Forud for forhandlinger om en justering af folkeskolereformen afviser Dansk Folkeparti forslaget, der kan omfatte op til 98 folkeskoler. Partiet frygter således, at den nye skolemodel kun vil tilgodese de mest ressourcestærke forældre.

”Vi har talt om det i folketingsgruppen, og vores anbefaling er, at vi putter det i mølposen,” siger partiets folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, til Jyllands-Posten.

Dansk Folkeparti frygter, at forsøget vil føre til ”A-og B-skoler”, og at nogle selvstyrende skoler vil få en ”ideologisk slagside”.

 ”Jeg frygter, at det bliver en bestemt del af samfundet - de øvre lag - der vil sætte sig på forsøgsskolerne. Det har vi ikke nogen interesse i. Vi ønsker, at ansvaret for folkeskolen fortsat er funderet i kommunalbestyrelsen, der repræsenterer borgerne bredt,” siger Ahrendtsen til Jyllands-Posten.

Jeg frygter, at det bliver en bestemt del af samfundet - de øvre lag - der vil sætte sig på forsøgsskolerne

”De selvstyrende skoler vil hovedsageligt blive ledet af skolens bestyrelse. Vi frygter, at det bliver styret af ressourcestærke forældre, og at resten bliver efterladt på perronen. Vores vælgere har f.eks. ikke altid overskuddet til at gå ind i sådan noget bestyrelsesarbejde,” tilføjer Alex Ahrendtsen.

Han betegner den nye skolemodel som ”et voldsomt indgreb” i den nuværende opdeling mellem friskoler og folkeskoler.

S: ”Det er den forkerte vej at gå”

Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, gav for en måned siden forslaget en særdeles kølig modtagelse:

”Folkeskolen fortjener arbejdsro og bred opbakning. De skal stå på mål for den reform, de har lavet, og give den tid til at folde sig ud i stedet for at bringe folkeskolen ud på slingrekurs,” sagde Thomas Gyldal til Netavisen Pio 3. september - med henvisning til folkeskolereformen, som blev indført for fire år siden.

”Jeg er bekymret for, at regeringen er gået i valgkuller, og det her er mere er et udtryk for, at man har brug for at udsende nogle stærke signaler, som kan virke handlekraftige før folketingsvalget. Det her forsøg er først og fremmest et forsøg på at bryde den folkeskole ned, som i mere end 100 år har været en kæmpe succes i Danmark. Det er den forkerte vej at gå, og jeg vil anbefale regeringen at trække det her tilbage,” sagde Thomas Gyldal.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, holder også regeringens forslag ud i strækt arm:

Jeg synes forslaget mest af alt lugter af ren symbolpolitik

”Jeg synes forslaget mest af alt lugter af ren symbolpolitik. Jeg har stillet en byge af spørgsmål, og jeg savner stadig svar. Hvad med lærernes ansættelsesforhold i den nye skole-type? Og hvordan med inklusion af børn med særlige behov? Svarene blafrer i vinden,” siger hun til Netavisen Pio.

”Sølle politik”

Også foreningen for skoleledere i Danmark er stærkt kritisk over for forslaget. Foreningen mener, der kan være brug for at give mere frihed til de enkelte folkeskoler, men man bør afvente næste års evaluering af folkeskolereformen:

”Vi har en aftale om, at folkeskolereformen skal evalueres i 2020, og på den baggrund kunne man justere den. Men det hér er et politisk trick, fordi man som minister har lov til at lave en sådan forsøgsordning. Det er usmageligt, synes jeg. Det er sølle politik,” udtalte formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, til Berlingske  2. september.

Han mener, at man bør fokusere på at forbedre den traditionelle folkeskole. Desuden frygter han, at nogle kommuner vil deltage i ordningen blot for at spare penge på at beskære undervisningstiden.

Modsat skolelederne har Danmarks Lærerforening taget godt mod ideen. Det samme har SF.

Ifølge regeringens forslag vil de folkeskoler, der deltager i forsøget, kunne fravige de lovbestemte regler om undervisningstid, lektiehjælp og bevægelse i timerne.

Opdateret kl. 16.00 med udtalelser fra Annette Lind.