Statsminister Lars Løkke Rasmussen gentog i nytårstalen regeringens plan om at hæve pensionsalderen yderligere. Men det er langt fra alle danskere, som vil kunne arbejde så længe, som regeringen lægger op til. Det viser regeringens egne tal.

For selv med de allerede nu vedtagne stigninger i pensions- og efterlønsalderen, så forventer Finansministeriet, at titusindvis af danskere må opgive at arbejde til de når pensionsalderen og i stedet parkeres på førtidspension. Det fremgår af et notat LO har udarbejdet på baggrund af tal fra Finansministeriet, og som i dag omtales i Ugebrevet A4.

Den stigende pensionsalder er en væsentlig forklaring på, at antallet af førtidspensionister frem mod år 2060 forventes at vokse med cirka 80.000 personer, fra omkring 220.000 til 300.000 personer. Selv når der tages højde for, at der i samme periode bliver flere danskere, er der tale om, at en stigende andel af befolkningen havner på førtidspension.

Hver fjerde på førtidspension i 2017
Folkepensionsalderen er i dag indekseret, så den følger den gennemsnitlige middellevetid blandt befolkningen. Selv uden Løkke-regeringens bebudede hævelse, er der derfor udsigt til, at den stiger ganske drastisk de kommende årtier, fra de nuværende 65 år og helt op til 72 år i 2050. I samme periode forventes efterlønnen at komme til at spille en langt mindre rolle end i dag.

LO har specifikt kigget på årgang 1980, som med de nuværende regler vil kunne gå på pension som 72-årige i 2052. I år 2051, altså året før årgangen kan gå op pension, vil hele 23 procent, altså næsten hver fjerde, ifølge LO’s tal være på førtidspension! Det er især de sidste 6-7 år frem mod pensionsalderen, at andelen stiger kraftigt. Til sammenligning er det i dag omkring 17 procent, eller lidt mere end hver sjette, som ender på førtidspension inden pensionsalderen.

Udviklingen dækker over to modsatrettede tendenser. På den ene side forventes det, at danskerne bliver generelt bedre uddannede. Det nedsætter risikoen for førtidspension, blandt andet fordi folk kommer senere ud på arbejdsmarkedet og har mindre fysisk nedslidende job. I den anden retning trækker så den højere pensionsalder, som betyder, at flere bliver nedslidte, inden de når pensionsalderen. Sidstnævnte vil især ramme de grupper på arbejdsmarkedet, der ikke oplever et stigende uddannelsesniveau.

Fleksibel tilbagetrækning som løsning?
Ifølge en fremskrivning fra den uafhængige institution DREAM er der stor forskel på, hvilke grupper på arbejdsmarkedet som må give op inden pensionsalderen. Og ikke overraskende er det især de ufaglærte, som bliver ramt, når pensionsalderen hæves. Netop den gruppe, som er kommet tidligst ud på arbejdsmarkedet og har de hårdeste fysiske job. Omvendt vil det kun være omkring 10 procent blandt dem med lange videregående uddannelser, som får behov for at gå på førtidspension.

Netop den store ulighed mellem forskellige befolkningsgrupper har fået flere til at foreslå en mere individuel pensionsalder, så pensionsalderen i højere grad afhænger af hvor mange år den enkelte har tilbragt på arbejdsmarkedet, frem for at være fastsat ud fra et gennemsnit. LO-formand Lizette Risgaard bakkede sidste år op om ideen bag en såkaldt fleksibel tilbagetrækning, hvor de grupper, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, får mulighed for at trække sig tidligere tilbage:

”Vi må finde en anden måde at sikre, at social- og sundhedsassistenter ikke skal arbejde til de er 70. Det er klart, at dem, der kom ud på arbejdsmarkedet som 18-årige hurtigere bliver slidt ned end dem, der først begyndte at arbejde 10 år senere, fordi de har taget en lang videregående uddannelse”, lød det sidste år fra LO-formanden.

Derudover ønsker LO et langt stærkere fokus på arbejdsmiljøet, herunder flere penge til Arbejdstilsynet, som de seneste år har været igennem en række sparerunder:

”Tallene viser med al tydelighed, at der er behov for at få investeret i et markant bedre arbejdsmiljø. Vi skal op i et helt andet gear end det nuværende. Det er jo for eksempel den helt gale vej at gå, når regeringen afsætter færre penge til Arbejdstilsynet.”, udtaler LO-næstformand Morten Skov Christiansen i dag til Ugebrevet A4.