Derfor mangler Danmark et videnscenter for positiv integration

Frederik Vad

Derfor mangler Danmark et videnscenter for positiv integration

Dele af den forskning der udgår fra universiteterne er desværre i bedste fald ubrugelig. Samtidig smider vi guld på gaden ved at ignorere frafaldne islamister

Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Billedtekst

Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio

Foto: Frej Rosenstjerne

I sidste uge måtte radiovært og foredragsholder Yaqoub Ali flygte fra sin bopæl i København.

Den forhenværende islamist og bandekriminel har i dag vendt sig imod sit gamle miljø og bruger nu sine kræfter på blandt andet at bekæmpe had mod jøder her på Netavisen Pio.

Yaqoub Ali er en påmindelse om den triste skæbne, som rammer frafaldne eller selvkritiske muslimer.

De er hadet og jaget af deres gamle kampfæller, mens det Danmark, de har tilvalgt, udviser en forbløffende ligegyldighed.

Man skulle ellers tro at eks-islamister som Yaqoub Ali og Ahmed Akkari, der i 2014 skrev “Min afsked med islamismen” lå inde med uvurderlig viden om både ekstreme og kriminelle miljøer samt den radikaliseringsproces, der rammer tusindvis af muslimske unge.

Men af en eller anden årsag virker både myndigheder og forskere påfaldende uinteresserede i at drage nytte af den viden.

På universiteterne hetzes fritænkere

Måske er eks-islamisternes viden ubelejlig? 

Professor Thomas Gammeltoft-Hansen der selv har beskæftiget sig indgående med forskning i flygtninge og integration advarede allerede i 2018 om et fagligt miljø på universiteterne og i NGO’erne som var politisk ensrettet og som ignorerede fakta, der problematiserede indvandring og islam.

Noget tyder desværre på, at problemet kun er blevet værre. Forskere, der kritisk undersøger islamisme, bliver mødt med social kontrol og udelukkelse fra forskningsmiljøerne.

Samtidig er meget forskning inden for områder som integration og islamisme præget af ideologiske dagsordener, der overskygger den faglige integritet

Da ph.d. i antropologi Sofie Danneskiold-Samsøe formastede sig til at tale om patriarkalsk æreskultur i muslimske miljøer blev hun udsat for et ubehjælpeligt smædeskrift fra 188 såkaldte kollegaer.

Lige nu pågår der et kombineret fagligt karaktermord på professor Thomas Hoffmann, der både af islamister og kollegaer søges miskrediteret med charlatan-begrebet “ikke-muslimsk islam”.

For megen forskning er ubrugelig

Samtidig er meget forskning inden for områder som integration og islamisme præget af ideologiske dagsordener, der overskygger den faglige integritet.

For eksempel blev rapporten "Magt og (M)ulighed" fra 2020, som skulle afdække social kontrol, nærmest skrinlagt, fordi den konkluderede, at der i praksis ikke var noget problem.

Det er svært at overdrive alvoren

Resultatet var et makværk af en rapport, som ikke kunne bruges til at træffe politiske beslutninger, selvom der var investeret mange ressourcer i den.

Denne form for ensretning betyder, at vigtig viden om integration og radikalisering enten undertrykkes eller ignoreres, hvilket efterlader politikere og beslutningstagere uden de nødvendige redskaber til at tackle udfordringerne.

Skab et videnscenter for positiv integration

Det er svært at overdrive alvoren i, at mange af de ressourcer vi som samfund har afsat til at afdække problemerne med fejlslagen integration ikke bare er spildte.

Ja, de bruges decideret til at mobbe dissidenter og modvirke oplysning.

I stedet bør regeringen støtte Frederik Vads (S) forslag om et integrationsvidenscenter

Men løsningen kan aldrig blive at politikerne skal til at botanisere i hvilke forskere og forskningsfelter, der er tilstrækkeligt lødige.

Her må det være op til den akademiske verdens selvjustits.

Hvor fraværende den end er.

I stedet bør regeringen støtte Frederik Vads (S) forslag om et integrationsvidenscenter. Her ville man kunne forske i hvilke integrationstiltag, der rent faktisk virker samt akademisk afdække de islamistiske parallelsamfund.

Det ville ikke alene skabe et fristed for nysgerrige forskere og muslimske afhoppere.

Det ville også sende et signal til både den akademiske og kriminelle verden om, at mobning af dissidenter er uacceptabelt.

Niels Jespersen

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.