Det vil ikke kun gå udover arbejdsløse familier, hvis Venstre og DA får held med at sænke de ydelser, man kan få i Danmark, hvis man står uden job. Det vil også ramme alle dem, der arbejder til de laveste lønninger herhjemme.

Angrebet på ydelserne er starten på en lavtlønsspiral, som højrefløjen har haft hede drømme om i flere år. De lavere ydelser vil ikke gøre at det ”bedre kan betale sig at arbejde” eller skabe øget afstand til mindstelønninger på arbejdsmarkedet, sådan som det hævdes. For de laveste lønninger vil typisk følge med ned sammen med ydelserne.

Kontanthjælpen er således ikke blot en ydelse for arbejdsløse danskere. Det er en indirekte garanti for mindstelønnen på arbejdsmarkedet. Det er velkendt viden blandt arbejdsmarkedsøkonomer og øvrige eksperter. Forskningschef i Rockwool Fonden, Torben Tranæs, har eksempelvis udtalt: ”Sættes kontanthjælpen ned, falder de laveste lønninger, og sættes kontanthjælpen op, stiger lønningerne. Det kan tage tid, men det vil ske.”

Lavere kontanthjælp bag lønnedgang i Tyskland
En ny sammenligning af ydelsesniveauet og lønniveauet i Danmark, Storbritannien og Tyskland fra Cevea viser endvidere, at et højt ydelsesniveau er med til at skabe et højt lønniveau. Kontanthjælpen har været let stigende i Danmark i perioden 1995-2005.

I samme periode er gennemsnitslønnen steget fra 23.000 kr. om måneden til 29.000 kr. om måneden. Ligeledes er andelen af danskere, der tjener mere end 25.000 kr. om måneden vokset fra 44,7 pct. i 1995 til 65,6 pct. i 2010.

Vi skal for alt i verden undgå at efterligne den tyske og engelske arbejdsmarkedspolitik. Lavere ydelser vil slå bunden ud af det danske arbejdsmarked.

Omvendt er kontanthjælpen i Tyskland blevet mere end halveret på godt 15 år, og samtidig har 40 pct. af den tyske befolkning oplevet en lønnedgang. I peroden 2004-2010 faldt kontanthjælpsniveauet i Storbritannien, og samtidig steg antallet af lavtlønnede mens gennemsnitslønnen stagnerede.

Det er således en vigtig forudsætning for at folk kan få en ordentlig løn, som man kan leve af i Danmark, at de laveste ydelser for arbejdsløse holdes på et rimeligt niveau. Vi skal for alt i verden undgå at efterligne den tyske og engelske arbejdsmarkedspolitik. Lavere ydelser vil slå bunden ud af det danske arbejdsmarked.

Det vil være startskuddet til et ræs mod bunden, som vil ramme de mange danskere i arbejde, der arbejder til de laveste lønninger. Og det kan betyde, at vi skal vænne os til at have arbejdende fattige i Danmark. Derfor har vi alle en interesse i at støtte op om, at ydelserne ikke sænkes.

Socialdemokraterne skal ind i lønkampen
Så længe debatten kun handler om, om det kan betale sig at arbejde eller om hvad de fattigste danskere, skal kunne få i sociale ydelser, har Venstre og Co. for let spil. I det tilfælde kan de gøre det til et spørgsmål om ”de få”. Men i virkeligheden er der tale om kamp, der handler om ”de mange”. Ja, om hele vores samfundsmodel og hvad forskellen skal være mellem dem med de højeste lønninger og resten.

Socialdemokratiet og resten af centrumvenstre har en stærk interesse i at komme stærkere ind i kampen om ydelser. Landets progressive kræfter kan med fordel vise og minde om, at ydelserne til de arbejdsløse ikke kun er socialpolitik, men en del af kernen i arbejdsmarkedspolitikken.

Den kamp der lige nu foregår om det sociale sikkerhedsnet i Danmark, er derfor også en kamp, der påvirker langt de fleste danskere. Fordi risikoen er, at sikkerhedsnettet vil sidde lavere og være mere hullet, hvis de selv skulle falde gennem arbejdsmarkedet. Og fordi den løn, de kan forhandle sig frem til, i sidste ende vil blive påvirket negativt af lavere ydelser til de arbejdsløse.

Højrefløjen vil de næste mange måneder finde nye måder at foreslå, at sikkerhedsnettet kan svækkes – og sågar at det er i de arbejdende danskeres interesse, at det sker. Her må centrumvenstre hver gang afsløre fupnummeret og påpege, at det vil giver lavere lønninger til rigtig mange danskere, og at det i sidste ende er det, de ønsker sig hos Venstre og Co.

Kristian Weise (f. 1979) er direktør i tænketanken Cevea.