Regeringens forslag om at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget koster mere end dobbelt så meget som den tidligere regerings forsalg om at sænke topskatten. Samtidig får den rigeste procent af danskerne markant mere ud af det nye forslag, end de ville have fået ud af den tidligere Venstre-regeringens udspil. Det viser en sammenligning, som Netavisen Pio har foretaget.

Den tidligere Venstreregering spillede for præcis et år siden ud med forslag om at sænke topskatten med fem procentpoint for indkomster op til én million kroner. Selvom modstand fra Dansk Folkeparti skød forslaget om lavere topskat ned, så forsøger regeringen nu i stedet, ifølge oplysninger som Politiken er i besiddelse af, at få fjernet loftet over beskæftigelsesfradraget.

Men faktisk vil det forslag være endnu mere vidtgående. Både når der ses på det samlede omfang af skattelettelsen, og når der ses på hvor meget skattelettelsen udgør i kroner-og-øre til de allerrigeste danskere.

Mere end dobbelt så dyrt som topskatteforslag
Det nye forslag om at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget er markant dyrere end sidste års forsalg om at sænke topskatten. Det viser en sammenligning af tal fra Finansministeriet.

Ifølge et svar fra Finansministeriet til Folketingets Finansudvalg i juni 2017, så er den direkte pris for at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget på 7,5 milliarder kroner om året fra år 2025. Korrigerer man for tilbageløbs- og adfærdseffekter, så lander prisen på 4,1.

Til sammenligning kostede sidste års topskattelettelse fra 2025 og fremefter 3,4 milliarder kroner i umiddelbart provenutab, og 1,6 milliarder kroner hvis der korrigeres for tilbageløb og adfærd. Det fremgår af den tidligere Venstreregerings forhandlingsoplæg.

Kilde: Regeringen (2016), Finansministeriet (2017).

Fjernet loft giver 32.000 kroner til de rigeste
Sidste år foreslog Venstreregeringen at nedsætte topskatten med 5 procentpoint for indkomster op til én million kroner. Det betød en maksimal topskattelettelse på 21.000 kroner, som tilfaldt folk med en indkomst på én million kroner eller derover. Det fremgik direkte af regeringens udspil, at ”Topskattelempelsen giver en årlig skattelempelse på op til 21.000 kr.”

Med det nye forslag er der ikke noget loft over, hvor mange penge man som højtlønnet kan få i skattelettelse. Fjernelsen af loftet betyder en marginalskattelettelse på 2,7 procentpoint ’hele vejen op’. Skattelettelsen er altså i princippet uendelig stor. Beregninger fra AE-Rådet viste forleden, at den rigeste procent af danskerne i gennemsnit vil få en skattelettelse på 32.000 kroner, hvis loftet hæves.

Altså en gennemsnitlig skattelettelse, der er næsten en halv gang større end det, Løkke-regeringen lagde op til sidste år.

Kilde: Regeringen (2016), AE-Rådet (2017).