Annonce

Nyt misbrug spreder sig blandt unge: Ordfører frygter amerikanske tilstande

Et stigende antal unge menes at misbruge stærk smertestillende medicin. Det skal et kommende lovudspil forsøge at gøre noget ved.
Foto: Socialdemokratiet
Maria Durhuus, folketingsmedlem, Socialdemokratiet
I efteråret dukkede der historier op i flere medier om et stigende antal unge, som misbruger stærk receptpligtig smertestillende medicin.

210 unge mellem 16 og 25 blev indlagt med opioid-forgiftning i 2022 sammenlignet med 171 unge i 2021. Det svarer til en stigning på 23 procent, skrev DR.

Det er medicin i gruppen af såkaldte opioider, som eksempelvis tramadol og oxycodon.

De stigende tal var noget, som Sundhedsstyrelsen holdt øje med, men ikke noget, som styrelsen fandt alarmerende.

Men Maria Durhuus, som er medlem af Folketinget og misbrugsordfører for Socialdemokratiet, fortæller, at der via Sundhedsministeriet efterfølgende blev sendt et spørgeskema ud til kommunerne, og det viste, at det er et problem, som forekommer blandt unge over hele Danmark.

Durhuus frygter, at problemet er endnu større på grund af mørketal. Men hvorfor bliver stærk smertestillende medicin et attraktivt rusmiddel for visse unge?

”Jeg tror den bedste beskrivelse er en ung pige, der fortalte mig, at hun havde fået en pille til en fest, og sagde, det var som at få en krammer hele tiden. Dels ved de ikke, hvor farligt det er, dels føler man sig ikke som misbruger på samme måde, som hvis man tager kokain,” vurderer Maria Durhuus og tilføjer:

”Det her er en pille, som er pænt indpakket og bliver solgt i kiosker, så derfor tror jeg, det er blevet en ting. Nogle steder bliver det kaldt 12-talspigernes chill pill (afslapningspille, red.). Fordi det på en måde er mere socialt accepteret af tage en pille.”

Hun fortæller, at pillerne også sælges på sociale medier.

Epidemi i USA 

Maria Durhuus har en baggrund som sygeplejerske og har blandt andet arbejdet med misbrugsbehandling. Det danske problem leder hendes tanker hen på USA, hvor der tales om en decideret opioid-epidemi.

Selvom problemet i USA skyldes flere ting, som eksempelvis en anden og stærkere medicinallobby og dårligere socialt sikkerhedsnet, så står de amerikanske tilstande alligevel som skrækscenariet for ordføreren.

”Vi kan jo se, hvad der er sket i udlandet og især USA. Og min frygt er jo, at vi lige pludseligt får så farligt et produkt til allemands-indtag, for det påvirker jo også vores måde at kunne passe et arbejde på. Jeg er også bekymret for, at vi ikke får grebet det rettidigt an.”

Det her er ikke dårlige produkter for dem, som har brug for dem

I USA har problemet en meget klar social slagside. Sådan er det formentlig ikke helt så tydeligt herhjemme.

I Durhuus’ erfaring går problemet i Danmark på tværs af sociale skel. Der er selvfølgelig altid de unge, som er mere tilbøjelige til at falde i misbrug, men det findes bestemt også i det pænere borgerskab.

Mindre pakker 

Maria Durhuus understreger, at de her opioider ikke er dårlige produkter. Det er bare ikke noget man skal tage, hvis man ikke har en god medicinsk grund til det.

”Det her er ikke dårlige produkter for dem, som har brug for dem. Det skal bare monitoreres nøje.”

Ifølge en undersøgelse fra fagforbundet 3F i 2022, så var to tredjedele af medlemmerne nødt til at tage smertestillende medicin for at passe deres arbejde. Det skrev Altinget.

”Og Panodiler er selvfølgelig ikke lige så vanedannende, men det kan jo være en vej ind i det, hvis man ikke får behandlet sine smerter ordentligt, og det er derfor jeg frygter de der USA-tilstande,” lyder det fra Maria Durhuus.

Jeg håber, udspillet kommer til at indeholde en skærpet straf til dem, som sælger det her illegalt

Et andet problem, ifølge Durhuus, er også, at de her produkter ofte kun fås i æsker med eksempelvis 30 styks i ad gangen. Det er et problem at få så meget medicin med hjem, hvis man nu kun skal bruge fem styks i forbindelse med en lille knæoperation.

Så står pillerne hjemme på hylden. Det betyder, ifølge Durhuus, at unge, som eksempelvis har migræne, får tilbudt de her piller af deres forældre, og når de så møder pillerne i nattelivet, så virker det ikke helt så farligt for de unge mennesker.

Kommende lovudspil

Inden sommerferien kommer SVM-regeringen med et udspil til ny lovgivning på området. Det er et lovudspil, som både vil komme fra Justitsministeriet og Sundhedsministeriet.

”Jeg håber, udspillet kommer til at indeholde en skærpet straf til dem, som sælger det her illegalt, fordi noget af det, der også er problemet, er, at de her præparater først for ganske nyligt er kommet på listen over narkotika, og derfor får man blot en bøde, hvis man sælger i en kiosk, og så kan man åbne igen dagen efter,” siger Maria Durhuus og tilføjer, at straf ikke kan stå alene:

”Og så håber jeg på, at der også kommer flere muligheder for at samle data ind, og så håber jeg på, at vi får lavet noget forebyggende arbejde, lidt ligesom vi har gjort med alkohol.”

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Mange undrer sig over, hvordan pakistanere i kjole og sandaler i deres små snuskede kiosker, kan konkurrere imod 7-Elevens stordriftsfordele og indkøbspriser. Forklaringen er selvfølgelig, at 7-Eleven svækkes af at overholde loven, herunder udlændingeloven, skattekontrolloven, straffeloven, lov om afgifter og pant, forbuddet mod at sælge stoffer, receptpligtig medicin, våben samt alkohol og tobak til mindreårige. Pakistanere har ikke respekt for danske bøder, betinget dom, påbud og advarsel. Pakistanere har kun respekt for anbringelse i et lukket arresthus indtil der kan ske tvangshjemsendelse. Så længe vi kommunikerer vores regler på sprog, de ikke forstår, vil de blive ved med at sælge dolol'er som slik til vores børn.

Hvis man er i tvivl og det er muligt så har Netflix en miniserie der hedder Painkiller den er godt nok bygget op som en True crime fortælling baseret på virkelige hændelser- om det voldsomme Opiod misbrug der finder sted i USA - Og med fuld accept fra læger der er i lommen på medicinalindustrien -

Det er lidt for høfligt, eller lidt for forsigtigt, at skrive "fuld accept fra læger..."
I langt de fleste tilfælde er lægen lige så involveret og lige så skyldig som medicinalindustrien. Den første impuls til at ville tjene nemme penge på menneskelig dumhed, kan ligeså vel komme fra den praktiserede læge, som fra en strateg i et medicinalfirma.

Mio Nielsen
Ja . Det er rystende at misbruget af opioder bliver genereret af Medicinalfirmaer og læger der bliver betalt af disse - Efter en aflønnings skabelon - jo flere udskrevne recepter , jo større personlig indtjening for lægen .

Nu ved jeg godt at du ikke har muligheden for at se dansk tv - Men i efteråret 23 viste TV2 en autentisk dokumentar fra den amerikanske storby Philadelphia , hvor det er stoffet Fentanyl et virkelig potent stof - meget stærkere end heroin - Som får misbrugerne til at vakle rundt som zombier- i det som visuelt opleves som at være i helvede på jord -

Det er vist ikke en overdrivelse at tale om narkoepidemier der raser derovre - Som Duurhus også nævner i sit debatoplæg her - som vi skal være meget opmærksomme på ikke får fodfæste blandt vores unge herhjemme -

Nielsen. Det var da rart, at vi kunne blive enige om noget.
En helt anden side af sagen stammer især her fra Frankrig: Erobringen af Algeriet i 1830-erne, førte til at en række forfattere og digtere blev bekendt med cannabis, opium... samtidigt med at de lærte om orientalsk kultur. Dette medførte en bølge af poesi med indlagte euforiserende stoffer. Baudelaire, Rimbaud, Alexandre Dumas... Den anden tilgang til stofferne er Proust et godt eksempel på. Hans far var en berømt læge der ordinerede opium til lille Marcel når drengen havde nervøse kriser.
Så vi har to helt forskellige veje mod de kunstige paradiser, nemlig digtning og lægekunsten.
Oprindelig var digtningen de fattiges vej, men i nyere tid er poesi og musik blevet en handelsvare, der kan gøre fattige børn verdensberømte på no time. Ofte med hjælp fra euforiserende stoffer.

Mio Nielsen
Tak for svar og det historiske tilbageblik - Altid rart når der på trods af forskellighed i opfattelse.kan opnåes enighed på nogle områder -det her er tydeligvis et af slagsen -

Apropos kunst/ lyrik og brugen af euforiserende stoffer - Herhjemme har der i nyere tid været digtere som Tove Ditlevsen og Michael Strunge som leverede prosa der efterlod en med fornemmelse af at det er stofferne der kommer til orde - ( Begge valgte selv at tage afsked med livet - ( Psykiske lidelser eller brug af euforiserende/ hallucinerende stoffer? ) i Strunges tilfælde på en meget spektakulær måde ved at springe ud af et vindue fra 5 sal - med afskedsordene til sin kæreste - “ nu kan jeg flyve “ -

Det undre mig meget at der gang på gang er unge under 18 år (myndighedsalderen) der kommer ud i et misbrug af narkotika uden at forældrene griber ind og får det afværget. Ønsker forældrene virkelig ikke at deres børn får en fremtid med et godt liv.
Selvfølgelig findes der unge uden for pædagogisk rækkevide som samfundet må tage vare på i det omfang det er muligt, ellers må de unge selv tage konsekvensen af der valg.

Maria Durhuus skulle da tage og sætte sig lidt ind i lovgivningen når hun nu sidder derinde og er med til at bestemme! At påstå at alle de morfinpiller som ganske rigtigt sælges under bordet i alle pakistaner grønthandlerne, først for nyligt er kommet på listen over narkotika, er absolut ikke korrekt. Tramadol, oxycodon osv. som alle grønthandlerne sælger til de unge, har været klassificeret som narkotika de sidste 10 år. Så igen er det blot et eksempel på uduelige folkevalgte der skyer skylden på alt andet end dem selv.

Det er så let at give skylden for de unges narkomisbrug til de folkevalgte, men hvor er forældrene henne? er de helt fraværende?

Spis en gulerod og løb en tur. Det virker også og er meget meget bedre - Og billigere, hvis det skal være.

Se Dopesick https://www.imdb.com/title/tt9174558/ bliv klogere på det "frie" amerikanske samfund og bliv samtidig meget meget klogere på Liberal Alliances og Venstres Ungdoms politik og dens konsekvenser for almindelige mennesker.

Og det danske sundhedsvæsen sætter al sin lid til medicinalindustrien og over medicinere mange danskere. Ikke fordi det absolut er godt, men for at friskrive sig fra ansvar og for at skulle tage besværlig og dyr individuel stilling til hver enkelt patient. En pille tager ikke fejl i det danske sundhedsvæsen. Her nyder den stor anerkendelse og lægen slipper for at tage yderlig stilling og dermed ansvar. Og så er pillen tæske billig og medicinal industrien tjener milliarder til gavn for BNP. Tilbage sidder den overmedicenerede patient med aben og en pille anskudt sundhed.

Hvis man har så lidt tiltro til lægerne og det Danske sundhedsvæsen, kan jeg kun anbefale at man lader være med at opsøge dem, de dårligdomme man har går sikkert over af sig selv og hvis ikke er der nok en bedemand som kan hjælpe med "den sidste rejse".