Skraldespand, parkeringsplads, opbevaringsanstalt, beskæftigelsesterapi. Det er ikke pæne ord landets erhvervsskoler har fået med på vejen de seneste år. Det er ikke in at gå på erhvervsskole. Og statistikkerne taler deres eget tydelige sprog.

I 2002 søgte godt 30 procent af de unge ind på erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. I dag er tallet reduceret til 19 procent. Samtidig falder godt halvdelen af dem fra undervejs.

”Jeg håber, at vi med den her reform sikrer, at erhvervsuddannelserne i fremtiden bliver noget, der har prestige og verdensklasse. Og som er noget de unge i højere grad end i dag har lyst til at satse på. Vi skal have tydeliggjort de mange muligheder, som erhvervsuddannelserne giver,” siger Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører Ane Halsboe-Jørgensen.

Venstre: gode muligheder for aftale
Og opbakningen til reformen er stor. Både Dansk Arbejdsgiverforening og LO støtter op om regeringens forslag om at øge kvaliteten og nedbringe fraværet.

”Reformudspillet og fælleserklæringen er en stor sejr for vores samfund. Det vil styrke vores uddannelser og ruste fremtidens unge til vores arbejdsmarked. Vi har diskuteret elementerne længe, og jeg ser nu frem til for alvor at komme i gang med udrulningen af reformen, når den er vedtaget,” siger LO-sekretær Ejner K. Holst i en pressemeddelelse.

Også i Venstre ser man positivt på reformudspillet. Lars Løkke Rasmussen siger til Politiken, at han ser gode muligheder for at indgå en aftale, og han er især glad for, at regeringen indfører adgangskrav på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at eleverne fremover skal have bestået både dansk og matematik i folkeskolen med minimum 02 i karakter.

Glem partipolitik, de unge er vigtigere
Men i Dansk Folkeparti kalder man ikke udspillet for en reform, det er nærmere en justering, siger undervisningsordfører Alex Ahrendtsen:

”Hele uddannelsesstrukturen mangler at blive kigget igennem. Vi forlanger for lidt af gymnasierne. Der er jo dybest set fri adgang, og det er spild af ressourcer, at så mange unge vælger det almene gymnasium frem for erhvervsskolerne og handelsskolerne. Højst en tredjedel af de unge skal gå i gymnasiet.”

Men det er forkert at fokusere på gymnasierne i en erhvervsskolereform, mener Ane Halsboe-Jørgensen:

”Gymnasierne har fyldt debatten de sidste mange år. Nu er det erhvervsskolernes tur. Jeg ser det som et skulderklap til ministeren og regeringens arbejde, at arbejdsmarkedets parter vil være med. Derfor håber jeg også, at både Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative vil være med til at gøre en forskel for de unge, så vi ikke bare fortsætter i de sidste 10 års triste spor.”

Læs hele reformudspillet her.