Annonce

Thulesen Dahl til Arne: Du må vente

DF-formanden vil udskyde forhandlinger om tidligere pension. ”De nedslidte er jo ikke blevet mindre nedslidte på grund af sundhedskrisen,” siger minister.
Arne og de nedslidte lønmodtagere må vente.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som ellers hidtil – i grove træk – har bakket op om idéen om en differentieret pensionsalder.

Det var i januar sidste år, at Socialdemokratiet fremlagde sit udspil om en ny ret til tidlig pension for de mest nedslidte og dem, der har været længst på arbejdsmarkedet.

Siden da har spørgsmålet om tidligere pension været en varm (politisk) kartoffel både før, under og efter det seneste folketingsvalg. Mette Frederiksen har ligeledes gjort det til et erklæret mål og en absolut mærkesag for sin regering.

 

Vil have fast grund under fødderne

Men forhandlingerne om en ret til tidligere pension må vente, lyder det nu fra Dansk Folkepartis formand. Årsagen er den verserende coronavirus:

”Indtil vi har fast grund under fødderne og ved, hvor meget det her kommer til at betyde for vores virksomheder, så kan det ikke nytte noget at forhandle om ting, der lægger nye byrder over på vores erhvervsliv. Der er usikkerhed nok i forvejen,” siger Kristian Thulesen Dahl til Dagbladet Børsen.

Jeg håber ikke, at DF’s melding er udtryk for, at de nu løber fra deres løfte om værdig tilbagetrækning

Dansk Folkeparti har ellers ikke holdt sig tilbage med at kritisere regeringen for ikke at have fremlagt en model for en ny pensionsordning. Partiet har sågar oprettet en kampagne-hjemmeside med en tæller under overskriften ”Hvornår bliver det til noget, Mette?”

Fra DF's kampagneside www.ArnesTur.dk

 

Thulesen Dahl vil se udspil – men ikke forhandle

Socialdemokratiet lægger i sit pensionsudspil op til en økonomisk ramme på tre milliarder kroner årligt til at finansiere den nye rettighed.

Halvdelen af finansieringen – dvs. 1,5 mia. kr. – skal findes ved at indføre et ”samfundsbidrag fra den finansielle sektor”.

Ifølge udspillet er der tale om en meget målrettet finansiering, der ikke rammer almene lønmodtagere, ligesom partiet finder det rimeligt, at finanssektoren – bl.a. i kølvandet på de mange skandalesager og uansvarlige aktiviteter – bidrager mere.

Men den del af finansieringen giver ikke mening, siger Thulesen Dahl:

Det giver ikke mening at lave en ny bankskat til at finansere en pensionsreform

”Det giver jo ikke nogen mening at lave en ny bankskat til at finansiere en pensionsreform, samtidig med at du forsøger at lempe bankernes vilkår, så de kan låne flere penge ud.”

DF-formanden mener dog stadig, at regeringen – som tidligere annonceret – bør fremlægge en konkret model om en måneds tid.

Men der skal ikke være nogen pensionsforhandlinger, før man kender de økonomiske konsekvenser af coronasmitten i Danmark, siger han til Børsen.

Minister: De nedslidte er ikke blevet mindre nedslidte

Hos regeringen vil beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) holde fast i Socialdemokratiets oprindelige plan. Det gælder både ønsket om at indføre en ret til tidligere pension, men også finansieringen, hvor halvdelen skal komme gennem et bidrag fra bankerne.

”De nedslidte er jo ikke blevet mindre nedslidte på grund af sundhedskrisen. Så jeg håber ikke, DF’s melding er udtryk for, at de nu løber fra deres løfte om en værdig tilbagetrækning til dem med lange og hårde arbejdsliv, som er nedslidte,” siger han til Børsen.

De nedslidte er jo ikke blevet mindre nedslidte på grund af sundhedskrisen

Peter Hummelgaard tilføjer, at partierne skal kunne diskutere finansieringen, når man kender konsekvenserne – på både kort og lang sigt – af den sundhedskrise, som coronavirussen har forårsaget.

Bankerne er dog ikke dem, der er hårdest ramt, mener han.

placeholder

Politisk medarbejder i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Komiske Thomas FUP, det du for det meste skriver er både dumt og plat og bliver ikke mindre dumt af at blive gentaget. Du har oplyst at du har været industriarbejder i 25 år og var efterspurgt (du mener vel efterlyst) når du forlod en af dine arbejdspladser. Du er sikkert medlem af den knaldgule "fagforening" og sikkert ikke medlem af den knaldrøde A-kasse. Hvad med folkepension? den blev indført af den "knaldrøde" regering under H.C. Hansen i 1957 er det noget du vil modtage når du når den alder eller vil du fravælge den til fordel for en "gul" privatpension?
Får du et KICK eller udløsning når du skriver øgenavne eller noget perfidt om de personer der skriver artikler eller kommentarer her i Netavisen Pio?
PS! jeg mener selvfølgelig udløsning for din galde.

Thomas, i 1956 ophævede H.C. Hansen et mæglingsforslag til lov trods det at arbejderne havde nedstemt det og i stort tal demonstrerede på Christiansborg Slotsplads. Han var pragmatikker og lod sig ikke styre af de strejkende men foretog det indgreb han og den regering han var leder af mente der var bedst for samfundet. Og eftertiden gav ham ret.
Nej jeg har aldrig deltaget i generalforsamlinger eller andre sammenkomster med fagforeningen. Jeg blev medlem af murernes fagforening i 1964 da jeg var udlært, det var et krav hvis man ville fortsætte på arbejdspladsen. Den gang var der tvungen akkord inden for murerfaget og arbejdet blev opmålt af en opmåler fra fagforeningen sammen med en af svendene, selv om vi arbejdede med forhøjet timeløn i stedet for akkord. Muremesteren var flink og betalte gebyret til opmåleren og vi fortsatte med forhøjet timeløn.
Hvori den borgelige solidaritet med de svageste i samfundet er at finde, har jeg svært ved at se, det var de rigeste som fik skattelettelse under både Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen finansieret ved indførelse af. bl.a. 2% omprioriteringsbidrag i den offentlige sektor som er (var) en årlig nedskæring.
Selv om der er plads til forbedring, er den Danske model med forhandlinger mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne om overenskomster nok at foretrække i forhold til hvad man ser i andre lande med USA som et skrækeksempel på hvordan vi ikke skal indrette det Danske samfund.