Annonce

Ydelseskommissionens anbefalinger: Afskaf kontanthjælpsloft og 225-timersregel

Et nyt kontanthjælpssystem med færre satser og mere gennemskuelighed, lyder anbefalingen fra Ydelseskomissionen. Minister er positiv.
Ydelseskommission præsenterede mandag sine anbefalinger til, hvordan kontanthjælpssystemet kan blive indrettet på en bedre og mere enkel måde fremover.

Kommissionen, som regeringen nedsatte i december 2019, var aftalt med støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten i det såkaldte forståelsespapir, og den har blandt andet set på, hvordan man kan finde en erstatning for kontanthjælpsloftet, uden at det samtidig bliver muligt at modtage ydelser i ubegrænset omfang fra det offentlige.

Det, der har gjort Ydelseskommissionens opgave vanskelig, har været, at dens anbefalinger skulle være udgiftsneutrale og samtidig ikke måtte svække beskæftigelsen.

Hovedpointen i Ydelseskommissionens forslag er at gøre ydelsessystemet mere gennemskueligt.

Det betyder, at der fremover vil være færre ydelsessatser, men også færre tillæg, fradrag og særregler.

To grundsatser

Fremover foreslår Ydelseskommissionen blot operere med to satser, som så kan forhøjes, hvis man har børn, arbejder eller tager uddannelse:

En grundsats på 6600 kroner om måneden. Det svarer i runde tal til, hvad man kan få i SU.

Og en forhøjet sats på 10.450 kroner om måneden.

Der er to måder, man kan få den forhøjede sats: Den ene måde handler om, at modtageren har gennemført en "erhvervskompetencegivende uddannelse". Eller modtageren har 2,5 års beskæftigelse inden for de seneste 10 år samt ophold i landet i syv ud af de seneste otte år.

Den anden måde er gennemføre grundskolen samt ophold i landet i 12 år ud af de seneste 13 år efter det fyldte 18. år.

Kommissionen vil desuden gøre det nemmere at arbejde nogle få timer, uden at man bliver modregnet i ens ydelse.

Ikke mere til indvandrere

Det har været en særlig opgave for Ydelseskommissionen at sørge for, at indvandrere, der udgør en stor del af gruppen af ydelsesmodtagere, ikke samlet set kan se frem til at få hævet ydelserne.

Den opgave har Ydelseskommissionen løst.

“Der er en omfordeling inden for gruppen af indvandrere. Men netto for gruppen er det nogenlunde et rundt nul,” fortæller kommissionens formand, Torben Tranæs, på et pressemøde.

Med Ydelseskommissionens model vil omkring 34.000 indvandrere få mere i kontanthjælpsydelse end i dag. Samtidig vil 25.000 indvandrere få mindre i kontanthjælpsydelse sammenlignet med i dag.

Indvandrere, som får mere i kontanthjælpsydelse, får i gennemsnit 1200 kroner (før skat) mere, mens indvandrere, som får mindre i kontanthjælpsydelse, i gennemsnit får 2400 kroner (før skat) mindre.

Det betyder også, at Ydelseskommissionen anbefaler, at man afskaffer selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Det der tidligere hed integrationsydelsen.

Fjerner op imod 6.000 fra fattigdom

En anden af Ydelseskommissionens opgaver har været at se på, hvordan man kan indrette systemet, så færre børn vokser op i fattigdom.

Ifølge kommissionen vil deres model betyde, at mellem 4 og 6000 børn rykker ud af fattigdom.

“Med vores anbefalinger vil antallet falde med 10 til 15 procent alt efter, om man ser på kort eller lang sigt,” siger Torben Tranæs.

En opgørelse, som Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bruger, opgør børnefattigdommen til at være på omkring 60.000.

I den opgørelse regner man børn under 18, der lever i husstande med en indkomst under 50 procent af medianindkomsten i Danmark.

Det svarer til en indkomst under 21.500 kroner efter skat for en familie med to voksne og to børn.

Ekstra tilskud til børnene

Der lægges også op til, at der indføres et såkaldt fritidstillæg på 450 kroner per måned per barn - dog maksimalt 1800 kroner per familie - eller hvad der svarer til fire børn.

Pengene er målrettet udgifter til børns foreningskontigenter, ture, computere, ferie og fritidsaktiviteter.

“Vi har set på forskellen mellem, hvad andre familier og familier på ydelser bruger på fritidsaktiviteter til børn. Det er 450 kroner, og det er det skattefrie beløb, vi anbefaler at give,” siger Torben Tranæs.

Kontanthjælpsloft afskaffes

Selv om Ydelseskommissionen lægger op til at afskaffe kontanthjælpsloftet, så vil der fortsat være en grænse for, hvor meget man kan få i samlede ydelser.

Det loft kommer til at være 85 procent af den gennemsnitlige indkomst for en lavlønsfamilie, hvilket også svarer til niveauet for den maksimale dagpengesats.

I det beløb er det såkaldte fritidstillæg ikke omfattet.

Minister: Viser behov for forenkling

Det er nu op til politikerne på Christiansborg at vurdere, om de mener, at Ydelseskommissionens anbefalinger kan bruges til noget.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er umiddelbart positiv overfor kommissionens anbefalinger:

“Rapporten bekræfter, at kontanthjælpssystemet er blevet meget uigennemskueligt, og hvorfor der er behov for en forenkling,” udtaler Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse, hvor han glæder sig over, at det er lykkedes Ydelseskommissionen at komme i mål med et udgiftsneutralt forslag som samtidig øger beskæftigelsen.

Ønsker ikke at hæve ydelserne til udlændinge

Beskæftigelsesministeren vil nu indkalde partierne til forhandlinger, og i dem har regeringen tre pejlemærker:

"For det første skal der være en økonomisk gevinst ved at være i arbejde. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og det skal ydelserne afspejle." 

"For det andet skal børn i Danmark vokse op under rimelige forhold og have mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet," udtaler han og fortsætter:

"Og for det tredje må ydelserne ikke øge tilstrømningen til Danmark. Regeringens politik er den samme som før valget – vi ønsker ikke at hæve ydelserne til udlændinge. Og der bør fortsat være et optjeningsprincip, så man ikke kan få høje ydelser fra dag et i Danmark.”

Læs Ydelseskommissionens rapport her.

 

Fakta: Ydelseskommissionens medlemmer

Torben Tranæs, professor og forskningsdirektør i VIVE, medlem af De Økonomiske Råds Formandskab

Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune (K)

Jon Kvist, professor, Roskilde Universitet

Jytte Andersen, tidligere minister og tidligere medlem af Folketinget (S).

Lisbeth Pedersen, forsknings- og analysechef, VIVE

Mette Ejrnæs, professor i økonomi, Københavns Universitet

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

højere ydelser er lidt ligegyldige HVIS MAN IKKE SAMTIDIG gør alle ydelserne SKATTEPLIGTIGE. På den måde kan man bedre sammenligne klienternes behov med almindelige menneskers behov. så vil man kunne undgå de skandaler der vises i blandt andet Helsingør. og andre steder.

Hvis Jobcenteret i sidste ende ikke kan henvise til et almindeligt/ikke tilskudsberettiget arbejde, skal ledige på dagpenge eller kontanthjælp IKKE kunne sanktioneres...

Kan jobcenteret ikke det findes jobbene jo ikke, så hvordan skal ledige kunne finde noget, der ikke er der...
Alternativt skal der tilbydes uddannelse...eller nyttejob...

I Ydelseskommissionen ser sammensætningen af de personer, der bidrager til arbejdets resultat sådan ud:
• Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune, forhenværende socialminister og forhenværende medlem af Folketinget
• Jon Kvist, professor, Roskilde Universitet
• Jytte Andersen, forhenværende minister for ligestilling, by- og boligminister, arbejdsminister og forhenværende medlem af Folketinget
• Lisbeth Pedersen, forsknings- og analysechef, VIVE
• Mette Ejrnæs, professor i økonomi, Københavns Universitet
Der har desuden været nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Følgegruppen har mødtes med kommissionen to gange."
Det kan undre, at der i denne kreds ikke findes personer, der på egen krop oplever, hvilken situation man basalt set er bragt i, hvis man måtte være henvist til kontanthjælp.
Med al respekt for kommissionsmedlemmernes kvalifikationer, gælder for dem alle, at de jo har et abstrakt forhold til livet på kontanthjælp, og at incitamenter jo bare er knapper, man kan skrue op og ned for.
Et af de primære sigtepunkter i kommissoriet er, at det skal kunne betale sig at tage et arbejde, et kvaltitativt slogan, meget anvendt i den borgerlig propaganda, men med risiko for bare at udløse en uhensigtsmæssig spareøvelse, fordi man aldrig under det slogan passerer den undergrænse, hvor forsuringen af livet, og de begrænsede handlemuligheder, faktisk modarbejder, at en omfattet person kommer i gang igen.
Som kontanthjælpsmodtager kan man f.eks. ikke modtage ydelsen og eje hus eller formuegenstande som bil eller lign.. og er ydelsen for tæt på eksistensminimum, er der ikke råd til at tage toget for at opsøge jobmuligheder. Det er heller ikke muligt at spare sammen, og ad den vej forsøge at starte egen virksomhed.
Dertil kommer, at det nominelle beløb for ydelsen er svært overvurderet i forhold til lønindkomst, da der ikke opspares feriepenge, da man ikke kan genoplade ved at afholde ferie, og man ikke opsparer pension til livet efter arbejdsmarkedet. Når man til det lægger den lavstatus, som det omgivende samfund tildeler bistandsmodtageren, er diskussionen, om det kan betale sig at arbejde, stærkt overdrevet blandt politikere og personer i overdanmark, der med deres på det tørre sættes til at fungere som overdommere i alle de rimelighedsbetragtninger, der ligger til grund for de fremkomne forslag.
Samtidig skal man huske på, at der i dogmet om, at det skal kunne betale sig at arbejde, er indbygget en noget vild dobbeltmoral i forhold til hvad samfundet ellers nikker bifaldende til.
Sidder man i et hus i Københavnerområdet kan man ganske passivt modtage arbejds- og skattefrie gevinster, der let kan gøre det unødvendigt at arbejde eller fremme tidlig pension. Ligeledes gælder det spekulationsgevinster, der ikke afspejler en produktiv indsats, det gælder hele finanssektoren, det opbygger milliardformuer i et konkurrencebegrænset marked simpelt hen ved at trække penge op af lommen på nyttige borgere uden modydelse. Og til det skal man lægge den brug af skattely blandt de allerrigeste, der er legaliseret skatteunddragelse, hvor dele af befolkningen ved fidusmageri selv bestemmer hvad de gider betale i skat, og derved hiver værdier ud af lommerne på producerende personer og ned i lommen på sig selv, helt uden at levere produktiv arbejde i så meget som fem minutter for deres berigelse.
Når man derfor fastlægger de rimelighedsbetragtninger, der sætter rammerne for en fornyet opfattelse af et velfungerende kontanthjælpssystem, skal jeg opfordre til, at man lægger mere vægt på, hvad der virkelig gavner de udsatte borgeres muligheder i livet og lægger mindre vægt på den borgerlige nærmest misundelsesdrevne smålighed i forhold til denne gruppe, det også har den kedelige bismag, at det fremmer utryghed blandt ansatte og dermed arbejdsgiverens magtposition i lønforhandlingerne og de overenskomstmæssige vilkår.