Det fremgår af en undersøgelse fra Arbejdernesbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at arbejderklassens børn, børn af faglærte og forældre med korte videregående uddannelser i langt højere grad end akademikeres og overklassens børn har et fritidsjob.

Men forældre med højere lønninger gør deres børn en bjørnetjeneste, hvis de ikke lader børnene prøve kræfter med et fritidsjob.

Det mener beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel, som understreger, at der er masser af fordele for børn og unge ved at have et fritidsjob.

Man lærer meget af fritidsjob

“Det er færre nu end tidligere, der har et fritidsjob. og det synes jeg faktisk er en udfordring, først og fremmest for de unge. Fordi man kan lære rigtig meget af et fritidsjob. Man bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvilket er noget andet man lærer end i skolen,” siger Jens Joel til Netavisen Pio.

Ifølge undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremgår det, at cirka hvert andet barn født i år 2000 med forældre med erhvervsfaglige eller korte videregående uddannelser har haft et fritidsjob i løbet af grundskoleårene.

For børn af akademikere gælder det kun hvert tredje.

Kigger man på sociale klasser, som er en mere detaljeret definition baseret på uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning, tegner der sig et lignende billede.

Her fremgår det, at der er flest børn fra arbejderklassen og middelklassen, som har haft et fritidsjob i løbet af grundskolen.

Cirka halvdelen i denne kategori har haft et fritidsjob, hvilket kun gælder for cirka en tredjedel af børnene i overklassen.

Høje lønninger

“Jeg tror, at nogle af dem med høje lønninger tænker, at det ikke er nødvendigt for deres børn at have et fritidsjob. Men man gør sine børn en bjørnetjeneste ved at give dem nogle lommepenge i stedet for at få et fritidsjob,” siger Jens Joel.

Han tilføjer, at en grund til forskellen mellem de forskellige grupper i samfundet også kan være at faglærte eller ansatte på fabrikker og virksomheder kan have lettere ved at skaffe deres børn et fritidsjob gennem deres netværk, end eksempelvis en der arbejder med at undervise.   

Ikke desto mindre peger Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse på, at unge som har haft et fritidsjob klarer sig bedre på en række parametre.

22-årige, som tidligere har haft et fritidsjob har oftere en god tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med 22-årige, som ikke har haft et fritidsjob.

14 procent af unge uden tidligere fritidsjob står uden for arbejdsstyrken, mens det gælder for 8 procent af unge, som tidligere har haft et fritidsjob.

Og 22-årige, som har haft et fritidsjob, har oftere fuldført mindst en ungdomsuddannelse sammenlignet med 22-årige uden tidligere fritidsjob. Især har flere fuldført en erhvervsuddannelse.

Det gælder på tværs af de forskellige sociale klasser.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra 64.251 personer.

Men man kan dog ikke nødvendigvis konkludere, hvad der er årsag til de resultater, som undersøgelsen viser