Wammen om EU-strid: EU omfordeler i forvejen penge

”Det bemærkes, at en stor andel af EU-budgettet reelt indebærer overførsler mellem EU-landene," lyder det fra Wammen
Foto: Colourbox
Selv om Venstre kritiserer regeringen for med accepten af EU-Kommissionens foreslåede genopretningsfond at acceptere overførslen af penge mellem EU’s lande, er sådan en overførsel reelt ikke noget nyt.

Finansminister Nicolai Wammen (S) oplyser nemlig i et var til Folketingets europaudvalg europaudvalg, at nok vil genopretningsfonden, der skal hjælpe medlemslandenes økonomier på fode igen efter coronakrisen, være ”et nyt skridt i EU-samarbejdet om økonomisk politik”. Men man må ikke glemme, at Unionen faktisk på lange stræk er én stor overførsel af penge mellem landene.

”Det bemærkes, at en stor andel af EU-budgettet reelt indebærer overførsler mellem EU-landene, fx via fordelingen af strukturfonds- og landbrugsmidler,” skriver Nicolai Wammen. ”Disse midler finansieres imidlertid ikke ved optagelse af fælles EU-lån, men derimod gennem EU-landenes ordinære bidrag til EU’s budget”.

Ikke ”bekendt” med tidligere tilfælde

Finansministeren understreger dog som nævnt, at EU-Kommissionens forslag om genopretningsfonden er et nybrud, fordi fonden både vil låne - og give - penge til de hårdest ramt lande. De 5.600 milliarder kroner skal findes ved, at EU-Kommissionen optager lån på kapitalmarkederne med sikkerhed i netop EU-budgettet.

Pengene, hvoraf størstedelen skal udbetales som direkte tilskud til landene, skal kun betales tilbage af det EU-land, som modtager dem, hvis der netop er tale om et lån.

Kombination af fælles EU-lån og direkte støtte (overførsler) er således ny

”Finansministeriet er således ikke bekendt med tidligere eller nuværende eksempler på EU-instrumenter til finansiel assistance til EU-lande, hvor der optages fælles EU-lån, som anvendes til direkte støtte til landene, og som derved indebærer gældsfinansierede overførsler landene imellem,« skriver Nicolai Wammen. ”Genopretningsforslagenes kombination af fælles EU-lån og direkte støtte (overførsler) er således ny”.

Sparsommelige lande

Venstre valgte tirsdag – historisk – ikke at støtte det såkaldte forhandlingsmandat til statsminister Mette Frederiksen (S), som fredag flyver til Bruxelles for at starte forhandlingerne med EU’s andre stats- og regeringsledere om både genopretningsfonden og EU’s budget (i stedet sikrede De Konservative regeringen et snævert flertal sammen med De Radikale og SF).

Danmark har hidtil indtaget en position som en del af ”de sparsommelige fire” sammen med Holland, Sverige og Østrig, der har krævet et budget på maksimalt 1,00 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) og erklæret sig imod at hjælpe økonomier som Italiens med tilskud frem for lån, som skal tilbagebetales.

Men Danmark er under pres fra de andre lande, herunder ikke mindst Frankrig og Tyskland, og på det seneste er regeringen begyndt at bløde op på sin forhandlingsposition.

Italienske skattelettelser betalt af danske skattestigninge

Af samme grund havde Venstre forlangt en anvisning af, hvor pengene i givet fald skal komme fra. Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, advarer mod ”italienske skattelettelser betalt af danske skattestigninger”

Engangsforeteelse eller glidebane

Mads Dagnis Jensen, lektor på CBS, understreger, at det ikke vil være første gang, at EU-Kommissionen optager lån på kapitalmarkederne med sikkerhed i Unionens budget. Det skete også i forbindelse med den økonomiske krise i kølvandet på finanskrisen – om end i betydeligt mindre omfang end det nu foreslåede – og uden at pengene blev givet som direkte overførsler, der ikke skal tilbagebetales.

Og Mads Dagnis Jensen giver finansministeren ret i, at der igennem EU’s budget sker overførsler af penge mellem Unionens lande. Nogle lande er nettobidragsydere og nogle nettobidragsmodtagere. Så på den måde er der ikke noget nyt under solen.

”Men EU-Kommissionens forslag genopliver en årelang diskussion af euroen, som er blevet kritiseret for ikke at være et såkaldt perfekt valutaområde, da et sådant område netop ville indebære en omfordeling af penge fra såkaldte centerlande som Tyskland og til periferilande i Sydeuropa,” siger Mads Dagnis Jensen til Netavisen Pio. Lektoren fortsætter:

Lige pludselig er integrationen rykket et skridt frem

”Nu begynder man faktisk at lave en sådan omfordeling og spørgsmålet er så, om det er engangsforeteelse, fordi det er en ekstraordinær situation, eller om det er en glidebane mod det som man kalder en overførselsunion og det, som ligner en stat, hvor man overfører direkte summer af penge. Jeg vurderer, at der vil være en stærk modstand mod at gøre det til en permanent ordning for skatteyderne i Danmark – og selvfølgelig ikke mindst Tyskland. Omvendt ser man nogle gange, at kriserne i EU resulterer i tiltag, som ender med at blive permanente. Tiltagene kommer ind af bagdøren, og folk glemmer, at de er der, og lige pludselig er integrationen rykket et skridt frem.” 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jan E. Jørgensen.

 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

I det øjeblik man underlægger sig "andre" mister man sin frihed og selvstændighed. EU har for DANMARK aldrig haft sin rigtighed. Og vi bør derfor fritstille os fra denne "union". Akkurat som England har gjort det. Danmark kan SAGTENS klare sig uden EU.

Danske skattekroner skal ikke gå til at "redde" andre landes økonomi. Danske skattekroner skal gå til
DANSKERNE.