Dagen før finansloven blev præsenteret meldte regeringen ud, at der ikke bliver råd til den børnepakke, som SR-regeringen lancerede før valget. På trods af, at regeringen fandt penge til blandt andet at sænke miljøafgifter, lette skatten på arv og gaver samt genindføre håndværkerfradraget, så kunne den ikke finde pengene til den pakke, der først og fremmest skulle sikre flere hænder i landets daginstitutioner.

Men det er ikke den eneste måde, hvor daginstitutionerne betaler prisen i forhold til årets finanslov. De bliver nemlig også ramt af de såkaldte ”omprioriteringsbidrag”, viser nye tal fra AE-Rådet. Omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne skal finde besparelser på én procent på deres budgetter hvert år de næste fire år. Det svarer til cirka 2,4 milliarder i 2016, og til cirka 7,5 milliarder kroner i 2019.

Ifølge en analyse fra AE-Rådet betyder det, at der i 2019 vil være 5.700 færre medarbejdere i landets kommuner, i forhold til i dag. Ses udviklingen derimod i forhold til den vækst i det offentlige forbrug, som SR-regeringen lagde op til, betyder det et tab på hele 10.700 medarbejdere.

Ses der særligt på udviklingen inden for børnepasning og hjemmepleje, så viser tallene, at omprioriteringsbidragene vil koste 2.930 medarbejdere i forhold til i dag. Og hele 5.490 hvis udviklingen ses i forhold til SR-regeringen planlagte vækst i det offentlige forbrug.

Figur 1: Udvikling i antal medarbejdere inden for børnepasning og ældrepleje

Venstre manglende prioritering af børneområdet virker paradoksal, eftersom partiet gik til valg på et børne- og ungeoplæg, der netop talte om at sætte tidligt ind over for udsatte unge for at bryde den negative sociale arv. Venstre skrev blandt andet, at ”indsatsen over for udsatte børn og unge skal prioriteres bedre ved at anvende metoder, som virker, og som kan måles”.

Her viser forskningen, at netop gode daginstitutioner er helt afgørende i forhold til den tidlige indsats, og her spiller normeringerne en central rolle. Børn der har modtaget et såkaldt ’pædagogisk højkvalitet’ har som voksne langt større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, få fast tilknytning til arbejdsmarkedet, have god sundhedstilstand og undgå at komme ud i kriminalitet.