Annonce

Efter sygemelding: Stor støtte fra både røde og blå

Enhedslistens Rosa Lund har sygemeldt sig frem til januar på grund af sin sklerose. Hun får masser af opbakning fra begge sider af folketingssalen.
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund.
På Facebook oplyste Enhedslistens rets-, udlændinge- og ligestillingsordfører Rosa Lund i går, at hun tager orlov fra Folketinget indtil 8. januar 2023.

Det skyldes at den sklerose, hun lever med, er i udbrud igen, og hun derfor skal starte på en ny type medicin. Her er hun nødt til at tage den med ro indtil bivirkningerne har lagt sig. Indtil Rosa Lunds tilbagevenden vil Leila Stockmarr være suppleant i Folketinget.

”At leve med en kronisk sygdom, er et kæmpestort tabu. For sandheden er, at jeg er vildt bange for, at nogen skal se mig som svag. Men det er jeg ikke. For det kræver virkelig styrke at leve hver dag med en sygdom der ikke går væk. Det siger jeg til mig selv, og det siger mine nærmeste til mig. Og det stærkeste jeg kan gøre, er at holde en pause, når kroppen har brug for at vænne sig til ny medicin,” skriver Rosa Lund blandt andet.

placeholder

Støtte fra rød blok

Efter den ærlige opdatering på Facebook har kolleger på både den røde og den blå side af folketingssalen skrevet til Rosa Lund med opmuntrende ord.

”Så synd for dig, Rosa, Virkelig godt du passer på dig selv ” skriver partikollega og Enhedslistens ordfører Mai Villadsen.

Gode tanker og alt det bedste til dig, dit varme menneske.

Parties chef-ideolog, Pelle Dragsted, skriver: ” Kære Rosa. Vi vil savne dig. Men godt du passer på dig selv.” 

Fra Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF lyder det: ”Det er jeg virkelig ked af at høre! Jeg håber, du får den nye medicin til at virke. God bedring, søde.” 

SF-kollegaen Jacob Mark stemmer i: ”Gode tanker og alt det bedste til dig, dit varme menneske. ”

Socialdemokratiets Ida Auken skriver:  ”Kære Rosa - i fredags da vi mødtes på trappen, fortalte jeg, at jeg savnede dig, når vi ikke længere sås flere gange om dagen, som vi gjorde under valgkampen. Nu kommer jeg til at savne dig endnu mere. Glæder mig til vi ses igen og håber, det kommer til at gå godt med den nye medicin. kh Ida”

Støtte fra blå blok

Fra den borgerlige fløj kommenterer Venstres Karen Ellemann, som i øvrigt lige har fået nyt job:

”Kæreste Rosa. Jeg ønsker for dig, at den nye medicin vil gøre dig godt og at indfasningen er til at holde ud. Jeg sender dig masser af kram & tanker og tak for at dele.”

V-profilen Jan E. Jørgensen stemmer i: ”Det er jeg sgu ked af at høre. God bedring.”

Rigtig god bedring Rosa. Du er fantastisk

Tidligere Venstre-minister, Ulla Tørnæs: "Rigtig god bedring - håber på positiv effekt af din nye medicin." 

Fra De Konservative er Birgitte Bergman lyder det: ”Rigtig god bedring Rosa. Hvor er jeg ked af at du er ramt af denne sygdom - selv de sejeste rammes, og det gør dig ikke svag men stærkere - al det bedste herfra og rigtig god bedring.”

Hun bakkes op af Mona Juul, ligeledes fra De Konservative: ”Rigtig god bedring Rosa. Du er fantastisk, og jeg håber du kommer godt igennem forløbet med den nye medicin.”

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

I politik kan man ønske hinanden det værste!

I sygdom står vi sammen!

Spørgsmålet er om politikerne har sovet alvorligt i timen når det kommer til vores skolebørn i de små klasser!

Overalt i Danmark dekreteredes det fra Christiansborg at temperaturen skulle sættes ned til 19 grader i offentlige rum, herunder skoler.

Det viser sig nu at have været en katastrofe og regeringen sover!

Overalt i Danmark smitter børn hinanden med alskens børnesygdomme som nedlukningen under coronaen satte en stopper for!

Det er gået lynhurtigt og regering og folketing snorksover!

Inclusive den danske presse, der kun har fået et armbind på hjernen!

Hvad taler folk om?

Ja, alle har et barnebarn eller to der har været syge i op til en uge!

Focus er som sædvanlig om Christiansborg!

Hvad der foregår rundt om i de små hjem opfanges ikke i København!

Statens serumsinstitut ved intet om forholdene!

Forældrene kæmper deres egen kamp imellem hjemmearbejde, skole, bedsteforældre, osv.

Endnu engang redder danskerne hinanden fra en pandemi!

Men nu handler det om børnene!

Og det kræver en valgkamp for at nogen interesserer sig for dem!

Luftvejssygdomme elsker børn der på skift sveder og fryser!

Sæt straks temperaturen på skoler op på 21 grader igen!

Alt andet er selvmord!

43% af de 15-25 årige mistrives i Danmark!

Det interesserede venstrefløjen vildt meget under valgkampen!

Luftvejssygdommene florerer som en anden pandemi blandt de 7-10 årige netop nu!

Hvor er politikerne???

Aksel Jensen - læs lige overskriften / emnet en gang til: "Efter sygemelding: Stor støtte fra både røde og blå"

Du pladrer som sædvanligt løs om alt mellem himmel og jord.
Det er især i situationer som denne at du virkelig forstår at gøre dig selv overflødig.

Ikke den mindste antydning af medfølelse med Rosa Lund.

SKAM DIG Aksel Jensen! - du er et usselt menneske(?)
.

Kære Rosa Lund

Du ønskes god bedring med den nye medicin - forhåbentligt vender du tilbage med fornyede kræfter!

De bedste hilsener
Kurt Jensen
.

Kære Rosa Lund
God bedring gode dygtige kvinde. Ønsker dig held og lykke med medicinen.
Vi er mange der har brug for dine fine holdninger og kompetancer.

Annonce