af en aktionærkreds.
I en virksomheds opstartsfase optræder ofte en ildsjæl, der som iværksætter opfinder og stabler noget værdifuldt på benene til glæde for alle.
Men over tid damper betydningen af denne iværksætter af, og
virksomheden bliver en going concern, hvor folkene i produktionsafdelingen producerer ydelserne, folk i salgsafdelingen sælger goderne og folk i udviklingsafdelingen opfinder nye produkter o.s.v.
Aktionærerne sidder i tiltagende grad udenfor virksomheden og hæver udbytte, især når virksomheden når voksenalderen og er omsat eller arvet.
Værdierne i samfundet skabes i virksomhederne, i øvrigt uanset om de er offentligt eller privat ejede. Den primære indkomst- og formuefordeling er nu et resultat af, i hvilket omfang denne værdiskabelse fører til en rimelig afkast til virksomhedens aktører, ejere og medarbejdere.
Rammerne om denne fordeling ligger i vores arbejdsmarkedsmodel, men i denne model har der ikke mindst de senere år, været tale om et ulige magtforhold mellem lønudbetalinger og udbytter. Fordelingen af udbyttet er nu domineret af et ulige magtforhold, der på ingen måde måles ud efter indsats.
Netop denne problemstilling kan man få belyst i Thomas Pickettys bog om kapitalismen i det 21. århundrede, hvoraf man efter en sjælden grundig analyse kan få bekræftet, at forrentningen af oparbejdet kapital klart overstiger inflationen, hvilket vil sige, at man bliver rigere af bare at være rig, sådan set selv om man blot sidder passivt i sofaen.
Piketty foreslår derfor, at man både indfører formueskat og mærkbar arveafgift, således, at det især er en samfundsgavnlig indsats, og ikke et selvgenererende gammelkonservativt privilegium, der belønnes af samfundsstrukturen og en særdeles tvivlsom tese om, at markedet skulle forestille at udtrykke anden dybere retfærdighed, end magtens evangelium.
Hele denne opfattelse kan man se bekræftet i Oxfams analyse af formueopbygningen, der de senere år har skab en mærkbar
forringelse og formuefordelingen, også i Danmark. Lige nu ejer den rigeste 1% af befolkningen i DK 24% af alle formuer, og top 25% ejer 75 % af alle formuer.
Her bemærkes, at ubeskattede formueafkast af ejerboliger og passiv afkast gennem udbytter er en betydelig komponent bag den stigende formueulighed.
Når så gabhoveder og liberale profeter taler om at "de røde" bare vil have skatten op uden at yde noget, glemmer man ligesom, at det i dagligdagen netop er lønmodtagerne der udfører værdiskabelsen, og at dele af den kapitalstærke klasse sådan set bare overtager store dele af værdien, og gør sig kæmpe anstrengelser på at undgå at betale den skat, der jo ellers udtrykker den gældende samfundskontrakt.
Ingen ejer sine penge før der er betalt skat, og det hører adelstiden til, at man bare feder sig på et privilegium.
Det er en sygdom i vores tid, at kapitalismen er perverteret
og er ved at udarte sig til en kapitaladel, der til gengæld for sin tvivlsomme indsats kræver hele udbyttet af en stigende værdiskabelse.
Man kan sige, at når staten opkræver skat, tilbage fordeler den de producerede værdier til glæde for borgerne, så den samlede ulighed i indkomst og formuer udjævnes til et bare lidt mere rimeligt og retfærdigt niveau.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.02.2026 - 17:54

Siden hvornår kan boligejere ikke være røde. Jeg kender faktisk mange velhavende røde vælgere, der stemmer rødt fordi det de blå præstere ikke hænger sammen og ofte er det så ekstremt, at man må som menneske tage afstand.
Jeg tror mange stemmer S fordi de har dygtige folk, dygtig ministre og en dagsorden med fornuftige forslag. Jeg synes da også Venstre har en dygtig sundhedsminister og dygtig forsvarsminister, moderaterne en god kulturminister og udenrigsminister, men S har flest. Når så LA kommer med deres ofte r--syge forslag, så tagr man sig til hovedet.

Selvfølgelig vil du sige at S har dygtige ministre, det kommer jo konstant fra dig, men når du bliver bedt om at komme med eksempler så kniber det.

Jeg tror personligt at årsagen til de mange stemmer på S skal findes i at de er utroligt glade for at dele penge. Særligt op til et valg. Men man vil helst ikke fortælle hvem der kan se frem til at skulle have penge efter et valg, det kunne jo koste stemmer..

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.02.2026 - 19:08

Det var dog en besynderlig udmelding fra Ole Birk Olesen (LA).

Hvem er det i øvrigt, han definerer som "de røde"?
For mig er det dem til venstre for S.

Jeg betragter S som et fornuftigt midterparti. Det er her, man lander, når man - efter nøje gennemgang af partiagenda - har sorteret de partier fra, som man - alt taget i betragtning - ikke ønsker til magten.

Hvis jeg skulle give et bud på, hvem "de røde" er, ville jeg henvise til vores universiteter og forskningsinstitutioner.
Det mener jeg også er rigeligt bevist gennem de seneste år.
Her finder vi de gamle luksusflippere med høje lønninger og fast ejendom, der godt nok er solidariske - spørgsmålet er bare med hvem?

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.02.2026 - 22:08

Jamen jeg er da ikke principielt imod skattelettelser, med mindre de mest er rettet mod dem, der har mindst brug for det. Så deeet ;-)

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.02.2026 - 22:24

Liberal Alliance vil have atomvåben, eller kernevåben som de borgerlige ynder at kalde knaldperlener.

Selvfølgelig vil de det. Rigtige mandfolk vil have kernevåben.

PS. De skal opstilles i Nordsjælland. Her er der god plads.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.02.2026 - 22:28

De røde superpopulære skatter, som andre skal betale, skal naturligvis betale Liberal Alliances kernevåben.

Det finder Liberal Alliance da helt naturligt.

Indsendt af Jakob Fruergår… (ikke efterprøvet) den Torsdag den 19.02.2026 - 12:49

Ked af at sige det, men Ole Birk olesen har en pointe, som I ikke VIL se.

Er ansat i det private, har forstand på erhvervslivet, Energiforsyning m.m. Civilingeniør, Betaler topskat, Bor i ejerbolig i Whiskey-bæltet. Vi har en friværdi på 4 millioner.

Har i alle de 35 år i A, fået rekordmeget indflydelse, fordi jeg var en "meget sjælden fugl".

Hele A's intelligensia er offentligt ansatte Cand.Scient.Pol'er. Der til nød arbejder i organisationsverdenen. Det ER altså et problem. Der er stort set ikke andre markante, med format end Claus Jensen, og Morten Bødskov, og de kan ikke løfte det hele.

Nå, nu støtter jeg SF - samme problem der !

Indsendt af Kristian Olesen (ikke efterprøvet) den Søndag den 22.02.2026 - 11:27

Ole Birk ligner en mand, der allerede har indset, at hans parti ingen indflydelse får efter folketingsvalget.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.