Zornig: Fantastiske voksne mennesker redder liv

Der findes fattige børn i Danmark – børn, der ikke har samme muligheder som andre. Det er socialdemokratisk hjerteblod at give dem lige muligheder. Det satte socialdemokraterne i Brøndbyøster fokus på mandag den 10. november, skriver Svend Dyrholm Pedersen.
En aften i starten af 1980erne sad en ung Lisbeth Zornig Andersen på toppen af en betonblok på Nygårds Plads, med udsigt ud over den københavnske vestegn, og røg sin første joint. I går var hun tilbage på pladsen i Brøndbyøster.

Mødet er arrangeret af de lokale socialdemokrater og folketingskandidat Mattias Tesfaye. Der er dukket over 150 mennesker op i Kulturhuset Kilden for at høre Lisbeth Zornig Andersen fortælle om hendes bog "Vrede er mit mellemnavn", og om hvordan ansvarsfulde voksne mennesker hjalp hende i en opvækst, hvor det ikke altid gik for godt. Stemningen er forventningsfuld og intens. Folk er kommet, fordi de vil engagere sig.

Alle børn bliver født lige og skal kunne realisere sine drømme. Men i virkelighedens verden ved vi godt, at det er anderledes. Der er familier, hvor der aldrig er penge til gaver, ferier eller ordentligt mad sidst på måneden

Mattias Tesfaye indledte arrangementet:

"Jeg er selv vokset op med en arbejdsløs og enlig mor i et alment boligbyggeri i 1980'erne. Jeg har inviteret Lisbeth tilbage til Brøndby, fordi hun på en værdig og stolt måde kan fortælle om hendes opvækst, uden at det ender i klynk. Hun siger, at vi ikke kan læne os tilbage, når nogen har det svært," sagde han.

Dermed satte Mattias Tesfaye scenen til en aften om børnenes tarv og voksnes ansvar. En aften hvor socialdemokratisk hjerteblod skulle deles med de mange interesserede tilhørere.

Alle børn bliver født lige og skal kunne realisere sine drømme. Men i virkelighedens verden ved vi godt, at det er anderledes. Der er familier, hvor der aldrig er penge til gaver, ferier eller ordentligt mad sidst på måneden, begynder Mattias Tesfaye.

Lisbeth Zornig Andersen kommer fra en af de familier. Lisbeth er den yngste i en søskendeflok på fire. Hendes forældres skilsmisse, og stedfar Jans misbrug af Lisbeth, er beskrevet i bøger, artikler og dokumentarfilmen Min barndom i helvede.

Skolevejlederen såede frøet
Den hårde opvækst til trods knækkede ikke Zornig. Hun mødte en masse mennesker på sin vej, der hjalp hende videre. Den første var hendes skolevejleder på Ravnsborgskolen på Vestlolland.

"Jeg gik til en test, og vejlederen sagde, at jeg var så begavet, at jeg kunne springe en klasse over. Han var begavet. Han var utrolig dygtig til at få børnene til at tro, at de kunne noget. Han sagde det sikket til alle børnene, og jeg sprang da aldrig en klasse over. Men det gav mig det første frø. Det gjorde mig flittig, og når man er flittig, så bliver man dygtig," fortæller Lisbeth Zornig Andersen.

På hver skole var hun så heldig, at hun mødte en særlig person. En der fik hende til at føle sig speciel og dygtig.

"Men der var ingen, der blev tosset med mine brødre. Det var også svært at blive glad for dem. De larmede, de var voldelige og gik altid sammen. De blev ikke set som individer, men som en flok drenge fra København."

Ud over hendes skolevejleder fortalte hun om den buket af mennesker, der har formet hendes liv. Hun fortalte om hendes bror Michael, der tegner og tatoverer, pædagogen Karen der altid var på de unges side og mange, mange flere.

Der var stor spørgelyst. Om at være anderledes og om hvordan tilhørerne selv kunne tage ansvar og hjælpe. Dermed sluttede en spændende aften i Brøndbyøster.

Lisbeth Zornig Andersen har også interviewet Mattias Tesfaye om hans opvækst i Aarhus V. Det vil blive bragt i Zornigs Zone lørdag den 22. november kl 11.00 på Radio24syv.

Indlægget er skrevet af Svend Dyrholm Pedersen, der er medlem af S i Brøndbykredsen


Kommentarer fra Facebook