I et demokrati som vores, hvem vil så nægte børn rettigheder såsom ret til undervisning, ret til beskyttelse mod overgreb og misbrug, ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne respekteres?

Da jeg gik i 5. klasse på Magleblikskolen i Frederiksværk holdt vi skolekoncert, hvor vi sang sagen ”Alle børn har ret”. Jeg forstod ikke helt sangens mening dengang, men den har alligevel hængt ved mig igennem årene.

Børn er vores fælles fremtid. Og gennem generationer har vi sørget for, at basale behov, som vand, mad, tøj, et sted at bo og undervisning er sikret til vores børn. At skabe rammerne for et godt børneliv, uanset udgangspunkt, er en af de vigtigste opgaver for vores fællesskab.

Jeg er derfor godt tilfreds med, at regeringen både i skolereformen og i den seneste finanslov, med mere personale i daginstitutionerne, har sat fokus på vores børn og unge. Og i denne tid med nytårsforsætter vil jeg så gerne slå et ekstra slag for de 25 procent af den danske befolkning, som er under 18 år.

Med konventionen kan børn ikke sættes i fængsel
I november fyldte FN´s Børnekonvention 25 år. En konvention som Danmark har ratificeret, men ikke indarbejdet i vores lovgivning. Man skulle ellers tro, at det lå lige for. I et demokrati som vores, hvem vil så nægte børn rettigheder såsom ret til undervisning, ret til beskyttelse mod overgreb og misbrug, ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne respekteres?

Hvis vi fik konventionen indarbejdet i lovgivningen, så kunne vi måske få slået fast, at børn på 12 år ikke kan sættes i fængsel. Det forslag popper jo ellers fra tid til anden op fra den højreorienterede side af Folketinget. Vi kunne også sikre, at børn bliver reelt hørt om de beslutninger, der skal tages for dem, og sikre deres rettigheder i de mange børnesager, der behandles i kommunerne.

Man skulle tro, at det var helt enkelt, og alligevel viser ovenstående, at det ikke altid er tilfældet.

Anerkendelse er ikke nok
Regeringen nedsatte i 2012 et udvalg, der skulle vurdere fordele og ulemper ved, at syv konventioner direkte blev en del af dansk ret. Herunder Børnekonventionen. Udvalget er imidlertid snublet i juridiske og forfatningsmæssige spørgsmål om tredeling af magten - og forholdet mellem den lovgivende og den udøvende magt. Det betyder, at det er en delt kommission, som har afleveret deres rapport til justitsministeren.

Jeg er glad for, at vi lever i et samfund, hvor man nøje overvejer lovændringer som i dette tilfælde, men det burde være muligt for ansvarlige og visionære mennesker at skabe reelle rettigheder for danske børn og unge på lige fod med vores naboer i Norge og Sverige.

Det er helt nødvendigt, at der bliver fundet en vej frem her. Ikke kun på grund af nytårsforsætterne, men fordi det er tid til en reel forandring.

Jeg vil leve i et samfund, hvor vi møder vores medmennesker under 18 år respektfuldt, ligeværdigt, og hvor rettigheder, vi alle opfatter som basale, ikke bare er anerkendt, men direkte lovsikret. Både for de børn og unge der er nu, og for dem der kommer i fremtiden.

Malou Lunderød (f. 1986) er socialdemokratisk folketingskandidat i Frederikssundkredsen i Nordsjælland. Hun er opvokset i industribyen Frederiksværk, hvor hendes familie har boet i flere generationer. Hun har siddet i byrådet i Halsnæs Kommune i en periode fra 2006-2009 og var i 2009 opstillet til Europa-parlamentsvalget. Til daglig arbejder Malou Lunderød i Albertslund Kommune.

I forbindelse med det kommende Folketingsvalg, som skal finde sted senest 15. september 2015, har Netavisen Pio bedt en række af de socialdemokratiske kandidater, der for første gang stiller op til Folketinget, skrive en klumme med politiske visioner for venstrefløjen og politiske bank til højrefløjen.