Wammen forhandler med støttepartier og stor sum til Landsforeningen Spædbørnsdød

Finansminister Nicolai Wammen (S) koncentrerer sig i den nærmeste tid om at forhandle en finanslov for 2020 på plads med S-regeringens tre støttepartier: De radikale, SF og Enhedslisten. Men senere i forløbet kan andre partier indgå i forhandlingerne, herunder omkring delaftaler. Wammen har her et særligt godt øje til Alternativet.

Fagforbundet FOA har som første fagforbund spillet ud med en model til differentieret pension. FOA foreslår at de ti mest belastede brancher tilgodeses. Det betyder blandt andet, at slagteriarbejdere, frisører og hjemmehjælpere tilgodeses.

Og så har Landsforeningen Spædbørnsdød på et døgn modtaget donationer for langt over 100.000 kroner fra borgere, der med en donation til foreningen har ønsket at vise sympati og støtte til kulturminister Joy Mogensen (S), der i weekenden mistede sit spædbarn.

Wammen forhandler videre med støttepartier

Finanslovsforhandlingerne vil i den kommende tid foregå mellem regeringen og dens tre støttepartier de radikale, SF og Enhedslisten.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) tirsdag, efter at han har afsluttet sættemøder med alle Folketingets i alt ti partier.

”Jeg er optimist, efter de møder vi har haft. I den kommende tid vil jeg invitere de partier, der er en del af regeringens parlamentariske grundlag og som også har været med til at lave forståelsespapiret. Og så vil jeg løbende i processen vurdere, hvilke andre partier der kunne indgå i forhandlingerne. Der er dels den overordnede finanslovsforhandling, og så er der en række delaftaler,” siger Nicolai Wammen.

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, har understreget over for finansminister Nicolai Wammen, at partiet gerne vil bidrage til at skubbe finansloven i en mere grøn retning.

Det anerkender Nicolai Wammen, der muligvis inviterer Alternativet med i finanslovsforhandlingerne på et senere tidspunkt.

”Jeg lægger også mærke til, at Alternativet meget klart har tilkendegivet, at de gerne vil være med i en finanslovsaftale med regeringen, og det ser jeg som meget positivt,” siger Wammen til Ritzau.

”Jeg starter nu med regeringens parlamentariske grundlag, og så vil jeg efter behov kunne invitere andre partier undervejs. Og der har jeg særligt lagt mærke til de meget positive signaler, der er sendt fra Alternativet,” siger Nicolai Wammen.

FOA fremlægger model for differentieret pension

Som første fagforbund fremlægger FOA nu en model for, hvem der skal have adgang til differentieret pension.

Er du slagteriarbejder, frisør eller hjemmehjælper, skal du have mulighed for at gå på folkepension tre år tidligere end den officielle pensionsalder, fremgår det af FOA-modellen.

"Man bliver lidt træt af at høre på, at det er helt umuligt at finde en model. Selvfølgelig er det ikke det. Derfor har vi nu valgt at gå på banen med et forslag til, hvordan det kunne se ud," siger forbundsformand Mona Striib til netmediet Altinget.

FOA foreslår, at de 10 mest belastede brancher tilgodeses. Rettesnoren skal være Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs indeks over de brancher, som har den højeste belastning inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Det vil blandt andet give rengøringsfolk, landbrugsarbejdere og kokke ret til tidlig pension, mens for eksempel pædagoger og butikspersonale må vente til den officielle pensionsalder.

Mona Striib understreger, at den foreslåede model heller ikke vil komme alle FOA's medlemmer til gode.

"Det nytter jo heller ikke noget, at man går og stikker folk blår i øjnene, så de tror, at det skal omfatte alle, der har været 40 år på arbejdsmarkedet," siger hun.

Anvendes FOA's skabelon, vil over en million danskere – svarende til 38 procent af lønmodtagerne – være berettiget til tidlig pension.

Ifølge FOA's egne opgørelser vil modellen højest omfatte 9.000 personer om året, og formentlig færre, da en del vil fortsætte med at arbejde, og en del vil være på andre offentlige ydelser.

Læs mere her.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd enige med vismændene: Budgetloven bør lempes

Ny vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd viser, at der er udsigt til en afmatning af dansk økonomi med en forventet vækst på 1,3 pct. til næste år. Den lavere vækst forventes også at slå igennem på arbejdsmarkedet.

Formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), professor Per Kongshøj Madsen, der også er medlem af Det Økonomiske Råd, er overordnet enig i vismændenes vurdering:

”Vi kigger ind i et mere usikkert vækstbillede de kommende år. De to helt store udfordringer for dansk økonomi er usikkerheden fra udlandet og den haltende produktivitet. I vores nabolande Tyskland og Sverige har de oplevet tilbagegang, og samtidig truer bl.a. Brexit og USA’s handelskrig med Kina. Vi skal gennem kloge investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning sikre økonomisk stabilitet og fremgang i produktiviteten,” siger Per Kongshøj Madsen.

Vismændene undersøger i rapporten konsekvenserne ved et tilbageslag i dansk økonomi. Analysen viser, at unge, mænd, ufaglærte og personer med anden etnisk herkomst end dansk rammes hårdest af kriser, både på indkomst og beskæftigelse.

”Vismændenes undersøgelse understreger behovet for en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Hvis vi bare lader stå til, så vil det gå hårdest ud over nogle af de svageste grupper. Flere vil miste deres indkomst, og flere vil miste deres job. Det var desværre det, vi så under sidste krise. Næste gang skal vi være langt mere offensive med en aktiv arbejdsmarkedspolitik og med finanspolitikken,” siger Per Kongshøj Madsen.

Vismændene har i sin rapport set nærmere på budgetloven, dog uden at gå dybt ned i de økonomiske argumenter. Budgetloven betyder, at underskuddet på den strukturelle saldo, som måler den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, ikke må overstige 0,5 pct. af BNP. Det krav har vismændene før foreslået, at man lemper:

”Budgetloven skal lempes. Den forhindrer, at vi kan bruge vores sunde offentlige finanser til at holde gang i økonomien, når den næste krise rammer. Dermed bliver det de unge, de ufaglærte og dem med de laveste indkomster, som kommer til at have de største omkostninger. Derfor anbefaler vi, at Folketinget lemper budgetloven, når den skal til servicetjek i det kommende år,” afslutter Per Kongshøj Madsen.

Læs mere her.

Stor sum indsamlet til Landsforeningen Spædbarnsdød

På ét døgn har Landsforeningen Spædbørnsdød modtaget donationer for langt over 100.000 kroner for at vise støtte til kulturminister Joy Mogensen, der i weekenden mistede sit spædbarn.

På en ufattelig trist baggrund er pengegaverne væltet ind til Landsforeningen Spædbarnsdød siden mandag formiddag.

Flere tusinde danskere på tværs af landet har betalt små og store beløb til foreningen efter den tragiske nyhed om, at kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) i weekenden fødte en dødfødt baby på Roskilde Sygehus.

Landsforeningens direktør Birgitte Horsten siger til A4Nu, at foreningen blev ringet op kort inden ministerens offentliggørelse af tragedien og fik beskeden om, at Joy Mogensen ønskede at donere gaver til foreningen.

”Vi er så rørte over, at Joy Mogensen midt i sit livs største og sværeste sorg rækker ud og viser omsorg for andre forældre, der er ramt af miste et spædbarn,” siger Birgitte Horsten.

Tirsdag morgen var der indsamlet 106.000 kroner siden mandag formiddag, og der bliver stadig indbetalt små og store beløb på både mobilepay og foreningens hjemmeside under navnet 'Sarah Antoinet Mogensen', navnet på Joy Mogensens datter.

Læs mere her.