Ydmygende – really?

Det er ikke mere ydmygende at passe sit arbejde og sidde bag kassen i den lokale Netto end at dyrke sex for åbent tv.

Annonce

For godt et år siden flyttede jeg til Amager. Der er jeg blevet ualmindeligt glad for den lokale Netto. Og særligt en ansat, Michael, gør turen i supermarkedet til en god oplevelse. Alle jeg taler med, der handler i samme Netto, har samme opfattelse. Det er en fornøjelse at handle ind, når Michael er på job. Man får altid en god betjening serveret med en sjov og venlig kommentar.

Denne lille indledning skyldes, at jeg for nylig faldt over et interview med Irina Babenko. Til de, der måske ikke kender Irina, så har hun i løbet af de seneste år placeret sig solidt i den danske 'reality' verden. Jeg hæftede mig ved interviewet, fordi Irina får sagt følgende om et job, hun tidligere havde i Brugsen: "Det var ydmygende for mig at sidde der bag kassen."

Der er intet ydmygende ved at passe sit arbejde, hvad end det er. Og jeg ville langt hellere til fest med Michael fra Netto end Irina fra Fristet.

Undskyld mig, men what?

Udtalelsen kommer fra en pige, der tilsyneladende er særligt kendt for et stort temperament og så ikke mindst, at hun havde sex for rullende kamaraer. Det er i sig selv ikke noget, der efterhånden får nogen til at løfte øjenbrynene. Mens det var opsigtsvækkende for år tilbage, er den slags mere eller mindre blevet hverdagskost.

Årsagen til, at Irinas øvelser gav hende et forspring frem for så mange andre, var imidlertid, at de foregik ovenpå lagnerne og ikke under - som det ellers oftest kendes i Paradise Hotel og så videre. Fred være med det. Jeg er ikke snerpet, men det er dog imponerende, hvordan man kan finde det ydmygende at passe et godt arbejde – men ikke at have sex med hele verden som tilskuer.

Der er intet ydmygende ved at passe sit arbejde, hvad end det er. Og jeg ville langt hellere til fest med Michael fra Netto end Irina fra Fristet.


Kommentarer fra Facebook