Vuggestuer: Til forsvar for tvang

Hele vejen gennem skolesystemet får efterkommere af ikke-vestlige indvandrere dårligere karakterer end elever af dansk oprindelse.
Jeg tror vi alle sammen instinktivt føler, at staten ikke bør blande sig i, om man sætter sit barn i vuggestue. Nu er det så blevet vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet at børn fra ghettoområder skal gå i vuggestue fra de fylder et år.

Men hvorfor?

Fordi der er en lille gruppe børn (men alligevel alt for mange), der er adskillige år bagud i deres udvikling når de starter i Folkeskolen. Børn som ikke kan et ord dansk, når de starter i børnehaven.

Børn af ikke-vestlige indvandrere indhenter aldrig efterslæbet

En forskningsrapport omtalt i Dagbladet Information den 24. august 2016 efterviser at ”i gennemsnit har de ikke-vestlige børn et udviklingsniveau, der er lavere end det, et to år yngre barn af danske forældre har. Forskellen mellem de to grupper forbliver markant op til femtenhalvtårsalderen, som er den ældste gruppe børn, der indgår i undersøgelsen. Der er ifølge rapporten ikke noget, der tyder på, at børn af ikke-vestlige forældre indhenter de danske børns kompetenceniveau op mod skolestart.”

Gennemsnittet er lavere, fordi der er en gruppe der falder helt igennem.

Børn der vokser op i Danmark, men ikke hører et ord dansk i de første år deres liv, får ikke det ud af uddannelsessystemet som de skal have, for at kunne klare sig i det danske samfund. Hele vejen gennem skolesystemet får efterkommere af ikke-vestlige indvandrere dårligere karakterer end elever af dansk oprindelse.

Læg mærke til at der er tale om et gennemsnit. Der er ikke tale om at alle børn af ikke-vestlige indvandrere er bagud i deres udvikling, derimod er der nogen der trækker gennemsnittet ned. Nogen der er mere end to år bagud. Det er ikke alle børn af ikke-vestlige indvandrere, der får dårlige karakterer. Gennemsnittet er lavere, fordi der er en gruppe der falder helt igennem.

Mangler helt basal kapital

Med et begreb fra sociologien kan man sige, at børnene mangler den helt bassale kulturelle kapital, der er nødvendig, for at få udbytte af at gå i skole. Vi kommer til at forsørge dem resten af livet. Og det er ikke sandsynligt, at de vil takke os for det.

Beskæftigelsesfrekvens i procent

Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken. Tabel RAS204.

Det er forventeligt at indvandrere ikke kommer i arbejde i samme grad som danskere, men når efterkommere af indvandrere ikke har samme beskæftigelsesgrad, er det fejlslagen integration.

Nu er problemet erkendt. Så er spørgsmålet om vuggestue er løsningen?

Vuggestuer frem for alt

Vi ved at vuggestuer af høj pædagogisk kvalitet er en af de stærkeste faktorer til at udligne ulighed i kulturel kapital mellem børn fra ressourcesvage familier og resten af befolkningen. Det er vuggestuerne frem for alt, der medvirker til at bryde den negative sociale arv i Danmark. Vi kan ikke starte tidligt nok (for en opsummering af forskningen se Gösta Esping-Andersen: Multidimensional omfordeling af velfærdsstater, trykt i bogen Ulighed redigeret af Niels Ploug, udgivet på DJØF forlag, 2017).

Det er vuggestuerne frem for alt, der medvirker til at bryde den negative sociale arv i Danmark.

For at opsummere: Dette forslag skal bakkes op, også selvom det er til at blive skør af, når Dansk Folkeparti insinuerer, at det er særligt danske værdier at lytte til hinanden. Lad dem om symbolpolitikken, vi er tilfredse hvis bare det gør noget godt for integrationen.

 

Balder Asmussen er gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.

‘Dagens Pioklumme’ 

er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning

 

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Kommentarer fra Facebook