I weekenden holdt Radikale Venstre traditionen tro nytårsstævne i Nyborg. Og endnu engang var det de inviterede gæster, der løb med opmærksomheden for næsten af partiformand Morten Østergaard, der med sine otte mandater i øjeblikket ikke kan gøre meget fra eller til på den politiske scene.

I stedet var fokus på den socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen, der endnu engang fik Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl til at slå fast, at DF ikke vil være med til højere pensionsalder. ”Vi synes ikke, pensionsalderen skal hæves ud over det, der allerede er aftalt”, lød det fra Thulesen Dahl.

”Der er ikke flertal for regeringens politik, og krumtappen i regeringens og statsministerens nytårstale er faldet fra hinanden i det her øjeblik”, konkluderede Mette Frederiksen efterfølgende med henvisning til, at et stort flertal i Folketinget dermed er imod højere pensionsalder.

DF-modvilje førte til regeringsomdannelse
Dermed starter Socialdemokratiet 2017, for det sluttede 2016. Mette Frederiksen opfordrede i sensommeren 2016 Dansk Folkeparti til at samarbejde om at modstå den daværende Venstreregerings 2025-plan om at sænke topskatten og hæve pensionsalderen. Og selvom Mette Frederiksen undervejs måtte lægge ryg til knubbede ord om, at hun ”flirtede” med DF, så viste strategien sig at holde:

Dansk Folkeparti stod fast på sin afvisning af at støtte lavere topskat og højere pensionsalder. Så fast, at Lars Løkke og Anders Samuelsen måtte erkende, at det ikke var muligt at komme igennem med kravet om lavere topskat – slet ikke på de ”fem procent hele vejen op”, som Samuelsen havde gjort til et ultimativt krav for Liberal Alliance.

Det er imidlertid kun 1. halvleg, som er overstået. Regeringen er blevet omdannet, og er med en ny opstilling klar til 2.halvleg, hvor man endnu engang vil forsøge at komme igennem med kravet om højere pensionsalder. Og selvom Thulesen Dahl har understreget, at han ikke ønsker højere pensionsalder, så udtalte han også i weekenden, at ”vi aldrig kommer med ultimative krav til forhandlinger”.

Løkke vil formentlig hæve pensionsalder mere end seks måneder
I regeringsgrundlaget hedder det, at ”Regeringen vil med afsæt i udspillet DK2025 – Et stærkere Danmark komme med et nyt oplæg om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet.” Og i nytårstalen talte Lars Løkke om, at ”Hvis vi, der har kræfterne, bliver lidt længere på jobbet. Så kan vi give et rigere Danmark videre til vores børn.”

Meget tyder på, at regeringen kommer til at foreslå en endnu højere stigning end de seks måneder, som den tidligere Venstreregering foreslog med 2025-planen. Her gik forslaget på at hæve pensionsalderen i 2025 fra 67 år, den vil være med de nuværende regler, til 67 ½ år.

Dengang skulle det bidrage til en samlet stigning i arbejdsudbuddet på i alt 40.000 personer frem mod 2025. Men det nye regeringsgrundlag taler om en endnu større stigning i arbejdsudbuddet, på helt op til 60.000 personer i 2025. Et højere arbejdsudbud vil give et større økonomisk råderum – og dermed også flere penge til skattelettelser.

Men skal det mål nås, skal en stor del af bidraget formentlig komme fra højere pensionsalder. For som økonomiprofessor Nina Smith forleden pegede på, så er der efterhånden meget få knapper tilbage at skrue på, når det handler om at få flere ind på arbejdsmarkedet, fordi der de seneste år er gennemført en lang række arbejdsmarkedsreformer, der har strammet op på reglerne for overførselsindkomster. Højere pensionsalder er derfor et af de få værktøjer, der er tilbage i kassen, hvis arbejdsudbuddet skal øges.

Dansk Folkeparti er tidligere sprunget fra løfterne
Når Socialdemokratiet insistere på at få klare svar fra Kristian Thulesen Dahl på, at han ikke vil stemme for en højere pensionsalder, så skyldes det uden tvivl tidligere erfaringer med Dansk Folkeparti i den slags sager.

Skræmmeeksemplet er tilbage fra Løkkes første regeringsperiode. 9. januar 2010 udtalte Kristian Thulesen Dahl til Jyllands-Posten, at “Vi kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden.”

Få måneder senere var Kristian Thulesen Dahl arkitekten bag den stærkt udskældte dagpengereform, der forkortede dagpengeperioden fra fire til to år, samtidig med at genoptjeningskravet blev fordoblet. Og året efter medvirkede Kristian Thulesen Dahl til tilbagetrækningsreformen, der beskar efterlønnen kraftigt og hævede pensionsalderen hurtigere end hidtil aftalt.

Og i de første måneder af den nye Løkke-regering støttede Dansk Folkeparti regeringens kontanthjælpsloft, nedskæringer på boligydelse og kommunale omprioriteringsbidrag, på trods af, at partiet under valgkampen havde slået på ikke at ville skære ned på overførselsindkomster, forbedre forholdene for de ældre og være garant for bedre kernevelfærd i kommunerne.

Netop de erfaringer gør, at oppositionen uden tvivl vil fastholde presset på Dansk Folkeparti gennem hele 2017.