Annonce

Ordfører med hemmelig adresse: ”Det er jo et tab for vores demokrati”

Rasmus Stoklund (S) ærgrer sig over partifælles ønske om ikke at genopstille som borgmester i Frederikshavn på grund af den hårde tone i politik
Foto: Steen Brogaard
Rasmus Stoklund, forsknings- og uddannelsesordfører for Socialdemokratiet.
”Det er jo et tab for vores demokrati.”

Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, til TV 2. 

Han ærgrer sig over, at Frederikshavns borgmester, den socialdemokratiske stemmesluger, Birgit Stenbak Hansen, ikke har tænkt sig at genopstille ved kommunalvalget i 2025.

Det skyldes blandt andet den hårde tone i politik, både i virkeligheden og på de sociale medier. Stoklund ser det som et stort problem, hvis potentielle dygtige politikere afholder sig fra at stille op til politiske hverv af frygt for trusler og tilsvininger.

Jeg vil ikke savne “troldene” på sociale medier

Beskeden fra Birgit Stenbak Hansen var da også klar, da hun i weekenden offentliggjorde sin beslutning:

”Jeg vil ikke savne “troldene” på sociale medier, mistænkeliggørelsen, motivspekulanterne, truslerne og de vedholdende argument-resistente kritikere med hvem tonen med årene bliver hårdere og hårdere,” skrev borgmesteren blandt andet i et opslag på LinkedIn.

Rasmus Stoklund mærker selv den hårde og uforsonlige tone. Så meget at han selv har taget sine forholdsregler. Han fortæller til TV 2, at han ignorerer grove beskeder på mail og sociale medier.

Derudover har han fået hemmelig adresse og tager ikke sin telefon, hvis han ikke kan se, hvem der ringer.

Faldt på plads med Pape

Birgit Stenbak Hansen meldte sin afgang i samme weekend, som den afdøde konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, blev bisat.

Hun fortæller til blandt andet TV 2, at med bisættelsen faldt de sidste brikker på plads efter længere tids overvejelser om fremtiden, og Hansen vidste, at det nu var tid at melde sin kommende afgang.

Birgit Stenbak Hansen har siddet som borgmester siden 2014 og været medlem af byrådet siden 2002.

I 2017 fik Birgit Stenbak Hansen 14.843 personlige stemmer. I 2021 faldt det en smule til 13.230.

Det svarer til henholdsvis 42,1 og 40 procent af stemmerne.

Stenbak Hansen er kun overgået af partifællen i Holbæk, borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, som i 2021 hev hele 18.590 personlige stemmer hjem. Det svarer til 46,5 procent.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Var/er Birgit Stenbak Hansen på partiets racistiske fløj?

Hvis du ikke har mødt hende i de kredse, hvor du færdes, så er hun nok ikke racistisk.

Poul er vist bare ikke helt rask.

Nej - hun var på den nordjyske fløj, og det gjorde hun godt!

Den selvglade mette har i hvert fald ikke hjulpet til at tonen er blevet pænere i Dansk politik.

den "selvglade" Bent Hansen har i hvert fald ikke hjulpet til at tonen her i Netavisen Pio er blevet pænere, snare tværtimod.

Sigen Bent der ikke kan skrive 10 ord uden at smide en sviner mod hende.

Derudover har han fået hemmelig adresse og tager ikke sin telefon, hvis han ikke kan se, hvem der ringer.

Forhold der intet har med politikere som sådan at gøre.

Det er almindelig adfærd for “den almindelige dansker”.

Folk i alle mulige erhverv, ja, selv pensionister og milliardærer!

Det er et livsvilkår år 2024!

I denne globale verden hvor indbrudstyve kan sidde overalt i hele verden.

Bare de er smarte nok!

Politikere burde på tværs af partiskel lave deres egen fagforening!

Og støtte hinanden!

Hvem er ven og fjende?

Engang havde telefonvæsenet en funktion!

I dag bruges det mest til alles kamp mod hinanden!

Make Amerika Great again!

Det kommer aldrig til at ske!

United States of Amerika!

To unite:

to join together as a group, or to make people join together as a group; to combine:

Ikke engang kunstig intelligens kommer til at forene amerikanerne!

Endsige danskerne.

Diversiteten har for længst sejret!

Og det må selv politikere lære at leve med!

Det har den almindelige dansker for længst taget højde for!

Nu mangler vi blot politikerne på Christiansborg der ved at sociale medier er vejen til at blive genvalgt!

Hykleriet vil ingen ende tage!

Kunstig intelligens kunne måske i fremtiden finde frem til repræsentative 179 folketingsmedlemmer der reelt repræsenterede folket, danskerne, hverdagsproblemerne!

Om løsningerne ville blive bedre!

Ja, det stod så og faldt med den kunstige intelligens!