Regeringen pynter sig med at ville løfte velfærdsudgifterne på 4,2 milliarder kroner, men der er noget, der ikke helt stemmer overens. En del af regeringens velfærdsspin er, at de bruger ”gamle” penge. De regner blandt andet den aftale med, som der blev indgået mellem stat, kommuner og regioner i juni. Selvom der er tilføjet ekstra penge til at løfte den kommunale serviceramme, så er det knap så mange, som de siger.

Da regeringen egentlig havde lagt op til besparelser på en halv milliard, medregner de også dette som et løft. Herudover medregner de også satspuljen som en del af ”velfærdsløftet”, hvilket ikke forhandles i finansloven. Det er reelt set kun 750 millioner af de 4,2 milliarder, der er tilføjet som et ”velfærdsløft” i finansloven.

Den offentlige service kan ikke følge med befolkningsudviklingen
Vi kan også sætte et spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er et løft af velfærden. Regeringens udspil lægger nemlig op til, at det offentlige forbrug kun skal stige med 2 milliarder kroner. Det er langt fra nok, hvis den offentlige service skal følge med befolkningsudviklingen.

De kommende år bliver vi flere brugere af den offentlige sektor – især flere børn og ældre. Flere har behov for værdig ældrepleje, et velfungerende sundhedsvæsen og gode daginstitutioner og skoler.

Derfor mangler der stadig ca. 1,5 milliarder, hvis bare det nuværende serviceniveau pr. bruger skal opretholdes

Derfor mangler der stadig ca. 1,5 milliarder, hvis bare det nuværende serviceniveau pr. bruger skal opretholdes. De kommende år byder hermed på endnu ringere offentlig service. I alt bør det offentlige forbrug øges med 3,5 milliarder kroner i 2019, hvis det nuværende serviceniveau pr. bruger skal bevares. I realiteten betyder det, at regeringen udhuler velfærden på dette års finanslov.  

Udsigt til milliardudhuling af den offentlige service
Samtidig med finanslovsudspillet har regeringen ligeledes opdateret sin 2025-fremskrivning. Det fremgår, at regeringen planlægger en gennemsnitlig vækst i det offentlige forbrug på 0,4 procent om året, svarende til at det offentlige forbrug frem mod 2025 samlet løftes med 13,25 milliarder kroner. Det demografiske pres medfører dog, at væksten i det offentlige forbrug burde være endnu højere.

Reelt kan man ikke tale om et råderum

Besynderligt nok kommer ”velfærdsløftet” til at betyde, at der mangler i hvert fald 10 milliarder kroner frem mod 2025 i forhold til at sikre et uændret serviceniveau pr. bruger. Af 2025-fremskrivningen fremgår det ellers, at der er plads til at lade det offentlige forbrug vokse med 27½ milliarder kroner, hvis der skal være balance på de offentlige budgetter i 2025. Det er nok til at dække udgifterne til det demografiske pres.

Men det betyder også, at man ikke kan tale om noget råderum på de offentlige budgetter, selvom regeringen taler om et råderum. Man kan kun tale om et råderum, når ens faste udgifter er betalt, og det regeringen kalder et råderum er kun lige akkurat stort nok til at sikre et uændret serviceniveau pr. bruger. Reelt kan man ikke tale om et råderum.