Frederik Vad i opråb: “Den største trussel mod en fremtidig rød regering”

Frederik Vad

Frederik Vad i opråb: “Den største trussel mod en fremtidig rød regering”

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, og Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, ser ikke helt ens på sagen

DSU-formand Frederik Vad med opsang til partifællerne, 2021
Billedtekst

DSU-formand Frederik Vad med opsang til partifællerne, 2021

Foto: Socialdemokratiet

“Den største trussel mod en fremtidig rød regering er Enhedslistens helt absurde blik på udlændinge-, rets- og værdipolitik.”

Sådan afslutter Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, et Facebook-opslag torsdag.

Anledningen er Højesterets underkendelse af Udenrigsministeriets beslutning om at nægte indrejse til moren til en otteårig dreng med dansk statsborgerskab. Drengen og hans mor sidder begge i en kurdisk fangelejr i Syrien, fordi moren havde tilsluttet sig Islamisk Stat.

Højesterets beslutning er blevet rost af fremtrædende skikkelser i Enhedslisten. Blandt andre partiets leder, politisk ordfører Pelle Dragsted, som på det sociale medie X kortfattet bemærker: “Sådan fungerer en retsstat.”

Den vurdering er Vad bestemt ikke enig i:

“Jeg kan ikke lade være med at blive lidt vred når jeg ser Enhedslisten i dag fejrer, at Højesteret vil tvinge Udenrigsministeriet til at tage en kvinde i Syrien.”

Bliver nogens nabo

“I 2014 rejste hende og hendes søster så til Islamisk Stats kalifat i Syrien. Mod ALLE anbefalinger, ALLE advarsler og ALLE anvisninger fra myndighederne. De ville skabe et islamisk kalifat. En direkte krigserklæring mod Europa og al menneskelighed,” skriver Vad videre i opslaget.

Han betoner også den sikkerhedstrussel, som moren kan udgøre, selv når hun har afsonet sin dom i et dansk fængsel.

“Nu skal hun i fængsel i Danmark. Men hvad så når hun kommer ud? Vil Pelle Dragsted og Rosa Lund (Enhedslistens udlændingeordfører, red.) invitere hende ind som naboer? Kan hun bo i Pelle Dragsteds kollektiv på Frederiksberg? Eller er det borgere i Korsør, Hvidovre eller Slagelse der skal tage ansvar for hende?”

en bekymrende forværring i hans samlede helbredstilstand

Igennem alle retssagerne - i byretten, landsretten og nu Højesteret - har der været komplet enighed om, at den otteårige dreng har ret til at komme til Danmark. Uenigheden har bestået i spørgsmålet, om hvorvidt den danske stat burde acceptere at lade moren rejse med sin søn til Danmark, selvom hun selv har fået frataget sit statsborgerskab.

Højesteret har i sin beslutning lagt vægt på, at indrejsen for den otteårige ikke bør ende som en teoretisk størrelse, men også praktisk muligt. Og det, vurderer retten, bliver indrejsen kun, hvis man tillader moren at rejse med.

Desuden har Højesteret skelet til drengens tilstand i fangelejren. Ifølge Sundhedsstyrelsen var der sket “en bekymrende forværring i hans samlede helbredstilstand” i hans tid i lejren, ligesom “hans trivsel og generelle udvikling fortsat var truet.”

Christian Curdt-Christiansen

Statskundskabsstuderende ved Københavns Universitet.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.