Annonce

Fra hård kritiker af S-regeringens corona-håndtering til sundhedsminister

Få måneder inde i corona-krisen mente Sophie Løhde (V), at Danmark stod med en “nedlukningskrise”
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister
Torsdag eftermiddag kl. 14 blev Sundhedsministeriet overdraget til Sophie Løhde (V) af Magnus Heunicke (S), der nu i stedet rykker over i Miljøministeriet som SMV-regeringens miljøminister.

Under den traditionsrige gaveoverrækkelse forærede den tiltrædende indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde Magnus Heunicke pandemi-brætspillet Pandemic.

Om gaven er en anerkendelse af, at Danmark med Covid-19’s indtog i Danmark i vinteren og foråret 2020 pludselig stod midt i en pandemi vides pt. ikke. Men netop i pandemiens første fase gjorde Sophie Løhde sig bemærket ved at ikke at benytte betegnelsen “coronakrise” om den tilstand, som riget befandt sig i.

Danmark befandt sig, ifølge Sophie Løhde, i stedet i en “nedlukningskrise”:

Regeringens håndtering af den alvorlige nedlukningskrise

“Jeg kan godt forstå, at danskerne i stigende grad bliver usikre og utrygge ved Mette Frederiksen og regeringens håndtering af den alvorlige nedlukningskrise,” udtalte Sophie Løhde således 3. maj 2020 til Politiken.

Endnu et Løhde-citat stod klar i erindringen

Endnu et Løhde-citat stod klar i erindringen under gårsdagens ministeroverrækkelse.

Nemlig en udtalelse, som Sophie Løhde fremsatte Grundlovsdag i år, da statsminister Mette Frederiksen (S) for første gang luftede ideen om et regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Løhde anså ikke udmeldingen som ærligt ment, men snarere som et fordækt forsøg fra Mette Frederiksens side på at undslå sig sit juridiske ansvar for den manglende lovhjemmel til aflivning af minkene i Danmark:

Ingen kan købe Venstre med ministerbiler

“Jeg kan bare sige helt klart, at ingen kan købe Venstre med ministerbiler i et fordækt forsøg på at undslå sig ansvaret for en skandaløs magtudøvelse. Det er helt vildt, hvis der er nogen partier, der lader sig købe af på den her måde,” udtalte Sophie Løhde til Berlingske  den 5. juni.

Sophie Løhde tænkte under ministeroverdragelsen vistnok på andre ting. I hvert fald betegner hun på Facebook ministeroverdragelsen som “hyggelig”.

Samme sted erklærer hun sig stolt og glad over, at være udnævnt til indenrigs- og sundhedsminister i den nye SMV-regering.

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

men det er jo dejligt at blive hentet en vinterkold morgen i en dejlig varm ministerbil, ikke?
.

+1

Sophie skulle ALDRIG have været minister. Det mindste man kan forlange af ministre er lidt værdighed.
Sophie minder mere om en gadetøs.
Men vi kan jo konstatere at Venstre KAN købes for nogle ministerbiler.

Det er et effektivt holdkæftbolche. SL krævede, før undersøgelseskommisionen overhovedet var kommet igang med deres arbejde, at Mette Frederiksen skulle for en rigsret.

Ja Annette Ursin, Ellemann har sikkert forlangt.at hun skulle være minister?
Hun skrev frække kommentarer på Twitter hvor hun kaldte statsministeren "magtfuldkommen"
og andre mærkelige kommentarer.
Hun har ikke beskæftiget sig med andet fra viruspandemien brød ud, og til valgdagen, 1.nov.2022

Uanset den gode morgenvarme i ministerbilerne og Sophie Løhdes personlighed, så må man jo bare konstatere at vi nok aldrig får en evaluering af Covid-19-forløbet i Danmark. Alle politikere har travlt med at komme videre, så var "vaccinerne" effektive? Nej. Var de sikre? Nej. Var nedlukningerne af skolerne en god ide? Nej.
Det er muligt, du er uenig. Men du kan ikke vide dig sikker på om du har ret. Der skal aldrig granskes i Covid-19-fortiden! Den har vi nu lagt bag os. Avanti, avanti, avanti.

Gunnar, stop dog dit konspiratoriske nonsens.
Fakta har for længst bevist at du og dine sekt-medlemmer er til grin.

Som Irak/Afghanistan, Christians skatteulovligheder, Klaus Hjort Frederiksens overgreb på syge mennesker, osv osv osv. Ja, det er bedst at se fremad. En granskning af COVID-forløbet pågår i SST og SSI, vær sikker på det. Og det foregår bedst blandt fagpersoner, og ikke på grundlag af mavefornemmelser og google-viden.

Jeg har oplevet at mange har en rørende naiv tillid til at både sundhedsmyndighederne og politikerne har gjort deres ypperste under Corona-krisen. Det har de ikke, de har stort set efterplapret WHO's og CDC's løgnagtige anbefalinger hele tiden, og det bør ikke gentage sig under den næste pandemi.
Selv i Sverige, som kom godt gennem krisen, ulmer det blandt læger, se
https://lakaruppropet.se/2022/11/23/faktablad-1/

På denne plads ville det i den grad have været på sin plads at af hjertet at sige en kæmpe tak til afgående sundhedsminister Magnus Heunicke.

Han fortjener om nogen at få nogle stille år i miljøministeriet, som ikke har givet meget lyd fra sig de seneste tre år!

Men Magnus har en vis evne til at tiltrække sig “ de store løsningers holdeplads”!

Så hvad der venter landet og den gode Magnus - det ved kun guderne!

Selv de mest rabiate aktivister har ikke evnen til at forestille sig, hvad der venter os!

Coronaens væsen blev selv en overraskelse for gud og hver kvinde inclusive Sophie Løhde!

Til gengæld var der mange der forudså den nye brede regeringskonstellation og dens væsen!

Hvis lynet igen slår ned midt i Magnus Heunickes ressortområde, ved han, at han kan regne med statsministerens fulde opbakning og dedikation, med mindre hendes hurtighed på aftrækkeren bevirker at også hans ministerium må kaste x-antal topfolk inclusive ministeren selv under bussen.

Tilliden på tværs af de nye regerende partier er iøjnefaldende og for nogen overraskende!

Vi får brug for hinanden langt mere end selv den rigeste forestiller sig!

Hvordan jordens befolkning bliver reduceret samtidig med at jorden aldrig har haft så mange gamle mennesker der får brug for hjælp i alderdommen, bliver den store udfordring!

Biodiversitet og klima har kun en gangbar fremtid!

Reduktion i menneskehedens udbredelse!

Ingen sjov øvelse!

Spørg blot kineserne!

Hjælp til selvhjælp med robotter og alskens udstyr får næppe “væksten”, som er klima-aktivisternes hadeord nummer et, til at falde!

De hænder der ikke eksisterer må erstattes med nye økonomiske målsætninger, der giver penge i kassen til pensionskasser og pensionsopsparere!

Manglende miljøtiltag på grund af menneskehedens uvidenhed om samspillet af alverdens globale kemikalier, løser måske klima-krisen, uden vores vidende!

At kemikalier ophobes netop hvor fordampningen bliver til klimaregn, bliver måske den nye miljøministers største udfordring!

Nye navne på stoffer der skaber frygt langt større end en pandemi, ligger allerede og skvulper i overfladen!

Magnus Heunickes gode nattesøvn kan hurtigt blive udfordret af mandens gode og naturlige analytiske evner med hang til handlingsparathed!

For menneskeheden er Magnus et kæmpe plus!

Lad os håbe at pandemi ikke ender i pankemi!

Aksel Jensen - hvad mener du om at Rosa Lund, på grund af sygdommen sklerose, bliver nødt til at at tage sygeorlov fra folketinget, da hun skal behandling med en ny medicin der giver bivirkninger???

Du springer jo let hen over emnet i denne artikel:

https://piopio.dk/efter-sygemelding-stor-stoette-fra-baade-roede-og-blaa

https://piopio.dk/comment/31456#comment-31456

Aksel Jensen - har du nogen menneskelige egenskaber eller er du bare ude på at se dit eget navn på tryk???

Tusindvis af familier kan se frem til hjemløshed med de vanvittigt hårde reformer Mette Frederiksen har sat kurs imod. Ikke mindst med den økonomiske nedtur, der venter forude. Den europæiske centrakbank har varslet markante rentestigninger i den kommende tid for at bekæmpe inflationen skabt af de velhavende. Økonomisk hårdt pressede vil nu bliver presset ud over kanten. Og det af selveste Socialdemokratiet ført an af robuste Mette for hvem ofre er blevet en selvfølgelighed på slagmarken.

Et vælgerbetrag helt uden sidestykke. Demokratiet er sat ud af kraft.

Rød blok vandt magten d. 01. november med 90 mandater. Men Venstre danner regering med en naiv Mette Frederiksen som er ellevild med at være statsminister. Så ellevild, at hun smider Socialdemokratiet på slagterbænken og hakker hovedet af. Socialdemokratiet er død nu. De værdier, som Socialdemokratiet har båret Danmark frem med i over 70 år er på få uger smidt i skraldespanden.

Hvordan nogen Socialdemokrat af hjertet kan acceptere Mette Frederiksen som formand for partiet efter det her er mig en gode. At det Socialdemokratiske bagland ikke er i vild oprør er ubegribelig.

Nu skal Danmark være lille amerika, hvor de rige bliver meget rige og de mindre bemidlede betaler hele regningen for de riges kommende luksusliv. Uddannelser gøres begrænset til de rige ved at beskære SU'en - Nu skal bunden kun være håndværkere.

Socialdemokratiet er død. Nye Socialdemokratiet lever.

Rasmus Hansen Giv dem lige lidt arbejdsro, og tænk på hvor godt Mette og Co. har fået os igennem de sidste 3 år.
Hvis Venstre blive for mangtbegærlige er jeg sikker på, at Mette trækker sig.