Working poor er allerede kommet til Danmark

Østeuropæere der sover i lastbiltrailere, og unge mennesker der bliver fyret, fordi de ønsker en overenskomst. Jo, stemmerne fra virkeligheden fortalte den barske realitet på Ceveas og LO’s konference om fremtidens arbejdsmarked.
”For enden af min vej ligger der et hotel, hvor jeg kan se østeuropæere hoppe ind og ud af varebiler fra kendte kurerfirmaer og omgår EU-regler. Det er ekstremt organiseret. Og det er ikke et skræmmebillede, det er virkelighed,” fortæller Morten Søndergaard til de godt 80 tilhørere, som har valgt at deltage i LO’s og Ceveas konference om fremtidens arbejdsmarked.

Sammen med Ulrik Frost, den unge tjener fra Letz Sushi, som har kæmpet for at få overenskomst på sin arbejdsplads og i den forbindelse er blevet fyret for ”grov illoyal adfærd”, og tyske Dennis Gartig, som arbejder som tømrer i Danmark, fortæller Morten Søndergaard om den virkelighed danske lønmodtagere oplever lige nu. En virkelighed som i høj grad handler om uvidenhed, siger Ulrik Frost:

”Til at starte med vidste mange af mine kollegaer på Letz Sushi ikke, hvad en overenskomst var. Det er jo et kæmpe problem. Men også min ledelse blev overrasket over, at vi kunne finde på at stille krav. Altså helt basale krav, som at vi skal have løn for at stå standby.”

Det danske arbejdsmarked er ekstremt opdelt
Men det er ikke kun uvidenhed om reglerne på det danske arbejdsmarked, der er et problem, mener Anita Vium, økonom i 3F. Der hersker generelt en forfejlet opfattelse af det danske arbejdsmarked:

”Det danske arbejdsmarked er ikke homogent. Det er ekstremt opdelt. Og falder du først ned på bunden, så er det svært at komme op.”

Hun sammenligner arbejdsmarkedet i Danmark med en flod, hvor der på overfladen er en lind strøm af kvalificeret arbejdskraft og mange jobskift. Men hvor bunden er svær at få fat i. Skiftende regeringer har dog forsøgt med reformer af flere omgange, men man har ikke gjort andet end at hvirvle bunden op, hvorefter den har lagt sig igen, mener Anita Vium:

”Hvis ikke vi gør noget aktivt og er bevidste om problemet, så vil vi i fremtiden få et endnu mere opdelt arbejdsmarked. Derfor skal vi kunne svare virksomhedernes behov og levere den veluddannede arbejdsstyrke, som der vil blive efterspurgt.”

”Kan I ikke gå lidt ned i løn?”
”Kan I mærke i forhold til den periode, I har været aktive på arbejdsmarkedet, at der er sket en forandring?” Spørger ordstyrer og analysechef i Cevea Jens Jonathan Steen.

”Det er der i hvert fald,” svarer Dennis Gartig. Som tysk tømrer i Danmark har han stor kendskab til både det tyske og danske arbejdsmarked. Han oplever oftere og oftere forandringer i Danmark, som hælder mod det tyske system:

”Begrundelsen er ønsket om øget konkurrenceevne. Men i Tyskland har jeg en søster, som arbejder 50 timer om ugen - to deltidsjob - men stadig tjener mindre, end det jeg får for 37 timer som tømrer. Og det lader til, at Danmark ønsker at sænke sit niveau til det tyske, men ikke så længe, jeg er her.”

Også Morten Søndergaard oplever, at arbejdsgiverne presser og spørger, om lønnedgang hos ham og kollegaerne ikke kunne være en mulighed:

”Nej, for det betyder, at kollegaerne skal gå fra hus og hjem, og de er i forvejen presset. Jeg har prøvet at møde en tidligere ansat kollega. Det var ikke sjovt, for det var tydeligt, at det var et menneske, som ikke havde det godt. Og jeg følte mig medskyldig over hans situation.”

Vi griber problemet forkert an
Anita Vium mener, at hvis man skal undgå, at bunden bliver liggende for evigt, så er vi nødt til at italesætte problemet på en anden måde:

”Vi taler jo om arbejdsløse, som om det er deres eget problem, at de er havnet dernede. I stedet for rent faktisk at tale om, hvordan hjælper vi dem. Og hvad gør vi, hvis problemet rent faktisk bare er, at ingen har lyst til at ansætte dem? Hvad så?”

Hun fremhæver, at vi i stedet for at gøre ledighed til den enkeltes problem, er nødt til at kigge på det med fællesskabets øjne. Ellers går det galt:

”Når det er ens kamp mod alle i stedet for fællesskabet kamp for fællesskabets bedste, jamen, så er det ekstra svært at komme op. Og så tror jeg, at risikoen for, at man bliver holdt nede på bunden, er ekstra stor.”

Læs også artiklen "Lav løn giver kaos - ikke konkurrence", om Tænketanken Ceveas foreløbige rapport om det opdelte, tyske arbejdsmarked, som blev fremlagt på konferencen om fremtidens arbejdsmarked.


Kommentarer fra Facebook