Wammen afviser bankernes regnestykke

”Jeg kan ikke ikke genkende det regnestykke,” siger finansministeren om FinansDanmark-talangreb
Regeringen afviser at kunderne ender med at få regningen, hvis den finansielle sektor, som foreslået, skal være med til at betale for den tidlige pension.

Efter planen skal banker og realkreditinstitutter således bidrage med 1,5 milliarder kroner - af de i alt tre milliarder - i form af en ny særlig selskabsskat af overskuddet i den finansielle sektor.

Et beløb FinansDanmark, der er interesseorganisation for den finansielle sektor i Danmark, advarer om kan ende med en årlig ekstraregning på 1.400 kroner for en almindelig familie.

Det tal giver finansminister Nicolai Wammen (S) imidlertid ikke meget for.

”Jeg må sige, at jeg ikke kan genkende det regnestykke, man er kommet frem til. Det kan Finansministeriet heller ikke,” siger Nicolai Wammen i et interview med Ritzau, gengivet i Kristeligt Dagblad.

Opfordring til bankerne

Fra finansministeren er opfordringen til finanssektoren, at ekstraregningen ikke sendes videre til kunderne.

Kan du ikke være nervøs for, at finanssektoren ikke lytter til opfordringen og alligevel sender regningen videre til kunderne?

”Jeg synes, det vil være utroligt uklogt, hvis finanssektoren sender den her regning videre til deres kunder,” siger Nicolai Wammen.

”Man skal huske på, at da bankerne under finanskrisen var i store vanskeligheder, gik Danmark ind og hjalp dem igennem krisen. Nu beder vi bankerne og den finansielle sektor om at give et beskedent bidrag til, at mennesker, der har knoklet, kan gå lidt tidligere på pension og under lidt bedre forhold,” siger finansministeren.

Jeg synes, det vil være utroligt uklogt

”Jeg synes, det vil være utroligt uklogt, hvis finanssektoren sender den her regning videre til deres kunder,” siger Nicolai Wammen.

”Man skal huske på, at da bankerne under finanskrisen var i store vanskeligheder, gik Danmark ind og hjalp dem igennem krisen. Nu beder vi bankerne og den finansielle sektor om at give et beskedent bidrag til, at mennesker, der har knoklet, kan gå lidt tidligere på pension og under lidt bedre forhold,” siger finansministeren.

I udspillet "Ny ret til tidlig pension" henvises til, at den finansielle sektor fået store hjælpepakker, betalt af de danske skatteydere under finanskrisen. Og at bankerne i 2019 havde et overskud på 25 milliarder kroner.

Ender hos kunderne

Ifølge FinansDanmark er der imidlertid kun én gruppe, som kan betale regningen.

”Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan en stor del af regningen ende hos kunderne,” siger administrerende direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard. ”Og det er jo os alle sammen. Hvis man overfører erfaringerne fra lignende skatter i udlandet, så risikerer en almindelig familie at se frem til en regning på 1400 kroner om året, hvilket ikke er småpenge.”

I et notat, ”Effekter af særskat på danske banker," konkluderer Finans Danmark, at for en dansk familie med to forældre, der er lønmodtagere på enten grund- eller mellemniveau og bor i ejerbolig, kan den ekstra årlige regning for at være kunde i en bank netop ende på de 1400 kroner.

Også pensionister risikerer, ifølge FinansDanmark, at blive ramt, hvis de har gæld i banken. Et eksempel er parret, der tidligere var lønmodtagere på enten grund- eller mellemniveau med ejerbolig. Sådanne familier er der 110.000 af i Danmark. De er i gennemsnit knap 73 år og har en samlet årsindkomst på 410.000 kroner. Gælden er på godt en mio. kroner. Ifølge beregningerne får de en ekstraregning for den tidligere pension på 800 kroner om året.

Ikke andre steder at sende størstedelen af regningen hen

 

”Bankerne har de senere år haft faldende indtjening, blandt andet på grund af negative renter,” siger Ulrik Nødgaard. ”Samtidig er udgifterne steget til blandt andet bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Hvis vi samtidig skal være i stand til at yde de lån, befolkningen og virksomhederne har brug for, er der ikke andre steder at sende størstedelen af regningen hen end til kunderne.”

FinansDanmark: Derfor skal aktionærerne slippe

Når FinansDanmark mener, at regningen ender hos kunderne – og ikke aktionærerne – skyldes det, at aktionærernes krav til afkastet i danske banker hovedsagelig er bestemt af, hvad de ellers kan få ved investere i andre brancher og lande.

Vil de blive udkonkurreret og miste markedsandele

 

”Særskatten er konkurrenceforvridende, og hvis danske banker hæver prisen over for deres udenlandske kunder og store internationale virksomheder, vil de blive udkonkurreret og miste markedsandele til deres internationale konkurrenter, der ikke er underlagt en tilsvarende særskat,” hedder det i notatet. ”Da afkastkravene fra aktionærer samtidigt er upåvirkede af særskatten, vil danske banker, som vil bevare deres internationale konkurrencekraft, være indirekte tvunget til at sende regningen videre til deres indenlandsk orienterede kunder: små og mellemstore virksomheder samt husholdninger.”

På grund af coronakrisen vil regeringen først indføre skattestigningen fra 2023 frem mod 2025. Det skyldes, at coronakrisen har ramt dansk erhvervsliv hårdt.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det er usandt at regningen for bidraget SKAl ende hos kunderne, der i forvejen ofte betaler tårnhøje gebyrer og har langt til en filial, hvis den overhovedet findes.
Bankerne kan jo sagtens beslutte, at den kan holde lidt igen på lønninger og udbytte. De bør påtage sig et samfundsansvar og tage positivt imod denne chance for en gangs skyld at vise samfundssind og lidt solidaritet. Mon de har tænkt på, hvad det ville betyde i goodwill, hvis de havde sagt, at det var ok at betale lidt mere til vores velfærdssamfund. I stedet for denne jammer!

Hvis Danske Bank ser sig nødsaget til at sætte udbyttet ned fra 8,50 kr. til 8 kr. vil det få uoverskuelige konsekvenser. Mange Hellerup fruer kan måske blive nødt til at aflyse uge 29 i Skagen. Andre kan få problemer med at betale deres i forvejen latterligt lave ejendomsskatter.
Seriøst, 1,5 milliard er småpenge for bankerne. Vi har et samfund hvor almindelige arbejdere ikke brokker sig over at hjælpe erhvervslivet under kriser. Stop den klynken.

Danmark har et guldæg, der hedder Ørsted med 51% fællesskabs ejerandel. Kunne man ikke lave en "Fællesbank" med 51% fællesskabs ejerandel?... Så skulle finansministeren jo have halvdelen af udbyttet i stedet for kun en flig.
Det ville jo også lette de almindelige bankers arbejde, da man kunne tilbyde, at folk fik deres nemkonto heri.

Gid idé, den kan jeg godt støtte op om.

Det kan kun gå for langsomt med en statsbank, som ikke skal præsterer et overskud til aktionærer

God ide. Vi har tidligere haft Postgiro, der var en del af Postvæsenet. Eventuelt med kommunerne som filialer.

Bestemt et forslag som fortjener at blive konkretiseret og viderebearbejdet.

Statsbank ja tak☺. Men også en finanialtransaktionsskat på DKK konti til at dække corvid19. Virksomheds overskudsbeskatninger er jo et bluff i en global verden.

Så vi har simpelthen en finansminister der ikke kan regne!

Annonce