Men Nye Borgerlige lægger også op til en vidtrækkende ændring af skattesystemet, hvis partiet kommer til magten

Ifølge nye beregninger fra finansminister Nicolai Wammen (S) vil den samlede effekt af Nye Borgerliges foreslåede skattelettelser løbe op i 81,2 milliarder kroner, og derudover skønnes partiets skattepolitik at medføre en stigning i den såkaldte ginikoefficient på 1,45 procentpoint.

Ginikoefficienten måler, hvor lige indkomsterne er fordelt, og hvis alle fik lige meget, ville denne være nul. Til sammenligning øgede den såkaldte Forårspakke 2.0, tilbage i 2009, ginikoefficienten med 0,46 procentpoint. Pakken medførte blandt andet, at mellemskatten blev afskaffet og bundfradraget samt topskattegrænsen sat op.

Vil være en markant reduktion

”En besparelse i det offentlige forbrug på 81,2 milliarder kroner vil være en markant reduktion i størrelsesorden en syvendedel af det offentlige forbrug,” skriver Nicolai Wammen til Folketingets finansudvalg.

”Det er et mål for regeringen, at væksten i de offentlige forbrugsudgifter skal følge udviklingen i demografien, så den offentlige velfærd ikke udhules. Hvis det offentlige forbrug reduceres med 81,2 mia. kr., vil det indebære en væsentlig reduktion i ressourcerne til offentlig service, herunder en kraftig negativ realvækst i det offentlige forbrug i året, hvor det implementeres.”

Milliardbeløbet svarer rundt regnet til udgiften til at drive landets folkeskoler og politiet eller samtlige ungdoms-og videregående uddannelser.

Væk med topskatten

Nye Borgerlige har foreslået tre konkrete skattemæssige tiltag: Selskabsskatten skal sænkes til nul procent. Rente- og udbytteskatten skal sænkes til 25 procent. Og endelig skal personskatten være under 40 procent.

Derudover vil Nye Borgerlige afskaffe en række afgifter og afvikle erhvervstilskud til udvalgte brancher for i alt 10 milliarder kroner. Men da disse forslag er uspecificeret, har finansministeren ikke regnet på dem.

Ifølge Nicolai Wammen er det ikke muligt på forhånd at vurdere, hvordan en sådan besparelse vil påvirke den offentlige beskæftigelse. De samlede offentlige udgifter udgjorde i 2019 over 1.100 milliarder kroner, hvoraf halvdelen gik til forbrug.  

Men en reduktion i den offentlige beskæftigelse på otte procent vil svare til 65.000 personer (der er i alt ansat 720.000 i den offentlige sektor, hvoraf halvdelen er ansat i kommunerne).

Fjernt fra S

Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, kalder Nye Borgerliges forslag for ”så langt fra socialdemokratisk skattepolitik, som man næsten kan forestille sig.”

”Det velfærdssamfund med høj kvalitet på velfærdskerneydelser som børnepasning, skole og uddannelse, ældrepleje og sundhed vil efter min vurdering ikke kunne opretholdes, hvis Nye Borgerlige fik magt, som de har agt,” siger Troels Ravn til Netavisen Pio.

Ifølge skatteordføreren kan 81,2 milliarder kroner ikke findes ved besparelser på administration, mindre bureaukrati, eller ved at skære i udgifterne, der er forbundet med indvandring til Danmark.

Dramatiske konsekvenser i forhold til velfærd og lighed

”Jeg kan således ikke mindes at have set et politikforslag med så dramatiske konsekvenser i forhold til velfærd og lighed,” siger Troels Ravn.

Selektiv udvælgelse

Nye Borgerliges skatteordfører, Lars Boje Mathiesen, afviser finansministerens beregning med henvisning til, at der er tale om at ”cherry-pick” – eller udvælge – særlige dele af partiets økonomiske politik.

”Derfor vil enhver med en smule grundlæggende økonomisk forståelse selvfølgelig ikke bruge disse tal til hverken en analyse eller konklusion,” siger Lars Boje Mathiesen til Netavisen Pio.

Vurdere en bil på karosseriet

”Det svarer til at vurdere en bil på karosseriet og ikke tjekke motoren.”

Lars Boje Mathiesen henviser samtidig til, at Nicolai Wammen erkender, at beregningerne er usikre, og at han beregner effekten af partiets skattepolitik ud fra antagelsen om, at de gældende regler på andre områder fastholdes uændret.

”Det er jo ikke tilfældet for vores politik, og allerede der kan man så reelt set ikke med god tro bruge svaret længere,” siger skatteordføreren.

”Finansministeren siger tilmed, at det ikke er muligt at vurdere, hvordan ændringerne vil påvirke beskæftigelsen i det offentlige, da det beror på konkrete beslutninger, som han ikke har medregnet. For eksempel vil vi afskaffe ulandsbistand. Det har en meget lille påvirkning på beskæftigelsen i det offentlige, men har en stor påvirkning på statsbudgettet.”

Store tal giver stor usikkerhed

Nicolai Wammen understreger da også, beregningerne er baseret på regnemetoder, som er ”udviklet til at håndtere marginale ændringer.”

”Selv ved marginale ændringer er der usikkerhed forbundet med resultaterne,” forklarer finansministeren.

”Ved en fuldstændig afskaffelse af større skatter som fx selskabsskatten eller topskatten, er resultaterne forbundet med meget stor usikkerhed.”

Ifølge Lars Boje Mathiesen er Nye Borgerlige samtidig for øjeblikket ved at ”opdatere” partiets samlede økonomiske plan, som stammer helt tilbage fra 2016.

Politiske virkelighed har rykket på forudsætningerne

”Vi er ved at få beregnet på nogle områder, da den politiske virkelighed har rykket på forudsætningerne for beregningerne,” siger skatteordføreren.

”Det er jo både på afgifter, skatter og ny lovgivning.”

CEPOS: "Ganske ambitiøs"

Cheføkonom i tænketanken CEPOS, Mads Lundby Hansen, beskriver Nye Borgerliges skattepolitik som ”en ganske ambitiøs borgerlig-liberal vækstpolitik.”

I alt sænkes skattetrykket med 4,9 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Hvilket resulterer i, at Danmark går fra at være det land i den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation OECD med det højeste skattetryk og til at blive nummer syv.

”Men vi vil fortsat være blandt gruppen lande i OECD med højest skattetryk, omend der vil være et pænt stykke op til den nuværende placering, som det OECD-land med det allerhøjeste skattetryk,” siger Mads Lundby Hansen til Netavisen Pio.

Ifølge Mads Lundby Hansen er der ikke bare en forskel på Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges økonomiske politik. Der er en stor forskel. Også selv om partierne på lange strækninger deler udlændingepolitik.

Senest har Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, dog forklaret, at han vil være "det varme borgerlige hjerte".  

Udtrykket kom Kristian Thulesen Dahl med fornylig, da han appellerede til de andre borgerlige partier om at lade hvert parti stå mere frit for at kunne tiltrække egne vælgere.

Altså hvis blå blok skal vinde næste valg.

Lette skatten i bunden

”Jeg har set, at Kristian Thulesen Dahl taler om at være blå bloks “varme sociale hjerte,”” siger cheføkonomen.

Så vil Nye Borgerliges politik øge uligheden

”Det er interessant, og det kan man jo også være, hvis man også letter skatterne for dem, der ikke har så høj indkomst. I den forbindelse er det interessant, at Nye Borgerlige letter bundskatten med 2,29 procentpoint. Det er markant, og det kommer alle skatteydere til gode - og også dem på overførselsindkomst. Når det er sagt, så vil Nye Borgerliges politik øge uligheden. Sådan er det, når man letter aktieskatten og fjerner topskatten.”

Cheføkonomen mener, at det vil være muligt over en årrække at finde pengene ved at ”trimme” den offentlige beskæftigelse i form af en øget produktivitet.

”Jeg vil igen kalde forslaget for ambitiøst, men ikke dramatisk,” siger Mads Lundby Hansen.

”Vi vil fortsat have en stor offentlig sektor.”

Kraka: ”Mest markante”

Tænketanken Kraka er tidligere kommet frem til det samme resultat som finansministeren. Cheføkonom, Jens Hauch, erkender i dag, at beregningerne er usikre. Men Jens Hauch mener, at dette er resultatet af, at Ny Borgerliges skattepolitik er ”upræcist” beskrevet.

”Hvis Nye Borgerlige mener, at nogle af tingene ikke er det, som de mener, så må regnestykket selvfølgelig laves om, og resultatet kan blive anderledes” siger cheføkonomen.

”Men foreløbig er de ikke kommet med nogle konkrete ting, som de vil gøre anderledes.”

Jens Hauch kalder Nye Borgerlige forslag til en skatteform for det ”mest markante” af slagsen i nyere dansk politik. 81,2 milliarder kroner er stort tal, som han siger.

Der kommer stadig til at mangle penge

”Det er klassisk, at et blåt parti har lyst til at sænke skattetrykket og interesserer sig mindre for fordelingseffekten. Det er politik. Men man skal også se på, hvor pengene kommer fra. En ting er, at lavere skatter nok vil forøge arbejdsudbuddet. Men der kommer stadig til at mangle penge, så man må vælge. Skal det være lavere overførselsindkomster? Skal det være en lavere offentlig service? Eller lavere investeringer i infrastrukturen. Det mangler vi et svar på.”

Ifølge cheføkonomen vil svaret få konsekvenser. Vil Nye Borgerlige for eksempel bruge færre penge på uddannelser, bliver arbejdsstyrken nemlig dårligere uddannet med en dårligere produktivitet til følge.

”Det er ikke nok kun at se på den ene side af ligningen, hvis man opgøre effekten af Nye Borgerliges skatteforslag.”