Hvem sidder i sidste ende og afgør hvilke erstatninger minkavlerne skal have? Det gør medlemmer af Overerstatnings- og taksationskommissionen.
Netavisen Pio har tidligere omtalt hvordan 118 medlemmer af i Erstatnings- og taksationskommisionen (Reelt er der tale om en række mindre kommissioner med hver fire-fem medlemmer) afgør hvor stor en erstatning den enkelte minkavler skal have. Af de 118 er de 72 udpeget af minkerhvervet og landbruget.
Men hvis der er utilfredshed med afgørelsen - enten fra statens side eller minkavlernes side - kan afgørelsen ankes til 2. instans kaldet Overerstatnings- og taksationskommissionen.
Den består af 42 medlemmer - heraf seks dommere/tidligere dommere, som står i spidsen for hver sin gruppe af typisk fire-fem medlemmer. Hver af disse grupper træffer så endelig afgørelse om erstatningernes størrelse.
Mere præcist har Dansk Pelsdyravlerforening udpeget 18 af de 42, Det Danske Minkerhverv har udpeget fire af medlemmerne, mens Landbrug & Fødevarer har udpeget seks af medlemmerne.
Dermed er 66,67 procent af overdommerne udpeget af landbruget og minkerhvervet selv
Dermed er 66,67 procent af overdommerne udpeget af landbruget og minkerhvervet selv.
Her er den fulde liste over medlemmerne af Overerstatnings- og taksationskommissionen - inklusive hvem hver enkelt er udpeget af
Netmediet Zetlandhar fået oplyst navnene på de overdommere, der netop nu sidder og afgør 12 klagesager.
Ud over en dommer består denne gruppe ‘overdommere’ af fem øvrige medlemmer.
To af dem er udpeget af Dansk Pelsdyravlerforening, nemlig Hans Jørgen Siem og Henrik Bækgaard.
En tredje overdommer er udpeget af Det Danske Minkerhverv, nemlig Kjeld Christensen.
Et fjerde medlem er udpeget af Landbrug & Fødevarer, nemlig Steen Wegge Laursen.
Femte ‘overdommer’ er Palle Thaisen, der er udpeget af ‘FSR - danske revisorer.’
Som tidligere beskrevet i Netavisen Pio har også Dansk Erhverv og Dansk Industri ret til at udpege medlemmer til både Erstatnings- og Taksationskommissionen.
Dansk Industri og Dansk Erhverv fraværende
Men ingen af de to organisationer har - noget overraskende - udpeget nogle af de 118 menige medlemmer.
Dansk Industri har tidligere over for Netavisen Pio begrundet fraværet af DI-udpegede medlemmer med, at Dansk Industri “ikke har fundet relevante personer til udpegning".
Ingen af de 42 medlemmer er udpeget af Dansk Erhverv eller Dansk Industri.
Akkurat samme forhold gør sig gældende med den øverste 2. instans, Overerstatnings- og taksationskommissionen. Ingen af de 42 medlemmer er udpeget af Dansk Erhverv eller Dansk Industri.
Det er ellers ikke småpenge ‘overdommerne’ jonglerer med. I alt er der pt. afsat 29,5 milliarder kroner til erstatninger til de danske minkavlere, fordi minkbestanden under coronakrisen måtte aflives af hensyn til folkesundheden.
En meget stor andel af erstatningerne påklages til 2. instans. Zetland angiver at op til 93 procent af afgørelserne påklages af den ene eller anden part.
Hvis den klage-procent holder hele vejen igennem, kommer overdommerne i 2. instans dermed til at afgøre minkerstatninger for et beløb i omegnen af 27,4 milliarder kroner.
Netavisen Pio har taget et nærmere kig på to af de fem menige medlemmer af den gruppe af ‘overdommere’, som Zetland har sat navne på.
Hans Jørgen Siem er tidligere minkavler. Hans Facebook-profil afslører, at han ikke har varme følelser over for Socialdemokratiet.
4. november 2020 deler Hans Jørgen Siem eksempelvis et opslag på Facebook, hvori det blandt andet hedder:
Vore kære dejlige bløde mink blev brutalt slået ihjel af Socialdemokratiet
“Vore kære dejlige bløde mink blev brutalt slået ihjel af Socialdemokratiet.”
placeholder
11. oktober 2020 lægger Siem en video op, hvor der filmes ud over hans minkfarm. Hans Jørgen Siem siger blandt andet:
“Den eneste bekymring, der er at spore her på gården er Mogens Jensen (Daværende socialdemokratisk fødevareminister, red.). Han vil af med os, med hele erhvervet. Vi bliver slagtet ned fra en side. (....) Tag jer da for helvede sammen. Hilsen Hans Jørgen Siem i Bork.”
placeholder
Zetland citerer Siem udtale til Dagbladet Ringkøbing-Skjern i tiden op til at også hans mink skulle aflives, at han vil nægte myndighederne adgang til hans minkfarm:
“Vi inviterer dem ikke bare ind for at aflive vores mink. Vi låser og blokerer alle porte.”
Siem understreger samme sted, at den kompensation, som minkavlerne har udsigt til at få er alt for lille:
“Den kompensation, vi får, er intet værd. Det er nærmest kun en fjerdedel af prisen, vi får.”
Samme Siem er nu en af overdommerne i den kommission, som endeligt afgør, hvad hver enkelt minkavler skal have i erstatning.
Ifølge Zetland afventer Hans Jørgen Siem selv erstatning for nedlæggelsen af hans minkfarm med oplyste 75.000 mink.
Vaccineskeptikere
Et andet medlem af overdommer-gruppen er Kjeld Christensen. Han er salgskonsulent hos Jasopels. Et firma, der især solgte maskiner og udstyr til minkindustrien.
Heller ikke han afslører på sin Facebook-side varme følelser for Socialdemokratiet.
17. marts 2022 lægger han eksempelvis et opslag op med teksten:
“Alle født efter 2010 får livsvarigt forbud mod at stemme på Socialdemokratiet!”
21. februar lægger han en grafik med teksten, “Er der en Socialdemokrat, der kan forklare mig, hvorfor en immigrant kan modtage større støtte end en folkepensionist?”, på Facebook.
9. december 2020 lægger Kjeld Christensen en video op med vaccineskeptikeren med mere, Malou Montclairre, kendt fra blandt andet organisationen Men In Black, der meget aktivt demonstrerede mod corona-nedlukninger med mere under coronakrisen.
Ja, vi er i krig
Christensen skriver indledende: “Ja, vi er i krig.”
I videoen taler Montclairre for, at statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde nærmest skabte en massepsykose hos borgerne - så de uden at tænke sig om - holder i kø for at lade sig teste for Covid-19. En test, som ifølge Montclairre, “ikke virker”:
“Folk er skræmt fra vid og sans. Folk er decideret skræmt fra vid og sans, for de tror nu, at de alle sammen skal dø,” siger hun blandt andet i videoen.
placeholder
Kjeld Christensen lægger 7. december 2020 en video op af en anden kendt vaccineskeptiker, læge Vibeke Manniche. I en tilhørende tekst skriver hun: “Det er tid til at sige STOP overfor landets statsminister og hendes talen ned til befolkningen! Hun skamrider begrebet folkesundhed.”
placeholder
19. november linker overdommer Kjeld Christensen til et opslag, som er forfattet af rigmanden, der med store donationer sparkede Liberal Alliance i gang, Lars Seier Christensen.
“Fatter statsministeren ikke, at hun har overtrådt Grundloven? Eller fatter hun ikke hvor alvorligt det er? Eller er hun ligeglad, fordi hun kan henvise til “folkesundheden”.”
placeholder
Uanset holdninger så er det nu Kjeld Christensens tur til at udøve magt. Nu er det ham, der sammen med de øvrige overdommere i hans gruppe, der alt andet lige afgør den endelige størrelse på minkavlernes erstatninger. 'Overdommernes' afgørelse kan dog også indbringes for domstolene.
SF: De landbrugs- og minkerhverv-udpegede er inhabile
SFs landbrugs-, dyrevelfærds- og miljøordfører, Carl Valentin, har tidligere over for Netavisen Pioudtalt, at de landbrugs- og mink erhverv-udpegede medlemmer af erstatningskommissionerne efter hans opfattelse er inhabile:
de her minkavlere eller folk med relation til minkerhvervet er inhabile
“Det er ikke en rimelig måde at sammensætte erstatningskommissionerne på. Det kan være med til at påvirke de afgørelser, som bliver truffet. Af den simple årsag at de her minkavlere eller folk med relation til minkerhvervet er inhabile i erstatningssagerne,” siger Carl Valentin til Netavisen Pio og fortsætter:
“Der mit klare indtryk, at de her medlemmer af taksationskommissionerne har en grundlæggende opfattelse af, at minkerhvervet har en større værdi, end det rent faktisk har. Og der er risiko for, at de kan være påvirket af at have tætte relationer til nogen i minkerhvervet.”
Det er da kun naturligt at der i taksationskommissionerne sidder folk fra minkerhvervet. Vinavlere og bagere fx ville da næppe kunne bidrage med noget fornuftigt i den sammenhæng.
At der så er folk imellem som ikke bryder sig om Socialdemokratiet, betyder vel ikke det store. Herinde på Piopio.dk er der sjældent nogen der noget godt om fx Venstre. Sådan er det bare. Lev med det.
Hvis minkavler XYZ skal være med til at bestemme hvor meget samme XYZ skal have i erstatning, går XYZ vel uden for døren en stund. Sådan plejer det at ske.
I øvrigt er det besynderligt at der er så meget ståhej omkring minkskandalen. Det er ligesom at alt det andet der skete i Covid-årene var helt i orden. Det var det ikke, se fx https://punditokraterne.dk/2024/03/12/nedlukningen-fire-aar-senere/
"Vaccinerne" har forårsaget dødsfald og alvorlige bivirkninger, overdødelighed og mindre fertilitet i befolkningen. Alligevel tror menigmand at Mor Mette klarede ærterne med bravour. Se, det er godt klaret. Covid-19 blev mere end dårligt klaret. Formentlig kriminelt dårligt klaret.
Det kan overhovedet ikke undre at Gunnar ikke kan se problemet.
HVIS Gunnar gad sætte sig ind i tingene, så ville han vide at fx. en domsmand eller nævning IKKE kan deltage i en sag hvis han har det mindste kendskab til den anklagede.
Overført til omtalte sager, kan en skønsmand selvfølgelig ikke tildele erstatning til folk han kender, og da minkerhvervet trods alt var en lille klub, er der rigtig mange der kender hinanden. Så der burde være trængsel uden for dørene.
Er du rigtigt vel forvaret.
Ikke bare sidder der folk fra minkbranchen i de kommissioner, der bestemmer erstatningernes størrelse, de har også bestemmende flertal. Og skulle en enkelt sag blive anket, gælder det samme flertal også hos ankeinstansen!!!
Sagen er så grotesk, at man spørger sig selv om, hvem der i regeringskredsen kan stå inde for, at statskassen åbnes for selvbetjening til personer, der har et stærkt subjektivt og urealistisk forhold til, hvad deres forretning er værd i fri handel.
Jeg er ked af det, men sagen stinker af en politisk studehandel om borgfred i minksagen, betalt af skatteyderne, en praksis der lugter af fælt korruption.
Selvbetjening i statskassen har jo gennem en årrække været den officielle linje for Venstre og deres samarbejdspartnere blandt de borgerlige partier, hvor man gennem besparelser i bemandingen i Skat har saboteret
en effektiv skatteligning, hvor man trods tunge advarsler har ladet udbytteskatterodet florere, har ladet indkrævning af moms- og skatterestancer flyde og intet har udrettet for at bekæmpe skatteunddragelse gennem skattely. Alt dette for at fremme en tilstand, som ikke kunne opnås gennem skattelettelser ved lovgivning i folketinget.
En sådan forvaltning er et bananstats regimente værdigt, ikke en retsstats, som vi havde det engang.
Jeg føler mig temmelig enig i det meste i dit synspunkt. Det er bare det at minkerhvervet skal jo have en kompensation, og ja, vi er nok på vej til en bananstat. Det kan vi nok ikke ændre på.
Og endnu et ja, nedlukningen af Danmark var en stor fejl, Men der er jo fejl som man først erkender efter at de blev begået. Og jeg kan stadig godt lide Mette.
Du ville - trods stort set enig rådgivning fra en hær af fagpersoner - have undladt at lukke landet ned? Og taget ansvaret fremfor nu at være mandagstræner?
Det ved jeg ikke om jeg havde villet. Ærlig talt.
"Vaccinerne" blev imidlertid givet på et meget spinkelt fagligt grundlag. Uhyre spinkelt, faktisk.
Og de var hverken effektive eller sikre, som det blev sagt. De var faktisk skadelige for mange, især blandt de yngre.
Selvfølgelig skal det være fagfolk. Og som skrevet, når man er inhabil, forlader man lokalet. Lige som man gør i kommunalbestyrelsen, regionrådet og folketinget. Intet nyt under solen. Det vigtigste er : Så få DJØF´er som muligt.
Gunnar Johansen, nej det er ikke naturligt, at branche kan udlodde erstatninger til sig selv.
Der skal af uransalige årsager gives erstatning svarende til 10 års indtægt. Det er ganske enkelt, 10 års selvangivelser på bordet.
Og enhver bankmand eller økonom kam ud fra den optjente indkomst beregne værdien af produktionsapparatet, som jo også skal erstattes. Du forstår nok, at et produktionsapparat, det i de seneste år ikke har tjent penge til ejeren, har en værdi, det tederer.mod kr. 0,00. Medmindre det findes en god alternativ anvendelse. Hvad skulle det være?
Der er et meget mærkeligt "billede" skabt i mink-debatten. Jeg hørte på et tidspunkt en lille pige der siger til sin mor: Jeg vil så gerne have sådan en sød kæle-mink men nu skal de allesammen slåes ihjel.
Jeg nænnede ikke at fortælle at livets hovedformål, for en mink, er at blive slået ihjel og pelset, eller omvendt. At avle dyr udelukkende for at pelse er mig imod. At fremstille mink som søde kæledyr er noget af en vildledning, enhver der har arbejdet på en minkfarm ved at her skal man ikke stikke fingrene ind i burene. At store dele af pressen så har bakket 100% op om det hadske stormløb, gør ikke sagen bedre. Hvis mink-smitten var fortsat kunne vi have haft massegrave for homo-sapiens, ville det da være bedre? Med der var jo også en førende blå politiker der omtalte Koronaen som: sådan noget pjat. At smitten spredte sig med stor fart og på uforudsigelig vis, gjorde ikke sagen lettere. Uden regeringes indgreb var der nok flere døde en de fleste af os ville ønske, det være sig nok både A og B holdet.
Man kan beregne "overdødelighed" på mange måder. I året 2020, Corona-året, kan jeg ikke få øje på nogen overdødelighed i Danmark, da dødeligheden i 2020 nogenlunde svarede til gennemsnittet i de foregående 10 år. Så Covid-19 gav altså ikke anledning til nogen større dødelighed i Danmark. Tak Mette og Heunicke, hvis du vil det. Det kan alligevel ikke bevises at de gjorde større gavn!
I 2021, hvor vi begynder på "vaccinerne", oplever Danmark imidlertid en pæn stigning i dødeligheden, og den fortsætter i 2022 og 2023, men er muligvis slut for nærværende. Der er ingen, absolut ingen officiel interesse for at undersøge om årsagen skyldes "vaccinerne". Fertiliteten er også for nedadgående - heller ikke her er der interesse for at undersøge "vaccinerne". Pudsigt!
Der er da vist en læge der har glemt eller overset, da Italienerne kørte covid døde til massegrave i ligposer stuvet sammen på lastbiler. Mon hun forestiller sig der stadig kørers med ligposer i lastbiler i Italien, bare med de der så som hun siger nok dør i hobetal af andre sygdomme. Hmm, tror du på det. !!
Mon repræsentanterne fra minkerhvervet kommer med en plausibel forklaring på hvorfor de undlod at følge myndighedsanvisningerne om at lade personalet blive testet - men derimod accepterede at ikke testede medarbejderne frit kunne cirkulere rundt på farmene ?
Jeg tror det ikke for dermed vil de erkende - at de selv har været stærkt medvirkende til at smitten i minkbesætningerne steg eksplosivt - Som det er blevet skrevet her på tråden - det hele stinker - Selvfølgelig har Carl Valentin ret i at de er inhabile som deltagere i kommissionerne der skal vurdere erstatningskravene -
De såkaldte PCR-tests er for længst bedømt totalt irrelevante. Tag en slurk Coca Cola og en PCR-test og vupti: Du har Covid-19!
Beklager, men det er og var realiteterne.
Sikken en gang vrøvl - Selvfølgelig var testene relevante i kampen med at dæmme op for smittespredningen ude i minkbesætningerne - i øvrigt sammen med de andre smitteforebyggende foranstaltninger -
Ikke at det forbavser mig at der cirkulerer den slags påstande når det drejer sig om covid 19 - Det falder helt i tråd med påstanden om at pandemien er designet af verdenseliten World economic Forum og at vaccinerne gives for at gøre os kontrollerbare - Goddag mand økseskaft !!!
HVEM har bestemt hvordan erstatnings-kommissionen skal sammensættes ?
Det er formentlig et politisk spørgsmål, og derfor må nogle stå til ansvar for det.
Følg pengene!
Er sikker på at de Venstrepolitikere som har hjulpet med sammensætningen, har fået og forsætter med at få solide valgkampsbidrag, som tak for hjælpen med at lænse statskassen!
Et godt råd til alle her på denne tråd, lad være med at være naive,
Landbrug, Fødevare industrien og Minkerhvervet er alle sammen en del
af den lobby, som har den største indflydelse på hvad der foregår.
De er så magtfulde, at ingen tør røre ved deres indflydelse, og de
har tråd arme ind i de BLÅ politiske partier, se det i øjnene og
lad være med at være naive, nu vil regeringen have fred, den tør ikke
lægge sig ud med pressen, og pressen vil INTET gøre ved disse afsløringer
som er fremlagt i dette indlæg i PIO-PIO.
Tag jer sammen, KOM UD I VIRKELIGHEDEN.
Den fjerde statsmagt, er Landbrug- Fødevare og Minkerhvervets skødehund.
Jeg er helt enig med dig, Arne Jensen, i at der nok ikke er så meget, vi kan gøre hver især, netop fordi magteliten er en sammenspist elite, som ikke lytter til, hvad folk som dig og mig siger på internettet. Men det skal vel ikke forhindre os i at protestere?
Det er før set, at den folkelige modstand mod et eller andet politisk projekt har været så stor, at magthaverne rent faktisk har trukket det kontroversielle projekt tilbage eller har modereret den endelige udformning. Og den eneste måde at gøre en sådan fælles modstand synlig på, er ved at vi hver især, individuelt, brokker os og giver vores mening til kende. Når mange individuelle protester tilsammen når en kritisk masse, er der jo pludselig tale om en masseprotest, der kan medføre drastiske ændringer i Folketingets sammensætning.
Midt i en valgperiode kan en regering normalt gøre, hvad den vil, uden at frygte vælgernes vrede, fordi der jo er mange år til næste valg. Men i en situation som den nuværende, hvor regeringens grundlag smuldrer, er der en i det mindste teoretisk mulighed for, at regeringen vil lytte. For hvis der pludselig skulle komme valg, vil netop den øjeblikkelige vrede over den næsten grænseløs korruption i landbruget være én af de ting, vi vælgere husker og måske lader vores stemme påvirke af.
Om vi så er mange nok til at gøre en forskel, vil tiden vise. Men hvis vi ikke brokker os offentligt, og blot resignerer og lader stå til, vil der helt sikkert ikke ske en skid; korruptionen vil blot fortsætte.
Kværulanter kan være irriterende, især når de brokker sig over ting, som vi er uenige med dem i, men uden kværulanter og brokkehoveder vil vores begrænsede demokrati blot blive endnu mere tandløst, end det allerede er.
Det bå Danmark, her med Venstre i spidsen, har simpelthen påført staten en helt unødvendig udgift på milliarder og atter milliarder, og hvorfor? Fordi de var bitre over, at det ikke var en af dem, der var statsminister - ja faktisk så bitre, at de ikke engang kunne se det helt vanvittige i at tørre regningen af på skatteborgerne, bare så de kan få glæden ved få statsministeren til at fremstå som ekstra dyr for samfundet. Og det er ellers de partier, der vil have skatten ned?
Vanviddet er totalt, ved at lade ulven vogte fårene.
Minkavlerne er endnu engang ved at lænse statskassen. De var i forvejen i et vigende erhverv der var godt på vej til at lukke sig selv, og så blev de reddet på målstregen af COVID-19, hvor de danske skatteydere nu betaler prisen, for nogle utaknemmelige røvere og banditter, som pudsigt nok ikke ønsker at genoptage deres minkerhverv, fordi det lige netop var i gang med at lukke sig selv før Coronaen ramte Danmark!
Pinlig omgang for Jakob Jensen - minister for området og han er selvfølgelig fra Venstre. I GS 40 mio til 700 i forvejen underskudsramte minkavlere og tildelt til sig selv af folk m nær tilknytning til minkavlen. Det her er sgu en SKANDALE og V ministeren så i Aftenshowet ikke ud til at ha lyst til at gøre noget v sagen. Sig mig hvor mange penge får Venstre under bordet eller ud af denne sag økonomisk. DET HELE STINKER!!!
Desværre synes den nuværende regering at være mere og mere dysfunktionel. Når S og V rotter sig sammen mod resten af Danmark, så bliver regningen eksorbitant.
En ting er denne skandale med mink-erstatningerne, hvor S får fred, og V får "røven fuld af penge", - noget andet er den fælles front om at dække over alle de politisk skabte skandalesager i SKAT, hvor vi alle sammen er helt til grin, så længe man ikke vil tage ved lære.
12. februar 2024⋅
13 min.⋅
Politik⋅
123 anbefalinger⋅
26 bidrag⋅
221 delinger
IFLERE ÅR HAR NYHEDERNE handlet om mink. Eller mere præcist om beslutningen om at aflive over 15 millioner af dem. Som mange andre journalister har jeg først og fremmest været optaget af dén beslutning. Hvordan blev den truffet? Af hvem? Mogens Jensen eller Mette Frederiksen? Hvor meget blandede Barbara Bertelsen sig? Og hvorfor læste de ikke de papirer, hvor der stod, at beslutningen ikke var lovlig?
De spørgsmål er vigtige. Men i vores kollektive besættelse af dem er der noget, vi har overset. For i skyggen af den ene beslutning blev en anden truffet. En historisk beslutning om, at Danmarks minkavlere skulle have “fuldstændig erstatning”, en blankocheck, som ingen reelt kender størrelsen på. For godt tre år siden mente den ansvarlige minister, at det maksimalt ville koste fem milliarder kroner at aflive alle danske mink. Siden da er regningen blevet skruet op og op og op. For få uger siden blev estimatet hævet med 6,3 milliarder, så det seneste bud nu hedder 29,5 milliarder. Det er omkring 10.000 kroner fra hver eneste dansker i arbejde og nok til at hyre 5.700 ekstra sygeplejersker i ti år – inklusive tillæg og pension. Det er lige så meget, som vi bruger på Forsvaret på et almindeligt år. Kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kunne have fået for de penge.
Når så store beslutninger bliver truffet, har vi som journalister et ansvar for, at detaljerne bliver studeret, og at eventuelle fejl bliver opdaget så hurtigt som muligt. At alt bliver vendt og drejet, så hver enkelt dansker selv kan tage stilling til, om erstatningen er fair. Siden jeg hørte, at tallet var blevet skruet gevaldigt i vejret, har jeg haft en følelse af, at vi har svigtet det ansvar.
Derfor vil jeg nu undersøge, hvordan vi endte med en historisk betaling til et erhverv, hvor mange i forvejen var på nippet til at dreje nøglen om, og som en lang række europæiske lande allerede har forbudt. En stor del af forklaringen handler selvfølgelig om regeringens forhastede beslutning om at aflive minkene, der uden tvivl gjorde regningen større. Men den del er dækket grundigt, så i den her historie prøver jeg at forstå, hvorfor regningen med et trylleslag er blevet mange milliarder højere.
Forklaringen, jeg har fundet, lyder helt kort, at stort set alt i de foreløbige afgørelser ser ud til at gå minkavlernes vej. Den lidt længere version handler om en regnefejl til milliarder. Om proteinfattigt foder. Og om et helt særligt minkskind med navnet moondust.
Den 28. oktober 2020 oplyste daværende fødevareminister Mogens Jensen til Folketinget, at en aflivning af alle mink som led i en smittebekæmpelse ville "koste staten 2,3-2,8 milliarder kroner i umiddelbare erstatninger til besætningerne for dyr og driftstab". Dertil kom cirka 2,4 milliarder til rengøring og desinfektion af farmene. I alt altså cirka fem milliarder kroner. Den store forskel til det nuværende estimat skyldes blandt andet, at beløbet dengang ikke indeholdt erstatning for fremtidig indtjening, hvilket Folketinget senere besluttede, at avlerne skulle have.
Minkfarmene havde ifølge Danmarks Statistik i 2019 i gennemsnit et underskud på 0,7 millioner kroner, mens antallet af konkurser også var i kraftig stigning.
Hjælp mig
Ved du noget om sagen? Kontakt mig fortroligt på theis@zetland.dk, telefon 28921032 eller krypteret via appen Signal på samme nummer.
Ved du noget om sagen? Kontakt mig fortroligt på theis@zetland.dk, telefon 28921032 eller krypteret via appen Signal på samme nummer.
POLITIKERNE HAR BESLUTTET, at minkavlerne skal have erstatning for mere eller mindre alt, man kan forestille sig. For de millioner af mink, der blev aflivet under pandemien, men også for alle de hvalpe, deres avlstæver kunne have født hvert år frem til 2030, og som avlerne kunne have pelset, solgt og tjent penge på. De får erstatning for de tomme pladser i deres bure og de mink, der i teorien kunne være flyttet ind i dem i fremtiden. For gyllepumper, grusveje, 400-liters-frysere, aflivningsvogne og fodercomputere, der ikke længere er noget værd. De får penge til de advokater og revisorer, der hjælper dem med at få de penge, de har ret til. Selv de 290 minkavlere, der slet ikke havde nogen mink i 2020, skal have erstatning, efter deres tomme farme med ét blev værdiløse.
Regningen slutter ikke der. Staten skal bruge milliarder på at rive de tomme minkbygninger ned. Indtil det sker, skal avlerne have erstatning for “nødtørftig vedligeholdelse” af deres maskiner, for brand- og tyveriforsikring og i nogle tilfælde også husleje. Embedsfolk, dommere og kommissionsmedlemmer skal have løn, mens de behandler de i alt 1.222 ansøgninger om erstatning. Og så har alle, der under pandemien arbejdede med mink, fået fuldstændig frihed til at tage en hvilken som helst uddannelse, offentlig eller privat, på statens regning og uden prisloft.
De afgørende ord er “fuldstændig erstatning”. De var en del af en politisk aftale, der blev indgået få måneder efter beslutningen om at aflive minkene. Planen var, at det hele skulle gå stærkt, men så begyndte afgørelserne af, hvor meget hver enkelt minkavler skal have, at trække i langdrag. Nu er de første 58 afgørelser dog langt om længe landet. Jeg har fået aktindsigt i beløbene, og de viser, at den enkelte minkavler i snit får 12 millioner kroner i erstatning. De viser også, at der er meget stor forskel fra top til bund. Lavest ligger en minkavler fra Roslev ved Skive, der står til at få 1,4 millioner. Højest er en minkavler fra Løgumkloster i Sønderjylland. Som erstatning for, at hans minkfarm blev lukket, får han 48,5 millioner kroner.
De foreløbige afgørelser giver os ikke kun et interessant indblik i, hvor meget de enkelte minkavlere kan høste i erstatning. De er også grunden til, at det samlede forventede beløb nu er blevet skruet markant i vejret. Fødevareministeriet har nemlig set afgørelserne igennem og fundet ud af, at kommissionerne ser ud til at give minkavlerne mere, end myndighederne havde regnet med. Hvis den tendens fortsætter, ja, så stiger det samlede beløb.
Men hvorfor har minkavlerne fået mere? Det fandt jeg et par forskellige forklaringer på, da jeg dykkede helt ned i papirerne. De giver et fascinerende konkret indblik i, hvordan man som minkavler kan få forhøjet sin erstatning. Og dermed hvorfor vi allesammen ender med en større og større milliardregning.
LANGT STØRSTEDELEN AF MINKAVLERNES erstatning kommer fra det, man kalder tabt fremtidig indtjening. Den enkelte minkavler får nemlig ikke bare erstatning for de mink, der blev slået ned under corona. De får – som nævnt – også erstatning for alle de mink, deres avlstæver i de næste ni år kunne have født, og som avlerne siden kunne have aflivet, pelset og solgt på auktion til kinesiske pelskøbere.
Og hvordan beregner man så det? En uafhængig kommission skal afgøre, hvor meget hver enkelt minkavler skal have. Som det første skal kommissionen have styr på, hvor mange minkskind avleren producerede om året. Her tager de udgangspunkt i det antal mink, der var på farmen i 2020, medmindre minkavleren kan dokumentere, at der var konkrete planer om at skrue op for antallet i de kommende år. Og her viser de foreløbige afgørelser, hvordan minkavlerne har forsøgt at overbevise kommissionerne om, at 2020 på ingen måde var et retvisende år for lige deres minkfarm.
En minkavler fra Ringsted havde for eksempel i 2020 knap 6.000 mink. Men da myndighederne en decemberdag var på besøg for at se farmen, fortalte han dem, at han havde haft planer om at bygge nye stalde, så han kunne få flere mink. Helt præcist havde han tænkt sig at få 465 nye avlstæver, hvilket ville føre til flere tusind ekstra minkskind om året. Og derfor ville han gerne have en højere erstatning, end han havde udsigt til.
Faktisk, sagde han, havde han allerede fjernet jord for at gøre klar til at bygge nye minkhaller. Men Fødevarestyrelsen var ikke helt enige i den forklaring. Jorden var nemlig allerede blevet fjernet helt tilbage i 2015, og siden da var der ikke sket det store. Minkavleren havde hverken købt byggematerialer til de nye haller eller lånt penge til at bygge dem. Det erkendte minkavleren senere, men sagde ifølge afgørelsen, at han “uden tvivl ville kunne have fremskaffet den nødvendige finansiering”.
En anden minkavler gik endnu længere. Gennem sin advokat, som staten også betaler for, forklarede han, at han i 2019 havde fået dårligt foder fra Holstebro Minkfodercentral. Der var, mente han, ikke nok protein i foderet, og det betød, at hans avlstæver i 2020 havde fået færre hvalpe end normalt.
Derfor argumenterede han for, at hans årlige skindproduktion i stedet skulle beregnes som et gennemsnit af de foregående ti år. Dog med én undtagelse, som jeg synes er ret interessant: I 2015 var hans mink blevet ramt af plasmacytose. En sygdom, der giver glansløs pels, nedsat ædelyst, åndedrætsbesvær, aborter og væsentligt forøget dødelighed. Det betød, at det efterfølgende år havde været særligt dårligt, og derfor skulle lige det år ikke tælle med i gennemsnittet, mente han. Modsvaret ville selvfølgelig være, at pointen med et gennemsnit netop er, at man tager både de gode og dårlige år med. Men sådan så han det altså ikke. Og ud fra det regnestykke mente han, at hans årlige produktion skulle forhøjes med 1.000 avlstæver og 5.270 hvalpe i forhold til 2020.
I begge de to eksempler fik minkavlerne afslag på deres forsøg på at få forhøjet deres erstatning. I det sidste eksempel dog med det mindst tænkelige flertal. Her mente to af kommissionens fem medlemmer nemlig, at minkavleren havde dokumenteret, at det dårlige foder havde ført til færre hvalpe.
Jeg har søgt aktindsigt i alle de 58 foreløbige afgørelser, men foreløbig kun fået udleveret tre, som myndighederne har udvalgt. Så der er med andre ord meget, jeg stadig ikke ved. Men der er også noget, jeg godt ved. Nemlig at andre minkavlere er lykkedes med at overbevise kommissionerne om at skrue op for den forventede skindproduktion. I et brev til Folketinget fra slutningen af januar har Fødevareministeriet oplyst, at det samlede erstatningsbeløb pludselig er vokset med godt seks milliarder. Her kommer ministeriet samtidig med nogle detaljer om, hvorfor beløbet er vokset, der hidtil er blevet overset i mediedækningen. Og en af grundene er, at den “samlede skindproduktion er opjusteret med cirka syv procent”. Med andre ord er det altså i gennemsnit lykkedes minkavlerne at få lagt syv procent oven i det antal mink, de havde i 2020. Et ret bemærkelsesværdigt tal, når man ser på udviklingen op til corona: Her var der absolut ingen tegn på, at produktionen var stigende. Tværtimod faldt antallet af avlsdyr fra 2018 til 2019 med hele 26 procent.
Alligevel lykkes minkavlerne altså med at overbevise kommissionerne om, at de ville have skruet op for produktionen efter 2020. Og netop den forklaring er, ifølge mine oplysninger, en meget stor del af forklaringen på, at den samlede forventede erstatning er ved at stikke af.
Og ikke nok med det: Da myndighederne fandt frem til tallet syv procent, havde de, igen ifølge mine oplysninger, valgt at trække flere afgørelser fra regnestykket. Nemlig de afgørelser, hvor tallet blev opjusteret allermest. Hvis man tager de tal med, skal den samlede skindproduktion ikke opjusteres med syv, men i stedet med ni procent. Et tal, der alt andet lige vil føre til en endnu højere samlet erstatning end det nuværende estimat.
Næste skridt er at finde ud af, hvad skindene er værd. Her tager kommissionerne udgangspunkt i en standardpris – 333 kroner pr. skind – som så kan blive højere eller lavere, alt efter hvor mange penge den enkelte minkavler fik for sine skind i årene op til coronapandemien. Det burde være forholdsvis simpelt. Men også her har minkavlerne mulighed for at sige ‘stop lige en halv’. Hvis de kan dokumentere, at kvaliteten af de skind, de ville have produceret fra 2021 og frem, “afviger væsentligt” fra de tidligere skind, kan prisen stige. Og netop det lykkedes avleren med det dårlige foder faktisk med.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
“MINK SKINS HAVE REACHED THE MOON.” Sådan lød en overskrift i Kopenhagen Furs lækkert layoutede nyhedsmagasin i 2013. En minkavler fra Holstebro havde fremavlet en ganske særlig mink med en helt ny pelsfarve, der fik navnet moondust, og som blev beskrevet som en blanding af de allerede eksisterende farver cinnamon og stardust. En italiensk pelsblogger kunne ikke vente med at komme til København og se den nye farve med egne øjne.
Nu, godt ti år senere, har moondust-minken også fanget mit blik. For da minkavleren bag skulle have afgjort sin erstatning, skrev hans advokat, at “den unikke og populære minktype” blev solgt til “en merpris på op til 60 procent over den danske gennemsnitspris”. I årene op til corona havde avleren dog valgt at fryse moondust-skindene ned for at samle sammen til en stor kollektion. Derfor er de ikke med i hans gennemsnitspris. Og derfor mente avleren, at prisen – og dermed hans erstatning – skulle hæves.
Fødevarestyrelsen var enig i, at der kunne være grund til at hæve prisen, men ikke så meget, som minkavleren ønskede. Men lang historie kort, så endte kommissionen med at stille sig på minkavlerens side. På baggrund af et skøn fra Kopenhagen Fur mente de, at det var dokumenteret, at moondust-skindene ville blive solgt for 25 procent mere end gennemsnitlige skind.
Da ikke alle avlerens mink havde den særlige månestøvsfarve, betød det samlet set, at hans gennemsnitspris blev justeret fra 319 til 337 kroner. Umiddelbart en lille justering på bare 18 kroner. Men prisen gælder over 16.000 skind om året, og avleren skal have erstatning for ni års tabt indtjening. Og så betyder det lige pludselig en opjustering af den forventede indtjening på ikke mindre end 2,6 millioner kroner.
Jeg ved ikke, hvor mange minkavlere der har fået hævet deres skindpris. Men ifølge Fødevareministeriet har man i de foreløbige sager set en tendens til, at gennemsnitsprisen “fastsættes højere end oprindelig antaget”, hvilket “medfører højere erstatning”.
Det er altså en del af forklaringen på, at de samlede udgifter ser ud til at stige. Men der er en vigtig detalje. Jeg har nemlig fået oplysninger om, at myndighederne har valgt at gå ud fra, at tendensen til højere skindpriser ikke vil fortsætte i resten af afgørelserne. I teorien bør afgørelserne ende med at ramme gennemsnittet på 333 kroner pr. skind. Så det holder embedsfolkene fast i. Også selvom virkeligheden har vist noget andet. Så hvis tendensen til højere skindpriser viser sig at fortsætte, ja, så kommer regningen til at stige endnu en gang.
MINKAVLERNE FÅR IKKE HELE den tabte indtjening udbetalt. Først skal deres forventede udgifter trækkes fra, så de kun får erstatning for selve overskuddet. I papirerne finder jeg en tredje grund til, at den samlede erstatning er eksploderet, der handler om netop det. De første gæt på minkavlernes udgifter har været for høje. Og det betyder, at deres erstatning var sat for lavt.
For at regne en minkavlers udgifter ud skal myndighederne finde ud af, hvor meget løn minkavleren og hans ansatte ville skulle have, hvis man ikke lige havde slået alle minkene ihjel først. Af grunde, jeg ikke kender, bliver minkavlernes løn nu sat lavere end forventet. Lavere løn betyder et større teoretisk overskud i fremtiden og derfor højere erstatning. Af netop den grund er det næste også helt afgørende: Ministeriet har fundet en grum regnefejl i det oprindelige estimat.
Fejlen er, at man i 2021 kom til at regne ejerne af minkfarmenes løn med to gange. Det betød, at omkostningerne blev alt for høje, og erstatningen derfor for lav. På baggrund af ministeriets nye beregninger af løn “kan udgiftsskønnet med usikkerhed alt andet lige blive cirka to milliarder kroner højere, end hvad der oprindeligt var estimeret i 2021”, skriver Fødevareministeriet.
Det har ikke været en sjov dag på kontoret, da den fejl blev fundet.
Fejlen har tidligere været omtalt i Finans.
DEN KORTE FORKLARING PÅ, at regningen er eksploderet, er altså, at afgørelserne indtil videre er gået i minkavlernes retning. De har samlet set fået skruet op for både antallet af mink og prisen på pelsene. Og ned for deres udgifter. Alt sammen noget, der fører til højere erstatning. Også værdien af minkavlernes “kapitalapparat”, det vil sige alt det grej, de skal have erstatning for, er blevet vurderet “højere end oprindeligt antaget”.
For mig har mit foreløbige hovedspring ned i den store pengetank af erstatning først og fremmest efterladt mig med én tanke: at en fejl kan avle flere. Det hele begyndte med den forhastede beslutning om at slå alle mink ned. Den fejl satte så gang i en lavine, der stadig ruller. En regnefejl er nu med til at hæve regningen med milliarder. Tidsplanen for sagsbehandlingen var ikke realistisk. Det betyder så, at der skal sættes penge af til inflation. Og nu tegner der sig altså samtidig et billede af, at stort set alle de oprindelige estimater var for lave. Én ulykke kommer sjældent alene. Det samme gælder fejl.
Samtidig er det kun blevet tydeligere for mig, at der er mange sten, der mangler at blive vendt. Derfor fortsætter jeg også med at undersøge, hvordan staten gik fra at tro, at det her problem kunne løses for fem milliarder kroner, til at ende med en regning på knap 30 milliarder, der stadig risikerer at vokse til et beløb, man kun kan gisne om.
Jeg får brug for hjælp. Så hvis du ved noget, så kontakt mig endelig på theis@zetland.dk, telefon 28921032 eller krypteret via appen Signal på samme nummer.
Mere fra samme serie
Han er med til at afgøre minkerstatninger for milliarder. Nu kalder han sine kolleger for inhabile
Mink for milliarder
9 min.
•
Politik
•
21.03.2024
Han er med til at afgøre minkerstatninger for milliarder. Nu kalder han sine kolleger for inhabile
Af Theis Ehler Molin og Helle Fuusager
Staten klager over 93 procent af minkavlernes erstatninger. Men gæt, hvem der behandler klagesagerne
Niels Sørensen, tak for et meget flot indlæg, jeg vil hermed gerne
trække i land, jeg vil undlade at kalde Zetland for Minkavlernes,
Landbrugets og Fødevare industriens skødehund.
Det ville klæde vore selvglade mette hvis hun udbetalte minkavlernes deres erstatning i stedet for at nedsætte
et væld af kommissioner der alle har snablen i kassen ligesom alle hendes spindoktorer.
Bent Hansen, det kan ikke komme bag på nogen at du intet aner om
minksagen, den daværende regering havde stillet erstatning til
minkavlerne, du glemmer bare at det var medierne ikke tilfreds med.
og medierne og de BLÅ partier forlangte at minkavlerne ville have en
kompensation, som hvis minkerhvervene var blevet eksproprieret,
det vil sige, at erhvervet var blevet nedlagt, den lovgivning som de
BLÅ partier ikke ville godkende, havde KUN en midlertidig lukning af
minkproduktionen til og med 2021, som så blev forlænget til og med 2022.
Du tager fejl, der har ikke været nedsat en kommission omkring minksagen,
der er nedsat taksations grupper, som har en dommer i spidsen, men hvor
minkavlerne er i flertal, sådan kan vi ikke behandle vores samfund, det er
ikke regeringen der har nedsat de grupper med den sammensætning som findes.
Men vi er vidne til at statskassen bliver tømt, af Landsbrugserhvervet,
Fødevareerhvervet og Minkavlernes lobby virksomheder, statskassen bliver
lænset for mere end 3 x så meget som Sanjay Shar har kunne svindle sig til,
i udbytte skatte svindel sagen.
Det er lidt mærkeligt hvor hurtigt man glemmer hvad minkene var værd hvis skindene kunne sælges mig bekendt havde de en værdi på ca. 3mia. , Venstre fik prisen op med yderligere ,15-16 mia. hvorfor prisen nu igen vil stige med 10-12 mia. er for mig lidt uforstående. Der er nok nogle der mener at der skal betales for ,tabt arbejdsfortjeneste en 10-20 år frem i tiden. Hvad med at de tidligere minkavlere kommer ud på arbejdsmarkedet, der er jo mangel på arbejdskraft. Tag dog en beslutning og betal minkavlerne hvad minkene og burene var værd.
Forbuddet skulle være kommet samtidig med at vi herhjemme forbød avl og pelsproduktion på ræve - Med en begrundelse om de dyreetiske forhold ude på rævefarmene - Så hvad er forskellen når det drejede sig om mink ?
Kommentarer
Det er da kun naturligt at der i taksationskommissionerne sidder folk fra minkerhvervet. Vinavlere og bagere fx ville da næppe kunne bidrage med noget fornuftigt i den sammenhæng.
At der så er folk imellem som ikke bryder sig om Socialdemokratiet, betyder vel ikke det store. Herinde på Piopio.dk er der sjældent nogen der noget godt om fx Venstre. Sådan er det bare. Lev med det.
Valentin må da have ret i den forstand, at man ikke kan sidde i en kommission, der bevilger penge til en selv.
?
Hvis minkavler XYZ skal være med til at bestemme hvor meget samme XYZ skal have i erstatning, går XYZ vel uden for døren en stund. Sådan plejer det at ske.
I øvrigt er det besynderligt at der er så meget ståhej omkring minkskandalen. Det er ligesom at alt det andet der skete i Covid-årene var helt i orden. Det var det ikke, se fx https://punditokraterne.dk/2024/03/12/nedlukningen-fire-aar-senere/
"Vaccinerne" har forårsaget dødsfald og alvorlige bivirkninger, overdødelighed og mindre fertilitet i befolkningen. Alligevel tror menigmand at Mor Mette klarede ærterne med bravour. Se, det er godt klaret. Covid-19 blev mere end dårligt klaret. Formentlig kriminelt dårligt klaret.
Det kan overhovedet ikke undre at Gunnar ikke kan se problemet.
HVIS Gunnar gad sætte sig ind i tingene, så ville han vide at fx. en domsmand eller nævning IKKE kan deltage i en sag hvis han har det mindste kendskab til den anklagede.
Overført til omtalte sager, kan en skønsmand selvfølgelig ikke tildele erstatning til folk han kender, og da minkerhvervet trods alt var en lille klub, er der rigtig mange der kender hinanden. Så der burde være trængsel uden for dørene.
Minkavlere rådgiver minkavlere. Habiliteten er undertrykt, mener jeg.
Er du rigtigt vel forvaret.
Ikke bare sidder der folk fra minkbranchen i de kommissioner, der bestemmer erstatningernes størrelse, de har også bestemmende flertal. Og skulle en enkelt sag blive anket, gælder det samme flertal også hos ankeinstansen!!!
Sagen er så grotesk, at man spørger sig selv om, hvem der i regeringskredsen kan stå inde for, at statskassen åbnes for selvbetjening til personer, der har et stærkt subjektivt og urealistisk forhold til, hvad deres forretning er værd i fri handel.
Jeg er ked af det, men sagen stinker af en politisk studehandel om borgfred i minksagen, betalt af skatteyderne, en praksis der lugter af fælt korruption.
Selvbetjening i statskassen har jo gennem en årrække været den officielle linje for Venstre og deres samarbejdspartnere blandt de borgerlige partier, hvor man gennem besparelser i bemandingen i Skat har saboteret
en effektiv skatteligning, hvor man trods tunge advarsler har ladet udbytteskatterodet florere, har ladet indkrævning af moms- og skatterestancer flyde og intet har udrettet for at bekæmpe skatteunddragelse gennem skattely. Alt dette for at fremme en tilstand, som ikke kunne opnås gennem skattelettelser ved lovgivning i folketinget.
En sådan forvaltning er et bananstats regimente værdigt, ikke en retsstats, som vi havde det engang.
Jeg føler mig temmelig enig i det meste i dit synspunkt. Det er bare det at minkerhvervet skal jo have en kompensation, og ja, vi er nok på vej til en bananstat. Det kan vi nok ikke ændre på.
Og endnu et ja, nedlukningen af Danmark var en stor fejl, Men der er jo fejl som man først erkender efter at de blev begået. Og jeg kan stadig godt lide Mette.
Du ville - trods stort set enig rådgivning fra en hær af fagpersoner - have undladt at lukke landet ned? Og taget ansvaret fremfor nu at være mandagstræner?
Det ved jeg ikke om jeg havde villet. Ærlig talt.
"Vaccinerne" blev imidlertid givet på et meget spinkelt fagligt grundlag. Uhyre spinkelt, faktisk.
Og de var hverken effektive eller sikre, som det blev sagt. De var faktisk skadelige for mange, især blandt de yngre.
VRØVL. Du aner intet om emnet. Så stop med dine hjemmelavede konspirations-teorier.
Ja
Han har ret.
Man skal ikke dele offentlige penge ud til vennerne.
Ok egne penge
Selvfølgelig skal det være fagfolk. Og som skrevet, når man er inhabil, forlader man lokalet. Lige som man gør i kommunalbestyrelsen, regionrådet og folketinget. Intet nyt under solen. Det vigtigste er : Så få DJØF´er som muligt.
Gunnar Johansen, nej det er ikke naturligt, at branche kan udlodde erstatninger til sig selv.
Der skal af uransalige årsager gives erstatning svarende til 10 års indtægt. Det er ganske enkelt, 10 års selvangivelser på bordet.
Og enhver bankmand eller økonom kam ud fra den optjente indkomst beregne værdien af produktionsapparatet, som jo også skal erstattes. Du forstår nok, at et produktionsapparat, det i de seneste år ikke har tjent penge til ejeren, har en værdi, det tederer.mod kr. 0,00. Medmindre det findes en god alternativ anvendelse. Hvad skulle det være?
Det stinker.
Der er et meget mærkeligt "billede" skabt i mink-debatten. Jeg hørte på et tidspunkt en lille pige der siger til sin mor: Jeg vil så gerne have sådan en sød kæle-mink men nu skal de allesammen slåes ihjel.
Jeg nænnede ikke at fortælle at livets hovedformål, for en mink, er at blive slået ihjel og pelset, eller omvendt. At avle dyr udelukkende for at pelse er mig imod. At fremstille mink som søde kæledyr er noget af en vildledning, enhver der har arbejdet på en minkfarm ved at her skal man ikke stikke fingrene ind i burene. At store dele af pressen så har bakket 100% op om det hadske stormløb, gør ikke sagen bedre. Hvis mink-smitten var fortsat kunne vi have haft massegrave for homo-sapiens, ville det da være bedre? Med der var jo også en førende blå politiker der omtalte Koronaen som: sådan noget pjat. At smitten spredte sig med stor fart og på uforudsigelig vis, gjorde ikke sagen lettere. Uden regeringes indgreb var der nok flere døde en de fleste af os ville ønske, det være sig nok både A og B holdet.
Man kan beregne "overdødelighed" på mange måder. I året 2020, Corona-året, kan jeg ikke få øje på nogen overdødelighed i Danmark, da dødeligheden i 2020 nogenlunde svarede til gennemsnittet i de foregående 10 år. Så Covid-19 gav altså ikke anledning til nogen større dødelighed i Danmark. Tak Mette og Heunicke, hvis du vil det. Det kan alligevel ikke bevises at de gjorde større gavn!
I 2021, hvor vi begynder på "vaccinerne", oplever Danmark imidlertid en pæn stigning i dødeligheden, og den fortsætter i 2022 og 2023, men er muligvis slut for nærværende. Der er ingen, absolut ingen officiel interesse for at undersøge om årsagen skyldes "vaccinerne". Fertiliteten er også for nedadgående - heller ikke her er der interesse for at undersøge "vaccinerne". Pudsigt!
Der er da vist en læge der har glemt eller overset, da Italienerne kørte covid døde til massegrave i ligposer stuvet sammen på lastbiler. Mon hun forestiller sig der stadig kørers med ligposer i lastbiler i Italien, bare med de der så som hun siger nok dør i hobetal af andre sygdomme. Hmm, tror du på det. !!
Helle rammer plet med sin kommentar: Det stinker.
Mon repræsentanterne fra minkerhvervet kommer med en plausibel forklaring på hvorfor de undlod at følge myndighedsanvisningerne om at lade personalet blive testet - men derimod accepterede at ikke testede medarbejderne frit kunne cirkulere rundt på farmene ?
Jeg tror det ikke for dermed vil de erkende - at de selv har været stærkt medvirkende til at smitten i minkbesætningerne steg eksplosivt - Som det er blevet skrevet her på tråden - det hele stinker - Selvfølgelig har Carl Valentin ret i at de er inhabile som deltagere i kommissionerne der skal vurdere erstatningskravene -
De såkaldte PCR-tests er for længst bedømt totalt irrelevante. Tag en slurk Coca Cola og en PCR-test og vupti: Du har Covid-19!
Beklager, men det er og var realiteterne.
Sikken en gang vrøvl - Selvfølgelig var testene relevante i kampen med at dæmme op for smittespredningen ude i minkbesætningerne - i øvrigt sammen med de andre smitteforebyggende foranstaltninger -
Ikke at det forbavser mig at der cirkulerer den slags påstande når det drejer sig om covid 19 - Det falder helt i tråd med påstanden om at pandemien er designet af verdenseliten World economic Forum og at vaccinerne gives for at gøre os kontrollerbare - Goddag mand økseskaft !!!
HVEM har bestemt hvordan erstatnings-kommissionen skal sammensættes ?
Det er formentlig et politisk spørgsmål, og derfor må nogle stå til ansvar for det.
Følg pengene!
Er sikker på at de Venstrepolitikere som har hjulpet med sammensætningen, har fået og forsætter med at få solide valgkampsbidrag, som tak for hjælpen med at lænse statskassen!
Et godt råd til alle her på denne tråd, lad være med at være naive,
Landbrug, Fødevare industrien og Minkerhvervet er alle sammen en del
af den lobby, som har den største indflydelse på hvad der foregår.
De er så magtfulde, at ingen tør røre ved deres indflydelse, og de
har tråd arme ind i de BLÅ politiske partier, se det i øjnene og
lad være med at være naive, nu vil regeringen have fred, den tør ikke
lægge sig ud med pressen, og pressen vil INTET gøre ved disse afsløringer
som er fremlagt i dette indlæg i PIO-PIO.
Tag jer sammen, KOM UD I VIRKELIGHEDEN.
Den fjerde statsmagt, er Landbrug- Fødevare og Minkerhvervets skødehund.
Jeg er helt enig med dig, Arne Jensen, i at der nok ikke er så meget, vi kan gøre hver især, netop fordi magteliten er en sammenspist elite, som ikke lytter til, hvad folk som dig og mig siger på internettet. Men det skal vel ikke forhindre os i at protestere?
Det er før set, at den folkelige modstand mod et eller andet politisk projekt har været så stor, at magthaverne rent faktisk har trukket det kontroversielle projekt tilbage eller har modereret den endelige udformning. Og den eneste måde at gøre en sådan fælles modstand synlig på, er ved at vi hver især, individuelt, brokker os og giver vores mening til kende. Når mange individuelle protester tilsammen når en kritisk masse, er der jo pludselig tale om en masseprotest, der kan medføre drastiske ændringer i Folketingets sammensætning.
Midt i en valgperiode kan en regering normalt gøre, hvad den vil, uden at frygte vælgernes vrede, fordi der jo er mange år til næste valg. Men i en situation som den nuværende, hvor regeringens grundlag smuldrer, er der en i det mindste teoretisk mulighed for, at regeringen vil lytte. For hvis der pludselig skulle komme valg, vil netop den øjeblikkelige vrede over den næsten grænseløs korruption i landbruget være én af de ting, vi vælgere husker og måske lader vores stemme påvirke af.
Om vi så er mange nok til at gøre en forskel, vil tiden vise. Men hvis vi ikke brokker os offentligt, og blot resignerer og lader stå til, vil der helt sikkert ikke ske en skid; korruptionen vil blot fortsætte.
Kværulanter kan være irriterende, især når de brokker sig over ting, som vi er uenige med dem i, men uden kværulanter og brokkehoveder vil vores begrænsede demokrati blot blive endnu mere tandløst, end det allerede er.
Det bå Danmark, her med Venstre i spidsen, har simpelthen påført staten en helt unødvendig udgift på milliarder og atter milliarder, og hvorfor? Fordi de var bitre over, at det ikke var en af dem, der var statsminister - ja faktisk så bitre, at de ikke engang kunne se det helt vanvittige i at tørre regningen af på skatteborgerne, bare så de kan få glæden ved få statsministeren til at fremstå som ekstra dyr for samfundet. Og det er ellers de partier, der vil have skatten ned?
Vanviddet er totalt, ved at lade ulven vogte fårene.
Minkavlerne er endnu engang ved at lænse statskassen. De var i forvejen i et vigende erhverv der var godt på vej til at lukke sig selv, og så blev de reddet på målstregen af COVID-19, hvor de danske skatteydere nu betaler prisen, for nogle utaknemmelige røvere og banditter, som pudsigt nok ikke ønsker at genoptage deres minkerhverv, fordi det lige netop var i gang med at lukke sig selv før Coronaen ramte Danmark!
Pinlig omgang for Jakob Jensen - minister for området og han er selvfølgelig fra Venstre. I GS 40 mio til 700 i forvejen underskudsramte minkavlere og tildelt til sig selv af folk m nær tilknytning til minkavlen. Det her er sgu en SKANDALE og V ministeren så i Aftenshowet ikke ud til at ha lyst til at gøre noget v sagen. Sig mig hvor mange penge får Venstre under bordet eller ud af denne sag økonomisk. DET HELE STINKER!!!
Desværre synes den nuværende regering at være mere og mere dysfunktionel. Når S og V rotter sig sammen mod resten af Danmark, så bliver regningen eksorbitant.
En ting er denne skandale med mink-erstatningerne, hvor S får fred, og V får "røven fuld af penge", - noget andet er den fælles front om at dække over alle de politisk skabte skandalesager i SKAT, hvor vi alle sammen er helt til grin, så længe man ikke vil tage ved lære.
Af Theis Ehler Molin
00:00
19:38
12. februar 2024⋅
13 min.⋅
Politik⋅
123 anbefalinger⋅
26 bidrag⋅
221 delinger
IFLERE ÅR HAR NYHEDERNE handlet om mink. Eller mere præcist om beslutningen om at aflive over 15 millioner af dem. Som mange andre journalister har jeg først og fremmest været optaget af dén beslutning. Hvordan blev den truffet? Af hvem? Mogens Jensen eller Mette Frederiksen? Hvor meget blandede Barbara Bertelsen sig? Og hvorfor læste de ikke de papirer, hvor der stod, at beslutningen ikke var lovlig?
De spørgsmål er vigtige. Men i vores kollektive besættelse af dem er der noget, vi har overset. For i skyggen af den ene beslutning blev en anden truffet. En historisk beslutning om, at Danmarks minkavlere skulle have “fuldstændig erstatning”, en blankocheck, som ingen reelt kender størrelsen på. For godt tre år siden mente den ansvarlige minister, at det maksimalt ville koste fem milliarder kroner at aflive alle danske mink. Siden da er regningen blevet skruet op og op og op. For få uger siden blev estimatet hævet med 6,3 milliarder, så det seneste bud nu hedder 29,5 milliarder. Det er omkring 10.000 kroner fra hver eneste dansker i arbejde og nok til at hyre 5.700 ekstra sygeplejersker i ti år – inklusive tillæg og pension. Det er lige så meget, som vi bruger på Forsvaret på et almindeligt år. Kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kunne have fået for de penge.
Når så store beslutninger bliver truffet, har vi som journalister et ansvar for, at detaljerne bliver studeret, og at eventuelle fejl bliver opdaget så hurtigt som muligt. At alt bliver vendt og drejet, så hver enkelt dansker selv kan tage stilling til, om erstatningen er fair. Siden jeg hørte, at tallet var blevet skruet gevaldigt i vejret, har jeg haft en følelse af, at vi har svigtet det ansvar.
Derfor vil jeg nu undersøge, hvordan vi endte med en historisk betaling til et erhverv, hvor mange i forvejen var på nippet til at dreje nøglen om, og som en lang række europæiske lande allerede har forbudt. En stor del af forklaringen handler selvfølgelig om regeringens forhastede beslutning om at aflive minkene, der uden tvivl gjorde regningen større. Men den del er dækket grundigt, så i den her historie prøver jeg at forstå, hvorfor regningen med et trylleslag er blevet mange milliarder højere.
Forklaringen, jeg har fundet, lyder helt kort, at stort set alt i de foreløbige afgørelser ser ud til at gå minkavlernes vej. Den lidt længere version handler om en regnefejl til milliarder. Om proteinfattigt foder. Og om et helt særligt minkskind med navnet moondust.
Den 28. oktober 2020 oplyste daværende fødevareminister Mogens Jensen til Folketinget, at en aflivning af alle mink som led i en smittebekæmpelse ville "koste staten 2,3-2,8 milliarder kroner i umiddelbare erstatninger til besætningerne for dyr og driftstab". Dertil kom cirka 2,4 milliarder til rengøring og desinfektion af farmene. I alt altså cirka fem milliarder kroner. Den store forskel til det nuværende estimat skyldes blandt andet, at beløbet dengang ikke indeholdt erstatning for fremtidig indtjening, hvilket Folketinget senere besluttede, at avlerne skulle have.
Minkfarmene havde ifølge Danmarks Statistik i 2019 i gennemsnit et underskud på 0,7 millioner kroner, mens antallet af konkurser også var i kraftig stigning.
Hjælp mig
Ved du noget om sagen? Kontakt mig fortroligt på theis@zetland.dk, telefon 28921032 eller krypteret via appen Signal på samme nummer.
Ved du noget om sagen? Kontakt mig fortroligt på theis@zetland.dk, telefon 28921032 eller krypteret via appen Signal på samme nummer.
POLITIKERNE HAR BESLUTTET, at minkavlerne skal have erstatning for mere eller mindre alt, man kan forestille sig. For de millioner af mink, der blev aflivet under pandemien, men også for alle de hvalpe, deres avlstæver kunne have født hvert år frem til 2030, og som avlerne kunne have pelset, solgt og tjent penge på. De får erstatning for de tomme pladser i deres bure og de mink, der i teorien kunne være flyttet ind i dem i fremtiden. For gyllepumper, grusveje, 400-liters-frysere, aflivningsvogne og fodercomputere, der ikke længere er noget værd. De får penge til de advokater og revisorer, der hjælper dem med at få de penge, de har ret til. Selv de 290 minkavlere, der slet ikke havde nogen mink i 2020, skal have erstatning, efter deres tomme farme med ét blev værdiløse.
Regningen slutter ikke der. Staten skal bruge milliarder på at rive de tomme minkbygninger ned. Indtil det sker, skal avlerne have erstatning for “nødtørftig vedligeholdelse” af deres maskiner, for brand- og tyveriforsikring og i nogle tilfælde også husleje. Embedsfolk, dommere og kommissionsmedlemmer skal have løn, mens de behandler de i alt 1.222 ansøgninger om erstatning. Og så har alle, der under pandemien arbejdede med mink, fået fuldstændig frihed til at tage en hvilken som helst uddannelse, offentlig eller privat, på statens regning og uden prisloft.
De afgørende ord er “fuldstændig erstatning”. De var en del af en politisk aftale, der blev indgået få måneder efter beslutningen om at aflive minkene. Planen var, at det hele skulle gå stærkt, men så begyndte afgørelserne af, hvor meget hver enkelt minkavler skal have, at trække i langdrag. Nu er de første 58 afgørelser dog langt om længe landet. Jeg har fået aktindsigt i beløbene, og de viser, at den enkelte minkavler i snit får 12 millioner kroner i erstatning. De viser også, at der er meget stor forskel fra top til bund. Lavest ligger en minkavler fra Roslev ved Skive, der står til at få 1,4 millioner. Højest er en minkavler fra Løgumkloster i Sønderjylland. Som erstatning for, at hans minkfarm blev lukket, får han 48,5 millioner kroner.
De foreløbige afgørelser giver os ikke kun et interessant indblik i, hvor meget de enkelte minkavlere kan høste i erstatning. De er også grunden til, at det samlede forventede beløb nu er blevet skruet markant i vejret. Fødevareministeriet har nemlig set afgørelserne igennem og fundet ud af, at kommissionerne ser ud til at give minkavlerne mere, end myndighederne havde regnet med. Hvis den tendens fortsætter, ja, så stiger det samlede beløb.
Men hvorfor har minkavlerne fået mere? Det fandt jeg et par forskellige forklaringer på, da jeg dykkede helt ned i papirerne. De giver et fascinerende konkret indblik i, hvordan man som minkavler kan få forhøjet sin erstatning. Og dermed hvorfor vi allesammen ender med en større og større milliardregning.
LANGT STØRSTEDELEN AF MINKAVLERNES erstatning kommer fra det, man kalder tabt fremtidig indtjening. Den enkelte minkavler får nemlig ikke bare erstatning for de mink, der blev slået ned under corona. De får – som nævnt – også erstatning for alle de mink, deres avlstæver i de næste ni år kunne have født, og som avlerne siden kunne have aflivet, pelset og solgt på auktion til kinesiske pelskøbere.
Og hvordan beregner man så det? En uafhængig kommission skal afgøre, hvor meget hver enkelt minkavler skal have. Som det første skal kommissionen have styr på, hvor mange minkskind avleren producerede om året. Her tager de udgangspunkt i det antal mink, der var på farmen i 2020, medmindre minkavleren kan dokumentere, at der var konkrete planer om at skrue op for antallet i de kommende år. Og her viser de foreløbige afgørelser, hvordan minkavlerne har forsøgt at overbevise kommissionerne om, at 2020 på ingen måde var et retvisende år for lige deres minkfarm.
En minkavler fra Ringsted havde for eksempel i 2020 knap 6.000 mink. Men da myndighederne en decemberdag var på besøg for at se farmen, fortalte han dem, at han havde haft planer om at bygge nye stalde, så han kunne få flere mink. Helt præcist havde han tænkt sig at få 465 nye avlstæver, hvilket ville føre til flere tusind ekstra minkskind om året. Og derfor ville han gerne have en højere erstatning, end han havde udsigt til.
Faktisk, sagde han, havde han allerede fjernet jord for at gøre klar til at bygge nye minkhaller. Men Fødevarestyrelsen var ikke helt enige i den forklaring. Jorden var nemlig allerede blevet fjernet helt tilbage i 2015, og siden da var der ikke sket det store. Minkavleren havde hverken købt byggematerialer til de nye haller eller lånt penge til at bygge dem. Det erkendte minkavleren senere, men sagde ifølge afgørelsen, at han “uden tvivl ville kunne have fremskaffet den nødvendige finansiering”.
En anden minkavler gik endnu længere. Gennem sin advokat, som staten også betaler for, forklarede han, at han i 2019 havde fået dårligt foder fra Holstebro Minkfodercentral. Der var, mente han, ikke nok protein i foderet, og det betød, at hans avlstæver i 2020 havde fået færre hvalpe end normalt.
Derfor argumenterede han for, at hans årlige skindproduktion i stedet skulle beregnes som et gennemsnit af de foregående ti år. Dog med én undtagelse, som jeg synes er ret interessant: I 2015 var hans mink blevet ramt af plasmacytose. En sygdom, der giver glansløs pels, nedsat ædelyst, åndedrætsbesvær, aborter og væsentligt forøget dødelighed. Det betød, at det efterfølgende år havde været særligt dårligt, og derfor skulle lige det år ikke tælle med i gennemsnittet, mente han. Modsvaret ville selvfølgelig være, at pointen med et gennemsnit netop er, at man tager både de gode og dårlige år med. Men sådan så han det altså ikke. Og ud fra det regnestykke mente han, at hans årlige produktion skulle forhøjes med 1.000 avlstæver og 5.270 hvalpe i forhold til 2020.
I begge de to eksempler fik minkavlerne afslag på deres forsøg på at få forhøjet deres erstatning. I det sidste eksempel dog med det mindst tænkelige flertal. Her mente to af kommissionens fem medlemmer nemlig, at minkavleren havde dokumenteret, at det dårlige foder havde ført til færre hvalpe.
Jeg har søgt aktindsigt i alle de 58 foreløbige afgørelser, men foreløbig kun fået udleveret tre, som myndighederne har udvalgt. Så der er med andre ord meget, jeg stadig ikke ved. Men der er også noget, jeg godt ved. Nemlig at andre minkavlere er lykkedes med at overbevise kommissionerne om at skrue op for den forventede skindproduktion. I et brev til Folketinget fra slutningen af januar har Fødevareministeriet oplyst, at det samlede erstatningsbeløb pludselig er vokset med godt seks milliarder. Her kommer ministeriet samtidig med nogle detaljer om, hvorfor beløbet er vokset, der hidtil er blevet overset i mediedækningen. Og en af grundene er, at den “samlede skindproduktion er opjusteret med cirka syv procent”. Med andre ord er det altså i gennemsnit lykkedes minkavlerne at få lagt syv procent oven i det antal mink, de havde i 2020. Et ret bemærkelsesværdigt tal, når man ser på udviklingen op til corona: Her var der absolut ingen tegn på, at produktionen var stigende. Tværtimod faldt antallet af avlsdyr fra 2018 til 2019 med hele 26 procent.
Alligevel lykkes minkavlerne altså med at overbevise kommissionerne om, at de ville have skruet op for produktionen efter 2020. Og netop den forklaring er, ifølge mine oplysninger, en meget stor del af forklaringen på, at den samlede forventede erstatning er ved at stikke af.
Og ikke nok med det: Da myndighederne fandt frem til tallet syv procent, havde de, igen ifølge mine oplysninger, valgt at trække flere afgørelser fra regnestykket. Nemlig de afgørelser, hvor tallet blev opjusteret allermest. Hvis man tager de tal med, skal den samlede skindproduktion ikke opjusteres med syv, men i stedet med ni procent. Et tal, der alt andet lige vil føre til en endnu højere samlet erstatning end det nuværende estimat.
Næste skridt er at finde ud af, hvad skindene er værd. Her tager kommissionerne udgangspunkt i en standardpris – 333 kroner pr. skind – som så kan blive højere eller lavere, alt efter hvor mange penge den enkelte minkavler fik for sine skind i årene op til coronapandemien. Det burde være forholdsvis simpelt. Men også her har minkavlerne mulighed for at sige ‘stop lige en halv’. Hvis de kan dokumentere, at kvaliteten af de skind, de ville have produceret fra 2021 og frem, “afviger væsentligt” fra de tidligere skind, kan prisen stige. Og netop det lykkedes avleren med det dårlige foder faktisk med.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
“MINK SKINS HAVE REACHED THE MOON.” Sådan lød en overskrift i Kopenhagen Furs lækkert layoutede nyhedsmagasin i 2013. En minkavler fra Holstebro havde fremavlet en ganske særlig mink med en helt ny pelsfarve, der fik navnet moondust, og som blev beskrevet som en blanding af de allerede eksisterende farver cinnamon og stardust. En italiensk pelsblogger kunne ikke vente med at komme til København og se den nye farve med egne øjne.
Nu, godt ti år senere, har moondust-minken også fanget mit blik. For da minkavleren bag skulle have afgjort sin erstatning, skrev hans advokat, at “den unikke og populære minktype” blev solgt til “en merpris på op til 60 procent over den danske gennemsnitspris”. I årene op til corona havde avleren dog valgt at fryse moondust-skindene ned for at samle sammen til en stor kollektion. Derfor er de ikke med i hans gennemsnitspris. Og derfor mente avleren, at prisen – og dermed hans erstatning – skulle hæves.
Fødevarestyrelsen var enig i, at der kunne være grund til at hæve prisen, men ikke så meget, som minkavleren ønskede. Men lang historie kort, så endte kommissionen med at stille sig på minkavlerens side. På baggrund af et skøn fra Kopenhagen Fur mente de, at det var dokumenteret, at moondust-skindene ville blive solgt for 25 procent mere end gennemsnitlige skind.
Da ikke alle avlerens mink havde den særlige månestøvsfarve, betød det samlet set, at hans gennemsnitspris blev justeret fra 319 til 337 kroner. Umiddelbart en lille justering på bare 18 kroner. Men prisen gælder over 16.000 skind om året, og avleren skal have erstatning for ni års tabt indtjening. Og så betyder det lige pludselig en opjustering af den forventede indtjening på ikke mindre end 2,6 millioner kroner.
Jeg ved ikke, hvor mange minkavlere der har fået hævet deres skindpris. Men ifølge Fødevareministeriet har man i de foreløbige sager set en tendens til, at gennemsnitsprisen “fastsættes højere end oprindelig antaget”, hvilket “medfører højere erstatning”.
Det er altså en del af forklaringen på, at de samlede udgifter ser ud til at stige. Men der er en vigtig detalje. Jeg har nemlig fået oplysninger om, at myndighederne har valgt at gå ud fra, at tendensen til højere skindpriser ikke vil fortsætte i resten af afgørelserne. I teorien bør afgørelserne ende med at ramme gennemsnittet på 333 kroner pr. skind. Så det holder embedsfolkene fast i. Også selvom virkeligheden har vist noget andet. Så hvis tendensen til højere skindpriser viser sig at fortsætte, ja, så kommer regningen til at stige endnu en gang.
MINKAVLERNE FÅR IKKE HELE den tabte indtjening udbetalt. Først skal deres forventede udgifter trækkes fra, så de kun får erstatning for selve overskuddet. I papirerne finder jeg en tredje grund til, at den samlede erstatning er eksploderet, der handler om netop det. De første gæt på minkavlernes udgifter har været for høje. Og det betyder, at deres erstatning var sat for lavt.
For at regne en minkavlers udgifter ud skal myndighederne finde ud af, hvor meget løn minkavleren og hans ansatte ville skulle have, hvis man ikke lige havde slået alle minkene ihjel først. Af grunde, jeg ikke kender, bliver minkavlernes løn nu sat lavere end forventet. Lavere løn betyder et større teoretisk overskud i fremtiden og derfor højere erstatning. Af netop den grund er det næste også helt afgørende: Ministeriet har fundet en grum regnefejl i det oprindelige estimat.
Fejlen er, at man i 2021 kom til at regne ejerne af minkfarmenes løn med to gange. Det betød, at omkostningerne blev alt for høje, og erstatningen derfor for lav. På baggrund af ministeriets nye beregninger af løn “kan udgiftsskønnet med usikkerhed alt andet lige blive cirka to milliarder kroner højere, end hvad der oprindeligt var estimeret i 2021”, skriver Fødevareministeriet.
Det har ikke været en sjov dag på kontoret, da den fejl blev fundet.
Fejlen har tidligere været omtalt i Finans.
DEN KORTE FORKLARING PÅ, at regningen er eksploderet, er altså, at afgørelserne indtil videre er gået i minkavlernes retning. De har samlet set fået skruet op for både antallet af mink og prisen på pelsene. Og ned for deres udgifter. Alt sammen noget, der fører til højere erstatning. Også værdien af minkavlernes “kapitalapparat”, det vil sige alt det grej, de skal have erstatning for, er blevet vurderet “højere end oprindeligt antaget”.
For mig har mit foreløbige hovedspring ned i den store pengetank af erstatning først og fremmest efterladt mig med én tanke: at en fejl kan avle flere. Det hele begyndte med den forhastede beslutning om at slå alle mink ned. Den fejl satte så gang i en lavine, der stadig ruller. En regnefejl er nu med til at hæve regningen med milliarder. Tidsplanen for sagsbehandlingen var ikke realistisk. Det betyder så, at der skal sættes penge af til inflation. Og nu tegner der sig altså samtidig et billede af, at stort set alle de oprindelige estimater var for lave. Én ulykke kommer sjældent alene. Det samme gælder fejl.
Samtidig er det kun blevet tydeligere for mig, at der er mange sten, der mangler at blive vendt. Derfor fortsætter jeg også med at undersøge, hvordan staten gik fra at tro, at det her problem kunne løses for fem milliarder kroner, til at ende med en regning på knap 30 milliarder, der stadig risikerer at vokse til et beløb, man kun kan gisne om.
Jeg får brug for hjælp. Så hvis du ved noget, så kontakt mig endelig på theis@zetland.dk, telefon 28921032 eller krypteret via appen Signal på samme nummer.
Mere fra samme serie
Han er med til at afgøre minkerstatninger for milliarder. Nu kalder han sine kolleger for inhabile
Mink for milliarder
9 min.
•
Politik
•
21.03.2024
Han er med til at afgøre minkerstatninger for milliarder. Nu kalder han sine kolleger for inhabile
Af Theis Ehler Molin og Helle Fuusager
Staten klager over 93 procent af minkavlernes erstatninger. Men gæt, hvem der behandler klagesagerne
dette indlæg er meget saglig ,endelig en der sætter ord på hvad mange af almene befolkning gætte på. der er kun en vinder (minkavlerne )
Niels Sørensen, tak for et meget flot indlæg, jeg vil hermed gerne
trække i land, jeg vil undlade at kalde Zetland for Minkavlernes,
Landbrugets og Fødevare industriens skødehund.
Husk det er MOLIN fra Zetland der er KILDEN og tak Arne. Denne sag er sgu for SLEM - men selv Jakob Jensen har vist fået kolde fødder nu!!
Det ville klæde vore selvglade mette hvis hun udbetalte minkavlernes deres erstatning i stedet for at nedsætte
et væld af kommissioner der alle har snablen i kassen ligesom alle hendes spindoktorer.
Bent Hansen, det kan ikke komme bag på nogen at du intet aner om
minksagen, den daværende regering havde stillet erstatning til
minkavlerne, du glemmer bare at det var medierne ikke tilfreds med.
og medierne og de BLÅ partier forlangte at minkavlerne ville have en
kompensation, som hvis minkerhvervene var blevet eksproprieret,
det vil sige, at erhvervet var blevet nedlagt, den lovgivning som de
BLÅ partier ikke ville godkende, havde KUN en midlertidig lukning af
minkproduktionen til og med 2021, som så blev forlænget til og med 2022.
Du tager fejl, der har ikke været nedsat en kommission omkring minksagen,
der er nedsat taksations grupper, som har en dommer i spidsen, men hvor
minkavlerne er i flertal, sådan kan vi ikke behandle vores samfund, det er
ikke regeringen der har nedsat de grupper med den sammensætning som findes.
Men vi er vidne til at statskassen bliver tømt, af Landsbrugserhvervet,
Fødevareerhvervet og Minkavlernes lobby virksomheder, statskassen bliver
lænset for mere end 3 x så meget som Sanjay Shar har kunne svindle sig til,
i udbytte skatte svindel sagen.
Godt gået Bent
Godt gået Arne
Det er lidt mærkeligt hvor hurtigt man glemmer hvad minkene var værd hvis skindene kunne sælges mig bekendt havde de en værdi på ca. 3mia. , Venstre fik prisen op med yderligere ,15-16 mia. hvorfor prisen nu igen vil stige med 10-12 mia. er for mig lidt uforstående. Der er nok nogle der mener at der skal betales for ,tabt arbejdsfortjeneste en 10-20 år frem i tiden. Hvad med at de tidligere minkavlere kommer ud på arbejdsmarkedet, der er jo mangel på arbejdskraft. Tag dog en beslutning og betal minkavlerne hvad minkene og burene var værd.
Så til en branche, hvor hnovedparten have gået fallit indenfor maks 3 år.
Udover dette, som ville være blevet forbudt, inden 2030 som i andre lande
Forbuddet skulle være kommet samtidig med at vi herhjemme forbød avl og pelsproduktion på ræve - Med en begrundelse om de dyreetiske forhold ude på rævefarmene - Så hvad er forskellen når det drejede sig om mink ?