Annonce

Støjberg frygter tusinder af tabte jobs. Men hvad betyder CO2-afgiften egentlig for arbejdsmarkedet?

En CO2-afgift ville have ganske beskeden effekt på arbejdsmarkedet som helhed, siger økonom bag grøn regnemodel
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Inger Støjberg, formand, Danmarksdemokraterne
“Lad mig sige det, så det ikke er til at misforstå: Danmarksdemokraterne kommer ALDRIG til at støtte indførelsen af en afgift, der vil koste i tusindvis af arbejdspladser i vores landdistrikter.”

Sådan lød reaktionen fra Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, da det såkaldte Svarer-udvalg fremlagde sine forslag til, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan indrettes. Sidenhen har hun ført an i kampen mod en sådan afgift - ofte med henvisning til de tusindvis af arbejdspladser, der kan gå tabt som konsekvens.

Mere overset har det været, at Svarer-udvalget forventer, at en afgift ikke kun vil føre til tab af arbejdspladser i landbruget og de følgeerhverv, som er afhængige af landbrug, men også skabe nye stillinger i andre brancher.

Udvalget vurderer sågar, at de tabte arbejdspladser vil “modsvares af en tilsvarende stigning i arbejdspladser andre steder i økonomien”. Det betyder altså, at de tabte jobs i landbrug og følgeerhverv vil være fuldt erstattet andetsteds inden 2030.  

Men hvilke lønmodtagere er det konkret, som vil blive afskediget som resultat af en CO2-afgift - og hvilke nye jobs kan man forvente, der vil opstå?

Mange fra udlandet

Svarer-udvalget forventer, at der ved en afgift på 750 kroner per ton udledt CO2 - på niveau med den afgift, de fleste andre erhverv betaler - vil gå 8.000 årsværk tabt (årsværk er et økonomisk udtryk for arbejdstimer omregnet til fuldtidsstillinger, red.).

Jens Sand Kirk er økonom og har været med til at udvikle GrønReform-modellen, som Svarer-udvalget baserer sine tal på.

Over for Netavisen Pio gør han opmærksom på, at en stor andel af de ansatte både i landbruget og i landbrugets følgeerhverv er udlændinge. Og derfor ville mange af dem slet ikke skulle finde nyt arbejde i Danmark, men i stedet finde tilbage til deres hjemlande eller andre EU-lande.

mange af de afskedigede slagteriarbejdere fandt andet arbejde i Sæby

“Der er relativt meget udenlandsk arbejdskraft i de her brancher. Måske ville de lade være med at arbejde i Danmark,” siger Sand Kirk.

Ifølge Danmarks Statistik er andelen af migrantarbejdere - primært fra Ukraine og de østlige EU-lande - steget hastigt siden 2008. I 2020 var andelen af ansatte med udenlandsk statsborgerskab inden for fødevareområdet således nået helt op på en tredjedel.

Den høje andel udenlandske arbejdere ville, forklarer Sand Kirk, alt andet lige gøre overgangen til en økonomi med afgift på landbruget nemmere.

“Den udenlandske arbejdskraft skal ikke nødvendigvis optages i andre brancher,” siger han.

Ikke nødvendigvis til de store byer

Når det kommer til spørgsmålet om, hvilke nye jobs der vil opstå - og som de afskedigede i fødevareindustrien ville søge hen i - er det svært at sige noget konkret.

Dog kan tidligere erfaringer fra slagteribranchen - hvor sammenlagt 1.550 årsværk på grise- og kvægslagterier ifølge Svarer-rapportens beregninger ville gå tabt - give et fingerpeg om, hvad man kan forvente.

Set i det lys er 8.000, der skal finde et andet arbejde, jo et forholdsvis lille tal

Sidste år betød lukningen af Danish Crown-slagteriet i Sæby, at 800 ansatte blev afskediget. Og her var der ikke tegn på, at alle de afskedigede arbejdere søgte væk fra Sæby.

Per Hansen, som er forbundssekretær for arbejdsmiljø og uddannelse i Fødevareforbundet NNF, oplyser, at mange af de afskedigede slagteriarbejdere fandt andet arbejde i Sæby - blandt andet ved en lokal vindmøllevirksomhed eller som chauffører.

Uanset hvor de arbejdere, der vil blive afskediget som resultat af en CO2-afgift, ender, er der dog i det store billede tale om en ganske beskeden udvikling på det danske arbejdsmarked som helhed.

Det slår Jens Sand Kirk fast:

“Der er 800.000 mennesker i Danmark, der skifter job hvert år. Set i det lys er 8.000, der skal finde et andet arbejde, jo et forholdsvis lille tal.”

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

IS har jo landmands-broderskabet at tage sig af...
Hvad skete der, da hele industrien(tusindvis af arbejdspladser) blev flaget ud til østen...tja, alle måtte jo så ud og finde sig et nyt job...

Det er besynderligt der aldrig er nogen der nævner dyrevelfærd, mangel på samme er jo en af
årsagerne til landbrugets forurening. Afgifter er det eneste der er på tale, det var mere positivt
hvis der kom forslag til at mindske forureningen.

Man hørte ikke Inger Støjbergs bekymring om arbejdsløse slagteriarbejdere da Danish Crown fyrrede 800 slagteriarbejdere i Sæby og senere 1200 i Ringsted. Mon det er fordi det skyldes at svinebønderne sender 50% af deres svin til opfedning og slagtning i Tyskland og Polen og dermed har skylden for nedlukning af slagterier i Danmark med arbejdsløshed til følge.

Der er ingen. Altså ingen. Der som dansk landbrug, inkl. Danish Crown, Bæredygtig Landbrug, Landbrug og Fødevarer, som har sendt i 1.000 vis og 1.000 vis af landbrugets arbejdspladser ud af Danmark. Af ren og skær grådighed.

En nødvendig CO2 afgift kan slet ikke følge med her.

Derudover modtager landbruget et helt uhørt stort beløb i landbrugsstøtte. Dansk landbrug er uden sidestykke den største modtager af overførelsesindkomster. Helt uden modkrav.

Og så vil SVM regeringen skære i den økonomiske støtte til handicappede???

Og aller værst af alt. Mette Frederiksens udgave af Socialdemokratiet støtter det.

Ja hvem bor i alle de tomme boliger i provinsen?

Hvem gjorde det muligt for pensionister at komme af med deres usælgelige boliger i provinsen?

Ja, det kan de jo tygge lidt på ovre i København, inklusive Kæbenhavner-Pio.

Og hvem arbejder som sosuer i yderkanter-Danmark?

Hvor kommer de lige fra?

Der er så meget som de ikke fatter i København!

Kun at trafikken i hovedstaden Sander til!

Den kunstige intelligens kender ikke Sander!

Stakkels Københavnere der engang boede i det skønne Jylland!

Fanget i en sand-ing lige midt i de politiske grønne orakler på stenbroen.

Stakkels stakkels København!

CO2 afgifter på landbruget lukkede København endegyldigt ned!

300.000 spildte arbejdstimer hver dag på indfaldsvejene til København!

CO2 afgift på landbruget betyder intet i Jylland. Præcist!

København kvæler sig selv i al uskyldighedens logik!

Tilsyneladende de politiske spindoktorers største problem!

De vil jo gerne bo i landlige omgivelser.

Jo jo.

CO2 afgifter har ingen konsekvenser!

De sætter blot to streger under en kendt bymæssig udvikling, der startede allerede i 1960erne, da alt og slle skulle have en indtjening der gav flyafgange fra Kastrup hver eneste minut.

Ingen orkede storstaden København.

Jylland findes billigst på Maldiverne, Veststaterne i USA og Mallorca.

Nu skal endnu flere flyrejser kompensere for det overfyldte København!

Nej, CO2 -afgifter på landbruget har ingen konsekvenser i Jylland.

Nej prisen betales i København!

Ingen offentligt ansatte når på arbejde!

Og flyene bliver overfyldte.

Alle ville have luft under vingerne!

Jylland overlades til måger, skarv og ludfattige indvandrere der fandt geografien og livet fantastisk.

Stakkels Københavnere!

CO2 afgifter på landbruget blev en selvforskyldt boomerang.

Men så lange analyser kan man ikke forlange af københavnere.

Mens de sølle stakler stemmer på Inger Støjberg stiger uligheden mere og mere. Det kan ikke betale sig at arbejde siger modstandene af en ordentlig kontanthjælp og topskatten skal væk. Alt imens er den virkelige årsag til det ikke kan betale sig at arbejde de arbejdsfrie indtægter, som gør det muligt at købe million villaer og dyre premium biler.

Dem som stemmer på Støjberg, Nye Borgerlige, Dansk Folkjeparti og som støtter Det Fagligehus og Krifa graver deres egen grav - Helt frivilligt. Meget meget mærkelig, hvad man dog kan få mennesker til.

Jeg kan være enig i at dem der stemmer på df, nye borgerlige og dd kunne bruge deres stemme bedre. Men jeg forstår ikke dit postulat om at de skulle fortryde senere? Det handler måske mere om at de 3 partier har valgt ikke at købe indflydelse hos fagbevægelsen?