Annonce

Arvtageren af Mette Frederiksens gamle plads vil gå skridtet videre

Ung socialdemokrat overtager kreds med betydningsfulde forgængere. Hun beskriver sig selv som et “barn af Anders Fogh Rasmussens og Lars Løkke Rasmussens Danmark”
Foto: Privatfoto
Sofie de Bretteville Olsen
En forhenværende udviklingsminister, en statsminister og en forhenværende udenrigsminister.

Det er bare at nævne nogle af de poster, som de tidligere opstillede i Socialdemokratiets Ballerup-kreds har haft.  

Nu går posten videre til 23-årige Sofie de Bretteville Olsen, som vil bruge sin platform til at gøre op med 00'ernes borgerlighed og skabe resultater på den grønne front.

Store skikkelser

“Der er ingen tvivl om, at det er nogle meget stærke socialdemokratiske stemmer, der har været stillet op før mig: Mette Frederiksen, Helle Degn, Mogens Lykketoft og Kasper Sand Kjær. Det forpligter naturligvis,” siger Sofie de Bretteville Olsen til Netavisen Pio.  

Der er ingen tvivl om, at det er nogle meget stærke socialdemokratiske stemmer, der har været stillet op før mig

Tager man et kig på de socialdemokratiske koryfæers CV, er der ikke så lidt at finde her.  

Helle Degn sad i Folketinget for Socialdemokratiet i knap 27 år fra 1971-2000 og har blandt andet været udviklingsminister og formand for Det Udenrigspolitiske Råd.

Mogens Lykketoft har været udenrigs, finans - og skatteminister og er forhenværende formand for Folketinget. For bare at nævne nogle ting.

Med en politisk karriere, der endnu er godt i gang, kan Mette Frederiksen næppe siges at være et koryfæ endnu, men ikke desto mindre er landets statsminister en post, som gør indtryk.

Sofie de Bretteville Olsen er i øjeblikket medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden for Socialdemokratiet, hvor hun har siddet siden 2021.

Hun overtager pladsen som folketingskandidat i Ballerupkredsen efter Kasper Sand Kjær, der blandt andet har fungeret som Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører og af mange blev betragtet som en lovende ung politiker, før han trak sig fra politik.

“Vores kreds er vant til at have et folketingsmedlem repræsenteret inde på Christiansborg, som både søger og får indflydelse. Og som i høj grad også har været med til at præge vores samfund. Det er jeg meget bevidst om,” siger Sofie de Bretteville Olsen.  

Opgør med borgerlighed 

Hvis Sofie de Bretteville Olsen bliver valgt til Folketinget - hvilket bestemt ikke er usandsynligt eftersom Ballerup-kredsen er kendt som en eftertragtet og forholdsvis sikker kreds - vil hun bruge sin plads til at gøre op med nyere tids borgerlighed.

“Jeg er på mange måder et barn af Anders Fogh Rasmussens og Lars Løkke Rasmussens Danmark. Jeg er født i 2001. Jeg er vokset op med 0-vækst, 2 procents-besparelser og effektiviseringer i det offentlige,” siger Sofie de Bretteville og fortsætter: 

“Regeringer, der på skift har handlet på de velstilledes, erhvervslivets og landbrugets vegne”.

Men det skal være slut med, hvis det står til Sofie de Bretteville: 

“Jeg går til valg på valg på et opgør med det. Et opgør, som den tidligere socialdemokratiske et-partiregering tog hul på. Og som vores nuværende regering også forsøger at komme med nogle svar på. Blandt andet med store investeringer i vores sundhedsvæsenet”.

En ambitiøs klimapolitik

Udover at have fokus på velfærdsområdet, er det “alfa og omega for Socialdemokratiet at være meget tydelig på klimadagsordenen”.

Den unge socialdemokrat betegner det som en pligt at skabe håb blandt unge mennesker på klimaområdet.

“Så min egen generation tror på, at det er os i Socialdemokratiet, der kan levere løsningerne på det grønne. Både de langsigtede og holdbare løsninger, som vi så tit bryster os af. Men også de løsninger, som er drastiske og gennemgribende nok til at kunne løse de massive udfordringer, vi står overfor,” siger Sofie de Bretteville.

Er det noget, du synes, der har manglet i Socialdemokratiet tidligere?

“Historien taler for sig selv. Det er socialdemokrater, der skal sidde for bordenden, når der skal laves grøn omstilling,” siger Sofie de Bretteville og tilføjer, at uden Socialdemokratiet var klimaloven og 70-procentsmålet aldrig blevet til noget.

Men når det er sagt, så er der plads til forbedring, lyder det fra Sofie de Bretteville Olsen.

“Der er ingen tvivl om, at der er nogle områder, hvor jeg godt kunne tænke mig, at vi går skridtet videre. Jeg er meget spændt på, hvor forhandlingerne om en kommende CO2-afgift på landbruget ender. Her håber jeg på en høj og retfærdig afgift på dansk landbrug,” siger hun.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Aha.- "vil" ... "bruge sin plads til at gøre op med nyere tids borgerlighed."

Hvis det kan forstås som opgør med den nuværende regerings politik på bl.a. SU og overførselsindkomst-området, vil bl.a. jeg være glad....

Så kan Socialdemokratiets og statsministerens ord om "de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder" måske komme tættere på opfyldelse?

Lige nu bærer mange smalle skuldre (som mine) fortsat rundt på eftervirkninger af høj inflation og borgerlig politik og/ eller på eftervirkninger af manglende socialdemokratisk politik....

Nu skal de handicappede sættes fri. Hvilke friheder venter der mon ellers for alle de med de smalleste skuldre? Det synes nu at være socialdemokratisk politik at dem med de bredeste skuldre skal ride på ryggen af dem med de smalleste skuldre.

Det Nye Socialdemokrati. Det Nye Danmark. Det moderne Danmark.

Velfærdsstat farvel. Forsikrings velfærdssamfund goddag. Nu skal BNP styrkes ved at de smalleste skuldre skal udbyttes for at understøtte de velhavende og riges livsstil og forbrug.

Og med de højeste co2 afgifter i verden på landbrugsvarer produceret i Danmark kommer de fattigste danskere til at betale for verdens dyreste landbrugsvarer eller verdens mest transporterede landbrugsvarer. De røde er for alvor blevet grønne!

Og Foghs 2% nedskæringer på alt velfærden i umindelige tider bliver til 2%’s stigninger på fødevarer i fremtidige tider. Hvert år! I årene fremover!

Hvem tror på kompensationer for de fattigste?

De fattigste har betalt i dyre domme for Foghs 2% nedskæringer fortsat af Mette Frederiksen og Lars Løkke og Helle!

Dee bliver dyrt at være dansker!

Men Maersk og transportbranchen jubler!

Vi kræver kompensation for momsen, jo tak!

Vi kræver kompensation for co2 afgifter?

Den nye socialdemokratiske borgerligheden er over os!

De fattigste er på den endnu engang!

Med mindre vi kan flyve fattigdommen væk!

Billige ferier i Thailand hvor lønningerne er små!

Billigt udenlandsk arbejdskraft i landbruget fløjet ind!

Jo jo en ægte ny socialdemokrat!

CO2 svineriet fra chartertrafikken er sparet.

Både i Paris aftalerne og hos den unge flyrejsende socialdemokratiske nye kandidatrække!

Intet nyt under himlen!

Socialdemokrater hader landbruget!

Dansk landbrug!

Det er der stemmer i!

Men den ægte fattige socialdemokrat ved bedre!

Hvor er afgifterne på alle de årstids-udanske varer der flyves ind minut for minut og forsøder de socialdemokratiske medlemmer?

Stort set alt i frugt og grønt afdelingen!

CO2’en derfra skriger til himlen!

De fattige socialdemokrater bliver endnu fattigere med ægte grønne socialdemokrater!

Socialdemokrater der regner på verdens reelle co2 udfordringer!

Varetransporten! Mennesketransporten!

Alt det som den politiske elite elsker!

Den globale politiske verden der i Paris reddede sin egen røv!

Den frie bevægelighed af varer og mennesker!

Den kan man uheldigvis ikke styre og det blev de globale socialdemokratiske politikeres redning!

Jo, jo socialdemokrater indgik Parisaftalerne!

Men klimaet gør fortsat præcist hvad klimaet vil!

Der flyves endnu mere end nogensinde!

Og klimaet forandrer sig hurtigere end nogensinde!

Hvordan skal man nogensinde få en socialdemokrater til at stoppe sin egen families all-inclusive rejser til Spanien og Thailand!

Det ligger da ikke inden for KRAKAs økonomiske talberegninger!

Hr. Mogensen og alle andre “ægte” socialdemokrater elsker rejser og hader jyske bønder, der sviner alle farvande til!

Selv om en borgerlig fra Århus har bevist at de nuværende sprøjtemidler i Århusiansk grundvand kommer fra byboernes algebehandlinger af fliser, grus, skærver, tage, altaner, fortove, pladser, osv.

Roundup er et storbyfænomen!

Så passer alt sig selv imens vi spiser billig mad og bliver serviceret billigt i Thailand!

Det socialdemokratiske hykleri stiger og stiger for hver ny generation, der er blevet forkælet med gode lønninger og masser af ferierejser!

Socialdemokrater mangler grundlæggende viden om det mest basale!

Hvor skulle den komme fra?

Flertallet bestemmer indholdet i den danske folkeskole!

Og ingen saver den gren over som de selv sidder på!

Hvorfor skal 6.000 landmænd bestemme over dansk grundvand?

Argumenterer de grønne socialdemokrater!

Hvorfor skal 5.903.000 danskere minus 6.000 bestemme over flyafgifter i Danmark?

I Sverige har de ikke landbruget at kaste sig over og industrien er svenskernes stolthed!

Altså er svenske klimaforskere tvungen til at se splinten i eget øje!

Det gør de så!

Træstammerne slipper fri!

Klimarådet anbefaler, at der indføres en passagerafgift på flyrejser. Et første skridt kan være at tage udgangspunkt i de passagerafgifter, som fx Sverige og Tyskland har indført.

Men selvfølgelig taler den nye socialdemokratiske folketings-stjerne intet om det!

Nej, landbruget, landbruget, landbruget….

Kommunikationsstrategi!

Det er langt vigtigere end klimaet!

Spørg blot hos KRAKA!

Klimakrisen er flyrejsernes endeligt!

Men det må man for Guds skyld ikke fortælle de borgerlige socialdemokrater!

Så kunne de jo ende med at blive endnu mere borgerlige!

Landbruget er Socialdemokratiets redning!

Had landbruget som nazisterne hadede jøderne!

Det er en kommunikations-strategi der vil noget!

En hel hær kan mobiliseres!

Det har blot intet med klimaet at gøre!

Fattige socialdemokrater skal fortsat have brød i munden!

Og det lærte de i Tyskland på den hårde måde!

Først en krig!

Så bliver selv socialdemokrater klogere!

Men først skal vi lige vinde krigen imod Putin!

Og den har Sofie de Bretteville ingen mening om, men beredvilligt kaster hun sig over landbruget med klimaloven og 70-procentsmålet!

Endnu en socialdemokrat der rejser på første klasse!

I bedste Ritt Bjerregård stil!

Med høj cigarføring som en Per Hækkerup! Der overså oliefelterne til nordmændene.

Og nu ryger dansk landbrug også til Norge!

Eller Polen, eller Ukraine, eller Tyskland, eller Argentina, eller Australien, eller Brasilien!

I september 2020 fremlagde en bredt sammensat og anerkendt forskergruppe

at RFI/GWP i gennemsnit er på 3,0. Forskningen er i december 2020 bakket

[2] at RFI/GWP i gennemsnit er på 3,0. Forskningen er i december 2020 bakket op af den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), der anerkender, at luftfartens indvirkning på klimaet er cirka tre gange så stort som fra CO2 alene[3].

Når det er et gennemsnit på 3, så dækker det over at lange flyvninger i standard flyvehøjde bidrager mere end med 3, og at korte flyvninger, hvor flyene ikke kommer så højt op, bidrager med mindre (men stadig bidrager)[4]. Så de lange flyvninger bidrager med mange kilometer og med stor GWP. Et dystert regnestykke for solhungrende danskere på vej til Thailands strande.

Denne videnskabelige anbefaling mangler endnu et stempel fra politisk side. Hvornår og hvem tør bide i det sure æble? Tilsyneladende ikke endnu den danske regering og da slet ikke Sofie de Bretteville, må vi forstå!

Hun flyver beredvilligt videre som sine kendte forflyvere!

Hun lyder som endnu en intersektionel feminist, med hang til mænd der kan føde børn...

Det er en skør verden ...