Det er i virkeligheden en helt bizar situation. Regeringens leder taler med mange plusord. Om de mange goder og velfærdsforbedringer, der er kommet til i de sidste 20 år. Samtidig er mange kommuner i gang med omfattende besparelser på kernevelfærden, på ældreomsorgen, på børneinstitutionerne og indsatsen overfor de svageste grupper.

Det er på ingen måder det samme virkelighedsbillede, der bliver fortalt. Kan man slippe igennem med det ufortalte?

Det miskrediterer den politiske debat, hvis politikerne ikke tør tale om de centrale udfordringer

Det miskrediterer den politiske debat, hvis politikerne ikke tør tale om de centrale udfordringer. For dybest set er det jo det, vi skal tage stilling til, når vi skal til valg. Hvad er det for løsninger, som vi får brug for? Hvad er det for en strategi, der er mest holdbar? Hvad er det for visioner, der skal tales om? Vi skaber ikke tryghed ved at udelade de reelle problemer, fordi det ikke passer ind i ens verdensbillede. Det gælder uanset om man er på rød eller blå side.

Økonomisk og politisk underskud

Udfordringerne er ikke nye. De er velkendte. Det økonomiske råderum frem mod 2025 er på 27,5 milliarder kroner (opdateret 2025-plan, aug. 2018). Regeringen har besluttet, at det offentlige forbrug kun må stige 0,3 procent om året. Det svarer til 12-13 milliarder kroner. Men det demografiske træk er på 22,5 milliarder kroner. Så enhver kan sige til sig selv, at regningen i sidste ende ender hos kommunerne og hos borgerne.

Regeringens signal: I bliver nød til at spare og effektivisere endnu mere

Regeringens signal til kommunerne er klar. I bliver nød til at spare og effektivisere endnu mere. For vi skal også bruge midler til noget andet. Sænkning af skatter og afgifter måske?

Og så er det jo bedre at tale om noget andet end hvordan vi løser velfærdsopgaverne fremadrettet.

Kernevelfærden på spil

Vi får flere ældre og flere børn. Det er ikke et problem, men en udfordring, der skal tages fat om. Noget er der taget fat om. Udgifterne til pensioner falder, fordi folkepensionsalderen stiger fra 2019. Så udgifterne til indkomstoverførsler falder gradvist. Men vi får brug for flere boliger, plejehjemspladser og medarbejdere til hjemmepleje. Vi får brug for flere pædagoger til at passe vores børn.

Vi får brug for flere boliger, plejehjemspladser og medarbejdere til hjemmepleje

Vi har brug for at styrke vores økonomi endnu mere med flere i arbejde og beskæftigelse. Men vi har endnu mere brug for at få løst de centrale udfordringer for vores velfærdssamfund.

Men det passer slet ikke ind i den nuværende regerings kontekst. Regeringen taler kun om den ene side af medaljen. For regeringens ideer og løsninger passer slet ikke til det, som det danske velfærdssamfund har brug for. Derfor undlader den at tale om det.