Tillid, faglighed og arbejdsglæde. Det er overskifterne i den ”selvstyre-reform” for den offentlige sektor, som Socialdemokratiet har præsenteret fredag.

Med udspillet vil partiet forsøge at mindske bureaukrati og detailstyring i den offentlige sektor. De ansatte skal have mere frihed og fokusere på kerneopgaven, til gengæld skal der indføres lokalt aftalte mål, som lederne rundt om i de enkelte institutioner skal stå til ansvar for.

”Der er for meget bureaukrati, minuttyranni og for meget, som bliver dikteret. Derfor er det mere selvstyre, vi vil have. Det er borgerne, de offentligt ansatte og lederne, der skal finde løsninger i stedet for den ekstreme grad af centralisering, der er sket i Danmark,” udtaler Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen til Fyens Stiftstidende.

I stedet skal der indføres mere selvstyre, så institutioner kan vælge forskellige veje og tilpasse sig lokale forhold. Det vil ifølge Socialdemokratiet kunne sikre såvel bedre velfærd for borgerne som mere arbejdsglæde og lavere sygefravær blandt de offentligt ansatte.
Flerårige aftaler skal give ro og frihed

Konkret består udspillet af syv tiltag, som skal sikre mere fleksibilitet og frihed for kommuner og institutioner til at tilrettelægge arbejdet, så det passer til lokale forhold.

Den centrale ramme for fremtidens styring af den offentlige sektor skal ifølge partiet være lokale velfærdsaftaler. Her skal centralt fastsatte krav fra Christiansborg erstattes af aftaler, hvor kommuner og institutioner sammen fastlægger nogle mål, som skal opfyldes, ligesom der er stor frihed i forhold til, hvordan målene skal nås.

De flerårige aftaler vil ifølge Socialdemokratiet give institutionerne både mere frihed og større arbejdsro, fordi der nu er aftaler for en længere periode. Christiansborg-politikerne vil dog fortsat skulle opstille et ”begrænset” antal overordnede nationale mål, eksempelvis for folkeskolerne, daginstitutionerne og ældreplejen.

 
Faktaboks: De 7 tiltag i Socialdemokratiets selvstyre-reform

1. Lokale velfærdsaftaler
2. Flerårige budgetter
3. Få bindende nationale mål
4. Offentlige ledere skal stå på mål for deres resultater
5. Tilskyndelse til nye løsninger – institutioner kan beholde en del af gevinst ved effektivisering
6. Et styrket kvalitetstilsyn skal erstatte kontrolbureaukratiet
7. Frivillighedsprincip - det skal besluttes lokalt, hvilke institutioner der skal omfattes af den nye reform.

 
Opgør med kontrolregime

Også institutionernes budgetter skal være flerårige. Det betyder eksempelvis, at  hvis en institution har overskud i et givent år, så kan pengene overføres til næste år. Det skal sikre mere fokus på langsigtet planlægning og give bedre muligheder for at investere i eksempelvis forebyggende indsatser.

Socialdemokratiet vil også gøre op med kontrollen og de mange dokumentationskrav, som i dag kendetegner den offentlige sektor. Til gengæld skal det offentlige tilsyn med velfærdsinstitutionerne styrkes.

Lederne får mere frihed til at tilrettelægge arbejdet, men skal så til gengæld også stå til regnskab for, at de mål, der aftales med kommunerne, bliver opfyldt. Socialdemokratiet vil også tilskynde ledere og ansatte til at finde på nye og smartere måder at udføre arbejdet på, eksempelvis ved at institutionen får lov at beholde halvdelen af en effektiviseringsgevinst frem for at aflevere hele gevinsten i kommunekassen.
Kan ikke gøre det på samme måde alle steder

Den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen har ved flere lejligheder talt for et opgør med den måde, den offentlige sektor i dag styres på. På den socialdemokratiske kongres i september 2016 bebudede den socialdemokratiske formand en ”fingrene-væk”-reform:

”Vi foreslår en form for velfærdskontrakt, hvor de offentligt ansatte på den ene side lover at yde deres ypperste, og vi til gengæld lader være med at kontrollere det, som ikke skal kontrolleres,” sagde hun dengang.

Fredagens udspil skal ses i forlængelse af de drøftelser, partiet siden da har haft med ledere, medarbejdere og brugere i den offentlige sektor samt de faglige organisationer.

Det er ikke første gang, at politikere taler for opgør med bureaukrati og mere frihed til de offentlige ansatte. Den seneste socialdemokratisk ledede regering havde eksempelvis en tillidsreform på programmet. Mette Frederiksen mener dog, at der er gjort en vigtig erkendelse, som betyder, at der er bedre muligheder for at lykkes denne gang:

”Jeg mener, at det nye er, hvor langt vi er villige til at gå i forhold til at slippe den overordnede styring, og at vi erkender, at vi ikke kan gøre det på samme måde alle steder,” udtaler hun fredag til Fyens Stiftstidende.