Med udsigten til en storkonflikt har flere kommuner besluttet at eventuelt sparede lønkroner på konflikten, efterfølgende skal bruges på de områder de er sparet på og ikke bruges til at lappe huller andre steder i budgettet.

Hvis en omfattende lockout bliver til virkelighed, så står kommunerne nemlig til at spare en del lønkroner, som de lærere, pædagoger, SOSU-assistenter og så videre, som er blevet sendt hjem, ellers skulle have haft.

De penge skal ikke ryge ned i den store kommunekasse, men i stedet øremærkes til præcis de områder, de var oprindeligt var tiltænkt.

Skal bruges på velfærd
En af de kommunalbestyrelser der har valgt at gøre det er Nyborg Kommune, der i sidste uge valgte, at alle pengene fra lockouten skal tilbageføres til de områder, som der er sparet på.

”Det var et enigt byråd, som var enige om, at vi ikke skal bruge pengene fra lockouten til andet, end det de i første omgang var tiltænkt. Og derfor synes vi ikke de skal bruges på alt muligt andet," siger Sonja Maria Jensen, der er byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Nyborg, til Netavisen Pio.

”For os var det vigtigt at sende et signal til medarbejderne og borgerne om, at det vi havde besluttet at bruge pengene på også var det, som pengene bliver brugt på. Når vi allerede en gang har besluttet at bruge pengene på skolerne, så skal de ikke lige pludselig gå til at lappe huller i vejene eller lignende,” siger hun.

Hun mener, at det er vigtigt at medarbejderne ikke føler eller kan få den mistanke, at de offentlige arbejdsgivere spekulerer i konflikten.

”Der er jo den udfordring med den danske model på det offentlige område, at arbejdsgiverne ikke mister penge på at medarbejderne strejker eller er lockoutet, og det synes jeg ikke, at medarbejderne skal kunne mistænke os for, at vi sidder og spekulerer i, at vi kan spare penge på at gå i konflikt."

Utidig indblanding
Også i Horsens kommune har spørgsmålet om hvad der skal ske med de eventuelt sparede lønkroner, været oppe i kommunalbestyrelsen. Men her kom lokalpolitikerne til den modsatte konklusion.

Socialdemokratiets gruppeformand i Horsens, Andreas Boesen, begrunder deres konklusion med, at man ikke på forhånd kender omfanget og vilkårene af lockoutmidlerne. I Horsens vil man gerne vide, hvad det er for en eventuelt regning, som man efterfølgende står tilbage med.

”Vi valgte på forhånd at sige nej. Dels fordi vi ikke ved om der kommer konflikt, og dels fordi vi ikke kender konfliktens omfang og vilkår. Det kan være, at konflikten kun varer nogle få dage og så er det ikke sikkert, at det giver mening at tilbageføre alle pengene krone til krone, men at bruge dem til at indhente et efterslæb. Men i 2013 valgte vi at tilbageføre alle pengene fra lærerkonflikten til skoleområdet, og det vil vi bestemt heller ikke udelukke - vi vil bare ikke binde os på forhånd,” siger Andreas Boesen til Netavisen Pio.

Den socialdemokratiske lokalpolitiker frygter dog, at pengene også meget nemt kan blive brugt til at fylde hullet efter regeringens udligningsreform, som ifølge lækkede papirer står til at koste den østjyske kommune hårdt.

”Man kommer ikke uden om, at vi i Horsens står over for en udligningsreform, som, hvis den bliver som regeringen foreslår, vil koste kommunen rigtig mange millioner kroner.”

Endelig er der også fra Andreas Boesen en principiel modstand mod at blande sig i konflikten.

”Det her er efter min opfattelse utidig indblanding i konflikten. Jeg ved godt, at andre mener noget andet. Men jo mere man blødgør konfliktmidlerne, jo mere fjerner man presset på, at forhandlerne skal finde en løsning inde i forhandlingslokalet. Det her er med til undergrave kommunernes konfliktmiddel. Og det er ikke hensigten med den danske model,” slutter han.

Andreas Boesen har selv en lidt spøjs dobbeltrolle i det her. Hvis eller når lockouten træder i kraft, vil han selv være omfattet af den.

Borgerforslag om konfliktpenge
Udover Nyborg kommune, så har blandt andet København, Albertslund, Ishøj, Tårnby og Gladsaxe vedtaget lignende foranstaltninger. Andre kommuner som Frederiksberg, Egedal, Lyngby og Lejre har indtil videre besluttet først at tage stilling, såfremt konflikten bliver en realitet.

Også på det statslige område har en række fagforeningsformænd stillet et såkaldt borgerforslag, som går på at ”Folketinget skal oprette en velfærdspulje hvor de sparede lønudgifter i forbindelse med strejke og lockout på statslige, kommunale og regionale arbejdspladser, bliver ført tilbage til de arbejdspladser, der er ramt af konflikt”.

Borgerforslaget har i skrivende stund fået 27.334 underskrifter. Et borgerforslag skal have 50.000 underskrifter før det bliver behandlet i folketingssalen.

Arbejdsgiverne og lønmodtagerne forhandler fortsat i Forligsinstitutionen under ledelse af forligsmand Mette Christensen. Hvis ikke forhandlingerne her ender med en aftale, eller bliver udskudt, så vil lønmodtagerne gå i strejke fra 4. april og 10. april vil lockouten så træde i kraft.