Annonce

I dag blev koranloven vedtaget: En skammens dag

Kommentar: I dag blev den stærkt omtalte såkaldte koranlov vedtaget i Folketinget. Det er ren regulær skændsel, ifølge Netavisen Pios kulturanmelder, Freddy Hagen.
Foto: Freddy Hagen
Gotlib: Vorherre på lokum. 1977.
I dag jubler guderne over de danske politikere, der har stemt en lov igennem, der forbyder at vi håner dem.

Koranloven er en regulær skændsel, og det er en hån imod undertrykte kritikere og dissidenter, ligesom det er en grov indskrænkning af kunst, filosofi og kritisk tænkning.

Det er et udtryk for, at vi som en kulturel nation er ved at forvitre i grove, firkantede fortolkninger, hvor såkaldt oplyste mennesker, der vil det gode, får udstrakte muligheder for at knægte alt det, de i virkeligheden ikke forstår til fulde.

Det er en skændsel, og det er en gentagelse af historien. Igen og igen har velmenende mennesker bildt sig selv ind, at de er til i verden for at beskytte svage mennesker.

Tænk blot på tegneseriehetzen i halvtredserne, hvor der blev skrevet bøger om, hvorledes dette medie førte til vold og overgreb, begået af uskyldige unge mennesker, der blev forførte af de kulørte sider.

Uhellige alliancer

Dengang var der opstået en uhellig alliance mellem de kulturradikale, der hadede amerikansk kulturimperialisme, og de nationalkonservative, der ikke fandt sig i populærkulturens udbredelse.

Sådanne uhellige alliancer opstår altid, når magtfulde mennesker ønsker at indskrænke ytringsfriheden.

Altid har der været gamle pædagogisk tænkende mennesker, der har været forarget over hvad andre mennesker dog kan finde på.

Tænk sig, at man i Danmarks Radio forbød popmusik, og anskuede genren for pøblens degradering, ligesom vi i dag kan læse spalte op og spalte ned af kulturskribenter, der mener at selvsamme pøbel ikke dyrker deres særegne og ophøjede kultur nok.

Jeg holder med krænkeren

Evig og altid har de magtfulde og selvindbildte mennesker ment, at folket skal underlægge sig deres værdier, og at underfolkets egne præferencer er altødelæggende.

De dikterer hvordan pøblen skal bruge deres penge, og for blot tre dage siden sad en aristokratisk kvinde på TV og udtalte, at fattigdom er godt for de fattige, fordi de på den måde måske kunne æde lidt mindre og derved tabe sig.

Lånte kulturelle fjer

Aristokratiets indskrænkning af andre menneskers ret til at ytre sig, fordi de vil bestemme og hyldes på en og samme tid, har altid forvirret flertallet, der farer i flæsket på hinanden, hvor den ene part lader sig krænke (nu de religiøse), og derfor støtter magtmenneskene, og den anden part straffes, fordi de krænker.

Jeg holder med krænkeren, den uoplyste og den knægtede, der bliver lagt for had af flertallet, dikteret af magtmenneskene, der altid har stået for en degenererende kultur, der er spækket til bristepunktet med had og nedrig se-ned-på-andre.

Det er en trist dag for Danmark

Jeg hader aristokraterne, der pynter sig med lånte kulturelle fjer, mens de samtidig - uden at skamme sig - helt eksplicit taler om pøblen, som var det skidt, der skal og bør afrettes.

Det er en trist dag for Danmark. Det er en sejr for aristokraterne og deres krænkede medløbere, der nu kan sole sig i selvretfærdig moralisme.

Det er en skammens dag.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Enig, det er kun slamberter og landsforrædere, der vil stemme for koranloven. De skal i hvert fald aldrig mere stemmes ind i Folketinget.

Man kan undre sig over, at der ikke er flere danskere, der stemmer på Dansk Folkeparti. Det er modigt, farligt og risikobetonet, at folk stadig tør at stemme på andet.

Koranloven kan man mene om hvad man vil, men man skal ikke krænke andres religion, hverken jøder. ,budister katolikker, muslimer eller kristne. Og det er åbenbart nødvendigt at lovgive om dette, da visse tosser ikke forstår her er religionsfrihed. Den krænker man ikke

Man skal heller ikke pille næse, bøvse eller prutte offentligt, men skal Folketinget vedtage en lov imod det? Koranafbrændinger har i øvrigt aldrig forhindret muslimer i at udøve deres religion her i landet.

Ja, her i landet er der religionsfrihed. Og vi skal værne om vores frihed, men vi skal ikke indskrænke vores ytringsfrihed som er en af hjørnestene i vores samfund. Selvfølgelig skal vi både have lov til at grine, gøre grin, krænke og håne de forskellige religioner så de bliver udfordret. Det er sgu da det der skaber en udvikling. Bare se på reformationen. Nu skal vi være bange for at hvis vi udtaler os forkert kunstnerisk eller offentlig med tegninger eller tekster der håner en religion så kan jeg risikere at komme i fængsel eller værre, at få hoved hugget af. Tak for kaffe...

Man skal vel i det hele taget ikke krænke andre, men det er da af den grund ikke et lødigt grundlag for lovgivning og straf.
Det må vel henregnes under omgangstone og pli, som voksne mennesker selv administrerer, og hvad der krænker nogen er måske en sund kritik eller satire i forhold til andre.
Men den pointe, der helt er misset i debatten er det forhold, at de, der bliver krænket, jo ikke bare er andre personer.
Det er i særdeleshed også stater, og kun når det er stater kan man meningsfuldt tale om, at der kan være farlige konsekvenser til fare for landets sikkerhed. Visse stater benytter sig af nemlig ikke bare af nedkøling af det bilaterale forhold, men direkte af provokatører og terrorisme, for at fremme egne interesser og elitens magtstilling.
I det aktuelle tilfælde taler vi om autoritære teokratier, hvis elite legitimerer undertrykkelse af egen befolkning ved at "vide" via en direkte telefonlinje, hvad der krænker Vor Herre. I Iran kan man dømmes for at krænke Vor Herre.
Sådanne stater anerkender ikke demokratiske spilleregler eller ytringsfrihed, fordi de underminerer selve det grundlag, man legitimerer sin magt på. Derfor er loven et slag i ansigtet på modstand imod sådanne autokratier, og den direkte konsekvens bliver i næste runde et forbud imod at bære det tibetanske flag eller bære et skilt imod Putins krig. (Skal vi virkelig idømmes 10 års fængsel, hvis vi skriver krig i stedet for speciel militær operation af hensyn til statens sikkerhed).
Det er krysteragtigt og et knæfald for despoter og diktatorer at svigte vores centrale værdier om ytringsfriheden og magtkritikken, og derfor bør man afskaffe den tåbelige koranlov.

Enig! Det er en skammens dag!

Den største skam består dog for mig i, at loven ikke omfatter samtlige former for ødelæggelse i offentligheden af samtlige former for tekster!

Tænker, jeg vil udnytte min utilfredshed og gøre brug af min kunstneriske frihed til at brænde Københavns Universitet af sammen med nogle fiskebutikker inden for de næste to minutter. Hvis fiskehandleren mod forventning ikke pakker ind i avispapir, beklager jeg meget afbrændingen af vedkommendes butik....

Du ejer jo ikke Københavns Universitet. De personer, der har demonstreret, har selv købt og ejet de ting, som de har ødelagt. Det er jo ikke andres ejendom, de har brændt af. Det er deres egne bøger.

Det er stort set de sammen mennesker der hilste store mængder af muslimer velkommen i Danmark, som nu mener at det er skammens dag med koranloven.
Men det er netop mængden af muslimer der har skabt problemet, og dermed fundamentet for loven.
Måske nogen skal tænke over handling og konsekvens.

Du har kun delvist ret i at det er de samme mennesker der hilste invasionen af muslimer velkommen og som i dag har fortrudt. Du har ret hvad angår den rabiate venstrefløj som fx Rosa Lund - og en del "pæne" borgerlige eller radikale fruer som Christian Friis Bach. Den sunde højrefløj har aldrig været i tvivl.
Du har også ret i at det er mængden af muslimer, der har skabt problemet.
Vi skal til at overveje tvangshjemsendelser, ellers forbliver vi ikke herrer i eget hus. Der bliver bål og brand, likvideringer, lynchninger og bomber som i Sverige, men jeg er forhåbentlig død inden.

Det er mit fromme håb, at denne skændige lov vil bive udfordret og omgået på kreative måder, så OIC og deres lakajer vil få rig lejlighed til at skumme over af raseri og afkræve regeringen både bod og bedring samt deres førstefødte. Og jeg har store forventninger til underholdningsværdien.

Ja, håbet er lysegrønt, og forhåbentlig bliver ingen knækket af retsvæsnet.
Måske en og anden vil gå over til at afbrænde Hitlers Mein Kampf. Den kan ingen forsvare som hellig bog, men den er en bestseller i de arabiske lande.

Tak til Freddy Hagen for indlægget. Det burde jo være udtrykt i en leder i Pio.Pio. Det er er virkelig en skammens dag for os socialdemokrater !

Hvorfor mener du det er en skammens dag for “ os socialdemokrater “ - Som det eneste parti stemte S imod da man besluttede at afskaffe blasfemi paragraffen fra straffeloven i 2017 - Som det blev sagt dengang vi har i forvejen så rig mulighed for at ytre os frit - også om religiøse emner - Så det gør jo ikke Danmark til et bedre og friere land at man giver tilladelse til at brænde religiøse skrifter af offentligt - “ Derfor stemmer S imod “

I øvrigt viser en undersøgelse i August 23 at et flertal af danskerne ønsker et forbud mod afbrændinger af Koranen/ religiøse skrifter i offentligheden - Det var vel også derfor at Støjberg ( Berlingske 7/12 ) ikke ville stemme for et forslag om at lægge loven ud til en folkeafstemning - ( hun kunne risikerer at lide et nederlag )
Så jeg mener at Socialdemokratiet hele tiden har haft den samme holdning til afbrænding af Koranen -/som de gav udtryk for i 2017 -

Fuldstændig enig. En tosse som Paludan kostede det danske samfund 25 millioner 25000000 kr sidste år i politiarbejde. For at skabe sig med koran afbrænding

Man skal ikke krænke andre hverken verbalt, religiøst eller på anden vis. Det er i min verden ikke utringsfrihed.

Helle, hvorfra har du info om at det kostede 25.000.000kr. i 2022?
Og hvad med fodbold-tosserne?

Da vi lukkede for oliefelterne i Nordsøen blev vi igen afhængige af Mellemøsten og USA.

Forsyningssikkerheden og energipriserne og inflationen blev for meget for de rige og mellemklassen!

Så hellere sælge lidt ud af humanismen og ytringsfriheden og demokratiet!

For som løsgængeren, der som den eneste forsvarede den røde roses politik, sagde:

“Der er så mange andre måder at udtrykke sin mening på end at brænde hellige skrifter”.

Og må vi hjælpe den stakkels løsgænger lidt på vej:

I stedet for at hænge billeder af Hitler op under lokumsbrættet eller brænde “Mein Kampf” på Rådhuspladsen, ja, så brugte Kaj Munk poesien:

1. Hvad var det dog der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det,
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit søblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.

2. På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone,
jeg ser den aldrig mer.

3. Nu står den der og nikker
så sejerssæl i Jyllands grus,
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

4. Hvad var det dog der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: "Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden", da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone,
mit hjerte atter glad.

5. For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er vor skaber stor!

Hvem den blå anemone er, ja, det fatter jo selvfølgelig ingen af de vantro!

Ergo, ytringsfriheden har kronede dage, også i morgen og i overmorgen!

At en vis Paludan er sat skakmat!

Ja, det er jo en hel anden sag!

Alle vi andre ved godt hvad den blå anemone dækker over!

Mi føst tuwsen uuor o væstjysk

Kan måske være en hjælp for en eller anden uforstående!

Kan købes som julegave for børn, uforstående og den ældre generation for hvem ordet i sig selv er ytringsfrihed i alle dens facetter!

Plant en blå anemone i haven og nyd din jyske ordfrihed!

Her findes boniteten der for evigt vil mangle i de mellemøstlige ørkener og betonkvartererne i danske storbyer!

"... hensynet til danskernes og Danmarks sikkerhed ..." ja sådan sagde justitsminister Peter Hummelgaard i TV-Avisen kl. 21 d. 7/11 2023!

Og for kort tid siden blev Lovforslag om indfødsret (statsborgerskab)lov L 61 vedtaget.
Hvor mange af dem der fik tildelt dansk statsborgerskab kommer fra MENAPT lande, og hvor mange er muslimer? For det er jo fra dem truslen mod danskere og Danmark primært skal findes og som loven skal sikre holder sig i ro
.
.

Kære Nielsen og Helle, det er en skammens dag fordi Koranloven indskrænker befolkningens og kunstneres ret til i ord og handling at udtrykke deres syn på religioner uanset hvilken religion. Selvfølgelig skal man ikke krænke andre mennesker men der skal være frihed til at udtrykke sig frit i forhold til KORANEN, der i mine øjne er en islamofascistisk kogebog. Derfor kan jeg da godt både lade være med at krænke muslimer og på det personlige plan lige frem holde af sådanne. Vi skal beskytte mennesker, ikke religioner.Og så skal vi i øvrigt ikke tilpasse og underkaste os diktater fra muslimske diktaturstater !