Det er Folketingets Finansudvalg, der har bedt den økonomiske konsulent redegøre for, hvordan de to organisationer, den økonomiske samarbejdsorganisation OECD og den internationale valutafond IMF, ser på forholdet mellem vækst og ulighed:

”Hovedkonklusionerne i de seneste års OECD udgivelser er, at en stigende ulighed i disponible indkomster hæmmer økonomisk vækst. De seneste analyser udgivet af IMF bekræfter hovedsageligt, at der er en negativ sammenhæng mellem indkomstulighed og økonomisk vækst”, hedder det i konklusionen fra Folketingets økonomiske konsulent.

Ulighed kan skade social mobilitet
Forskningen fra OECD og IMF, som også tidligere har været omtalt her på Netavisen Pio, er opsigtsvækkende, fordi den går op imod tidligere tiders forestilling om, at økonomi er et spørgsmål og at afveje hensyn mellem vækst og fordeling. Mantraet har i mange år lydt, at ulighed var godt for væksten, fordi den skaber dynamik i samfundet: Når forskellen mellem rig og fattig er større, så er gevinsten ved at arbejde, uddannelse sig og investere penge også tilsvarende større, har argumentet lydt.

Baggrunden for undersøgelserne fra OECD og IMF er, at uligheden i den vestlige verden, målt ved den såkaldte ginikoefficient, er steget over de sidste 30 år. De to organisationer har undersøgt, hvad det har betydet for væksten.

OECD finder blandt andet frem til, at stigende indkomstulighed mellem 1990 og 2010 har betydet, at den gennemsnitlig vækst er 4,7 procentpoint lavere, end hvis uligheden ikke var steget. OECD konkluderer samtidig, at et fald i uligheden på ét procentpoint på ginikoefficienten kan øge væksten med 0,8 procent over en femårs periode.

Når højere ulighed skader væksten hænger det ifølge OECD blandt andet sammen med, at det kan føre til dårligere uddannelsestilbud for familier med få økonomiske ressourcer, hvilket igen fører til mindre social mobilitet og dermed ikke-udnyttede ressourcer blandt befolkningen. OECD peger også på, at en høj koncentration af velstand i toppen af samfundet kan skade investeringerne.

I lighed med IMF anbefaler OECD derfor at se på direkte økonomisk omfordeling for at skabe højere vækst: ”Analyser udgivet af begge institutioner konkluderer, at en højere indkomstandel for de lavere indkomstgrupper i befolkningen og middelklassen er forbundet med højere økonomisk vækst.”

Stigende lighed i Danmark
Selvom Danmark fortsat er et af de mest lige lande i verden, er Danmark også blevet berørt af udviklingen, idet uligheden er steget mærkbart over de seneste årtier: ”Husholdninger nogenlunde ligeligt har haft gavn af den økonomisk vækst fra midten af 1980’erne til midten af 2000’erne. For nyligt har der dog været en tendens til, at primært den øvre halvdel af indkomstfordelingen har nydt godt af økonomisk fremgang”, heddet det.

Som årsag til den stigende ulighed i Danmark peges blandt andet på, at skattereformer har gjort det danske skattesystem mindre progressivt, at kapitalindkomsterne for den velstillede del af befolkningen er steget og at lønforhandlingerne er mindre centraliserede end tidligere.

Det har i debatten været en stående diskussion om, hvorvidt øget ulighed i alle sammenhænge vil føre til mindre vækst, eller det kun gælder i tilfælde, hvor uligheden når over en vis størrelse. Ifølge OECD gælder sammenhængen i alle tilfælde, og således også i Danmark:

”OECD finder ikke evidens for, at den negativ effekt af en stigning i indkomstulighed varierer på baggrund af det initiale niveau af indkomstulighed i landet.”, skriver den økonomiske konsulent.

Konsulenten nævner dog også, at der hos IMF er modstridende resultater. Et IMF-studie bekræfter OECD’s resultat, mens et andet studie viser, at sammenhængen kun gælder for lande med ulighed over et vist niveau (data fra Danmark indgår dog ikke i det sidstnævnte studie).