En fundamental politisk kulturkløft og en historisk betinget overvurdering af Storbritanniens styrke, har været med til at skabe nogle falske forestillinger hos britiske politikere, om hvad der var muligt i forbindelse med den britiske udtræden af EU.

Der spekuleres lige nu i forskellige scenarier, hvor Storbritannien enten forlader EU med eller uden en aftale eller om man skal forlænge deadline, som ellers er den 29. marts. Ligesom alle andre, så er Peter Kyle, heller ikke klar til at give et bud på hvordan det hele ender:

”Det er umuligt at sige med sikkerhed hvad der vil ske, fordi det politiske landskab som vi opererer i, forandrer sig meget hurtigt. Jo nærmere vi kommer på skæringsdatoen, jo mere pres kommer der og jo mere uforudsigelige bliver tingene.

Det er svært at forudsige hvordan parlamentsmedlemmerne vil reagere på forskellige former for pres.”

Sådan lyder vurderingen fra Peter Kyle, der er medlem af det britiske parlament for Labour, i et interview med Netavisen Pio.

Peter Kyle stod forleden bag et ændringsforslag, der skulle sikre Theresa May opbakning til udmeldelsesaftalen, mod at man gav vælgerne muligheden for en ny folkeafstemning.

Det hænger folk ud af halsen

Torsdag aften skal parlamentet endnu en gang stemme om hvad der skal ske. Denne gang om den planlagte dato for Storbritanniens udtrædelse af EU skal udskydes til senere end den 29. marts.

Men Peter Kyle er ikke umiddelbart tilhænger, af at man skubber deadline yderligere:

”Jeg tror ikke der vil komme noget fornuftigt ud af at udskyde det her yderligere. Det lammer hele vores politiske system, og jeg tror det hænger befolkningen ud af halsen,” lyder det fra Peter Kyle, der har været medlem af parlamentet siden 2015.

Ved formandsvalget i Labour 2015, der endte med at Jeremy Corbyn blev formand, støttede Peter Kyle en af Corbyns mere midtsøgende modkandidater. Siden har han især markeret sig som aktiv modstander af Brexit og senest i kampen for at få en ny folkeafstemning.

Han er valgt for Labour i valgkredsen Hove, som ligger ved badebyen Brighton på den engelske sydkyst. Kredsen var en sikker Remain-kreds, hvor to ud tre vælgere stemte for at blive i EU.

Corbyn løb tør for muligheder

Det var først for ganske nylig, at Labour-formand Jeremy Corbyn offentligt bakkede op om en ny afstemning. Han har siden folkeafstemningen brugt den konservative regerings dårlige håndtering af Brexit, som argument for at der skulle udskrives nyvalg.

En position, Jeremy Corbyn gentog forleden, da parlamentet for anden gang stemte Mays aftale om Brexit ned.

”Labour har formelt skiftet standpunkt og har officielt støttet en ny folkeafstemning. Det som jeg har foreslået, var en mulighed for Theresa May til at få hendes aftale igennem parlamentet,” fortæller han til Netavisen Pio og fortsætter:

”Derefter må det være op til befolkningen at vurdere om den aftale er god nok for dem selv, deres lokalsamfund og deres land. Det ser jeg som den eneste vej igennem det her mareridt, fordi alle andre forslag til løsninger, som bliver lagt frem, virker urealistiske i forhold til hvad resten af EU vil acceptere.”

Selvom vi ved, at Jeremy Corbyn ikke er entusiastisk ved udsigten til en ny folkeafstemning, så står det klart at han løb tør for andre muligheder

Men hvorfor skulle der gå så lang tid, før at Labour accepterede ideen om en ny afstemning?

”Selvom vi ved, at Jeremy Corbyn ikke er entusiastisk ved udsigten til en ny folkeafstemning, så står det klart at han løb tør for andre muligheder,” siger han og tilføjer, at Jeremy Corbyn også var bundet af en demokratisk grundopfattelse af, at det var partiets medlemmer der skal bestemme, og han derfor var bundet af, at Labour på sin landskonference, som er partiets højeste myndighed, vedtog en resolution, som slog fast, at hvis alle andre muligheder var udtømte, så skulle befolkningen spørges igen.

May forlod EU uden en plan

Men hvorfor har det været så svært for de to store politiske partier at sætte sig ned sammen og finde ud af hvordan man kunne håndterede det her på en fornuftig måde?

”Det der skete efter folkeafstemningen var, at Theresa May underskrev Artikel 50 (paragraffen i EU-traktaten om udmelding, red.) før hun på en meningsfuld måde havde involveret offentligheden eller parlamentet i hvad en eventuel aftale skulle indeholde. Og det er den vigtigste grund til, at vi er endt i det her rod. Og nu løber vi tør for tid,” lyder vurderingen fra Peter Kyle, der tilføjer, at fejlen i ligeså høj grad ligger hos Theresa Mays forgænger, David Cameron, der satte spørgsmålet om det britiske EU-medlemskab til folkeafstemning uden at konkretisere, hvilken tilknytning eller vilkår, som man så skulle sætte i stedet:

”Afstemningen i 2016 var en helt åben afstemning, der ikke konkretiserede hvad man stemte om. Derfor blev det en opgave for regeringen at definere hvad valgets tale havde været. Og det gjorde hun uden først at konsultere hverken offentligheden eller parlamentet.

Nu løber vi tør for tid

I stedet gav Theresa May en række taler, hvor hun fremlagde en række ”røde linjer” for den aftale hun ville lave: Stop for fri bevægelighed, stop for alle betalinger til EU, ingen tilknytning til Europa-domstolen, udtræden af alle de fælles-europæiske organisationer.

Det var først bagefter at hun gav sig til at forhandle, uden at det gik op for hende, at hun ville komme tilbage med en aftale med EU, som der ikke var opbakning til, hverken i parlamentet eller blandt vælgerne,” lyder hans dom.

Peter Kyle til det i Underhuset om Brexit.

Det fælles energimarked er ikke frokostsnak

Følger man debatten om Brexit fra sidelinjen, så virker det som om at der er mange ting omkring EU-samarbejdet, som er kommet gevaldigt bag på mange britiske politikere. Et eksempel var  den tidligere Brexit-minister Domenic Raab, der sagde, at han ikke helt havde forstået hvor vigtig Dover-Calais-forbindelsen er for handlen med varer. Et andet eksempel var det konservative parlamentsmedlem Nadine Dorries som, selvom hun var for Brexit, mente, at skilsmisseaftalen med EU var dårlig, fordi den efterlod Storbritannien uden Europa-parlamentarikere og en EU-kommissær.

Vidste de britiske politikere ikke rigtigt hvad det var de sagde farvel til?

”Det synes jeg ikke er helt rigtigt. Der er selvfølgelig mennesker, både i parlamentet og i befolkningen, som ikke forstår arbejdsgangene i EU, men det er ikke unikt for Storbritannien at almindelige mennesker ikke ved hvad Euratom (det europæiske Atom-energi agentur, red.) laver, hvordan toldunionen fungerer eller forskellen på toldunionen og det indre marked.

Det er synes jeg heller ikke bør være nødvendigt for folk at vide. Det fælles energimarked er jo ikke noget som folk i Tyskland eller Litauen sidder og snakker om med kollegerne henover bordet i kantinen,” lyder det fra Peter Kyle.

EU kan ikke bare at lukke øjnene

Ifølge ham ligger problemet et helt andet sted, nemlig i forskellen på den politiske kultur, som har betydet at de britiske politikere grundlæggende har misforstået, den måde som politikerne ”på kontinentet” har grebet den britiske EU-udmeldelse på:

”Der er en fundamental kulturkløft mellem Storbritannien og EU. Storbritannien har ikke nogen nedskrevet forfatning. Vi har en fleksibel fortolkning af love og regler, når det passer vores land eller vores økonomi. Det er den fleksibilitet som har gjort, at vi er blevet en succesfuld gateway mellem Europa og USA.

Der er ikke mulighed for at bøje reglerne, der er ingen mulighed for at tilpasse sig eller lige lukke øjnene

Men vi har det indtryk, at andre lande fungerer på samme måde. Men EU har en nedskrevet forfatning, baseret på traktater og hele det indre marked er baseret på et meget rigidt sæt af love og regler, og en fast juridisk ramme som Europadomstolen fortolker, på en ekstrem rigid måde. Der er ikke mulighed for at bøje reglerne, der er ingen mulighed for at tilpasse sig eller lige lukke øjnene. Der gælder de samme regler for alle lande,” siger han.

”Storbritannien troede, at hvis vi bare pressede nok på, så ville EU-systemet bøje sig. Vi har haft den fejlagtige opfattelse, at EU bare satte forhindringer op, mens sandheden var, at EU blot holdt sig til de love og regler som er vedtaget. Ironisk nok de love som Storbritannien har været med til at vedtage.”

Troede økonomi betød alt

En anden ting som har gjort forhandlingerne mellem EU og Storbritannien vanskelige er, at mange på britisk side har undervurderet EU’s villighed til at forsvare sine egne politiske interesserer, også selvom det koster på bundlinjen.

Sandheden er, at EU jo både er et økonomisk og et politisk samarbejde

”Mange af de her ”brexiteers” (kælenavn for brexit-tilhængere, red.) er meget økonomisk rationelle i deres tilgang til det her. De tror, at det udelukkende handler om økonomi, og fordi Storbritannien er en af de største økonomier i verden, og en af de største forbrugere af produkter fra EU, så ville EU give efter for vores krav. Men sandheden er, at EU jo både er et økonomisk og et politisk samarbejde,” lyder hans vurdering:

”Og ligesom at mange de her pro-brexit-folk, har været villige til ofre økonomisk vækst for selvstændighed og politisk frihed, så har de undervurderet at politikerne i EU har været villige til at gøre det samme. EU har været villige til at betale en økonomisk pris for at forsvare sit eget politiske projekt.”