EU-Kommissionen sætter med et nyt udspil spørgsmålstegn ved medlemsstaternes ret til selv at definerer lønbegrebet. Konsekvensen kan blive, at EU-Domstolen fremover skal tage stilling til, hvad der skal forstås ved en dansk løn.

Sådan lyder meldingen fra LO, efter at EU-kommissionen i onsdags præsenterede sit endelige forslag til revision af udstationeringsdirektivet, der i sin nuværende form stammer helt tilbage fra 1996.

Det er ikke kun LO, men også Dansk Arbejdsgiverforening, Socialdemokratiet, SF, Alternativet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er bekymrede for, at revisionen af udstationeringen betyder, at der skabes usikkerhed om, hvem der egentlig har ret til at definere lønningerne i de enkelte medlemslande. Trods opfordring fra et flertal i det danske Folketing afviste EU-Kommissionen dog for nylig at revidere direktivet.

”Hensigten med Kommissionens forslag var og er god, nemlig at styrke kampen mod social dumping og sikre lige løn for samme arbejde. Men jeg er skuffet over, at Kommissionen ikke har brugt betænkningstiden til at ændre i forslaget og slå fast med syvtommersøm, at løn er et nationalt anliggende”, lyder det fra LO’s næstformand Arne Grevsen.

Skal følge lønninger i modtagerlandet
Udstationeringsdirektivet fastsætter hvilke regler der gælder, når et firma midlertidigt sender sine medarbejdere til et andet EU-land for at udføre arbejde. Det kunne eksempelvis være et polsk byggefirma, der udstationerer polske håndværkere i Danmark i forbindelse med en byggeopgave, som firmaet har vundet i et udbud.

Her siger EU-reglerne, at de udstationerede arbejdere skal aflønnes efter de regler, der gælder det land det land, hvor de arbejder (”modtagerlandsprincippet”), uanset om der er tale om lovbestemte lønninger eller lønninger der er fastsat gennem overenskomster.

Det fremgår således i dag af udstationeringsdirektivets Artikel 3, stk. 1, at ”I forbindelse med dette direktiv defineres begrebet mindsteløn (…) i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret.”.

Trods denne formulering har der imidlertid været uklarhed om, hvad der skulle forstås ved en mindsteløn. Ikke mindst de nordiske landes arbejdsmarkedssystemer, hvor brugen af lokale overenskomster er udbredt, har givet anledning til kontroverser om, hvilke regler der skal fortolkes. Kan fagbevægelsen kun stille krav om at udstationerede skal aflønnes til en mindsteløn, eller kan de også stille krav der går ud over mindstelønningerne?

Det har ført til en række sager ved EU’s Domstol, blandt andet en meget omtalte sag fra den svenske by Vaxholm, hvor den svenske fagforening Byggnadsarbetareförbundet blev dømt for at have indledt en ulovlig blokade af det lettiske byggefirma Laval. Fagbevægelsen krævede en overenskomstmæssig løn, der lå et stykke over den mindsteløn, der fremgik af de landsdækkende, kollektive overenskomster.

Flere af dommene har vagt stor utilfredshed blandt fagforeninger rundt om i Europa, som mener, at EU-reglerne på denne måde har været med til at åbne vejen for social dumping.

Ingen definition af ”aflønning”
Med det nye forslag forsøger EU-Kommissionen angiveligt at komme problemet til livs ved at erstatte ordet ”mindsteløn” med ordet ”aflønning”. Dermed bliver det muligt at stille krav til de udstationerede arbejdstagere, der går ud over mindstelønningerne, hvilket fagbevægelsen har taget godt imod.

Derimod er fagbevægelsen meget bekymret over, at sætningen, der definerer lønbegrebet ”i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret.”, gledet ud.

Det har skabt usikkerhed om, hvorvidt det fortsat vil være op til medlemsstaterne at definerer lønbegrebet. I værste fald kan manglen på klarhed betyde, at det igen bliver EU-Domstolen, der skal træffe afgørelse om, hvordan lønbegrebet skal defineres på dansk grund.

I et fælles høringssvar fra LO, FTF og Akademikerne tilbage i marts måned skrev organisationerne, at ”Udeladelsen af denne sætning indikerer, at der er introduceret et nyt EU-retligt lønbegreb, hvis nærmere indhold ved usikkerhed om fortolkningen på sigt skal fastlægges af Domstolen.”. De kaldte det desuden ”en betydelig forskydning af kompetencen fra medlemsstaterne over mod EU-Domstolen, når det gælder fastlæggelsen af betydningen af direktivets lønbegreb.”

Folketinget sendte ”gult kort” til EU-Kommissionen
Det fik før sommer et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, SF, Alternativet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti til, sammen med en række øvrige nationale parlamenter, at sende et såkaldt ”gult kort” til EU-Kommissionen.

I et svar til det danske Folketing og de øvrige parlamenter afviser EU-Kommissionen imidlertid, at forslaget skulle indebære en indskrænkning i de enkelte medlemslandes ret til selv at fastlægge lønniveauet.

”Kommissionens forslag overholder imidlertid utvetydigt og til fulde medlemsstaternes kompetence til at fastsætte bestemmelser om aflønning samt arbejds- og ansættelsesvilkår i henhold til national lov eller praksis, hvilket fremgår udtrykkeligt.”, hedder det i Kommissionens svar. Kommissionen har derfor fastholdt udspillet i sin oprindelige form.

Men det er ikke nok til at berolige LO, som ønsker den oprindelige sætning genindskrevet i direktivet. Og slaget om udstationeringsdirektivet er først lige begyndt. Nu skal forslaget behandledes af såvel Europa-Parlamentet som EU’s Ministerråd. Her vil LO forsøge at påvirke udfaldet:

”Desværre har Kommissionen valgt at fastholde et forslag, der skaber problemer i Danmark, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere indbyrdes forhandler løn. Men vi opgiver ikke kampen. Nu arbejder vi videre med vores alliancepartnere i Europa-Parlamentet og Rådet for at sikre, at lønbegrebet forbliver et anliggende i medlemsstaterne og blandt arbejdsmarkedets parter”, siger Arne Grevsen.

Der var sidste år cirka 10.000 udstationerede arbejdstagere i Danmark. Langt hovedparten, knap halvdelen, kom fra Tyskland. På de følgende pladser kom arbejdere fra Polen, Frankrig og Italien. I hele EU findes der ifølge EU-kommissionen 1,9 millioner udstationerede arbejdstagere, hvilket svarer til 0,7 procent af arbejdsstyrken i EU.