Annonce

Findsen: Jeg havde kontakt med journalister under min hjemsendelse

Den hjemsendte FE-chef oplyser i sin bog om kontakt med et antal journalister: “Jeg tog ansvar for at afværge potentielt skadelige historier”
Foto: Politikens Forlag
Lars Findsen, tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste
Den hjemsendte og tiltalte FE-chef, Lars Findsen, oplyser i sin erindringsbog, 'Spionchefen', at han under sin 16 måneder lange hjemsendelse havde kontakt til journalister.

Findsen er netop tiltalt for at have viderebragt klassificeret materiale til venner, familie og ikke mindst journalister under sin hjemsendelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

En tiltale som er rejst af søstertjenesten, Politiets Efterretningstjeneste, PET, på baggrund af rumaflytninger, telefonaflytninger og hemmelige ransagninger under Findsens hjemsendelse.

Ikke interviews, men pressekontakt

I sin erindringsbog oplyser Lars Findsen, at han besluttede ikke at give interviews under sin hjemsendelse, men at han samtidig vedligeholdt sine pressekontakter:

“Mine pressekontakter holdt jeg dog ved lige, for jeg havde brug for at følge med i, hvad der rørte sig omkring FE og tilsynssagen,” skriver Findsen.

Findsen noterer, at han i medierne kunne se, at flere kilder var aktive og plantede forkerte eller misvisende historier om FE. Det brød Findsen sig ikke om. Derfor “tog han ansvar”:

“Jeg tog ansvar for at afværge potentielt skadelige historier, præcis som jeg ville have gjort, hvis jeg ikke havde været hjemsendt.”

Findsen føjer til, at han forsøgte at finde ud af, hvem der stod bag de misvisende historier.

Findsen oplyser ikke i bogen, hvor mange journalister han havde kontakt til under sin hjemsendelse.

Findsen: Tiltalen er grundløs og vanvittig

Lars Findsen blev før jul anholdt og sigtet for at have videregivet fortrolige oplysninger.

Lars Findsen sad varetægtsfængslet i 71 dage, langt de fleste dage i Hillerød Arrest. Undervejs blev han tiltalt. Efter løsladelsen er han på ny blevet hjemsendt.

Lars Findsen betegner i sin erindringsbog tiltalen mod ham for at have røbet fortrolige oplysninger som både grundløs og vanvittig.

Opdateres

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis man skal tro Findsen og hans støtter i oppositionen, må det efterhånden være tydeligt for enhver, at både rigsadvokaten og PET-chefen såvel som Tilsynet med Efterretningstjenesterne samt en eller flere dommere i virkeligheden alle blot er dukker, som danser, når Mette Frederiksen trækker i snorene.

Og det er selvfølgelig helt forfærdeligt osv., men samtidig må man erkende, at de er fantastisk godt lavet, og ser utroligt livagtige ud på TV-billeder.

Vi kommer aldrig som civile borgere til at få at vide, hvad det egentlig var Findsen gjorde, så med sit bog-stunt kan Findsen ikke bare tjene nogle penge, men han kan påstå alt det han vil, for det vil ikke kunne modsiges grundet tavshedspligt. Det eneste vi vil få at vide er om han bliver frikendt eller dømt skyldig. Vi vil nok se det største sikkerhedsopbud nogensinde, når først sagen går i gang.

Og alt den virak sagen vil medføre har netop reference til en tåbelig håndtering fra regeringens side. Indledningsvis hang der en trussel over hovedet på Findsen med op til 12 års fængsel, såfremt det førte til domsfældelse. Efterfølgende lyder truslen nu på 4 års fængsel. Gad vide om det ænder med en domsfældelse for at køre uden cykellygte?

Der er nogle af de borgerlige blade, der vist er kommet for langt med at beskrive sagen, så nu er der formentlig et efterspil på vej