Podcasts til din mobil

Lyt gratis,

På iPhone: Apple Podcasts

På Android: Podcast Addict

Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.

A til Z: Klamme mænd i Folketinget og på internettet

I denne uges A til Z går der en rød tråd gennem de emner, der bringes op i panelet. Alle dagens diskussioner drejer sig nemlig om mænd, som er klamme overfor kvinder.

Sagen om folketingsmedlem Mike Fonsecas forhold til en 15-årig pige har fået rigeligt medieopmærksomhed, og derfor undrer det panelet, at der samtidig har været så lidt fokus på sagen om de tusindvis af mindreårige, som i årevis er blevet gift med statens accept via kongebreve.

Opmærksomhed får man også - dog ganske uønsket - i mange tilfælde, hvis man som kvinde forsøger at sælge tøj på nettet. Ikke fra medierne, men fra mænd, som er interesseret i noget helt andet end at få opdateret gardroben. Men hvorfor er der så mange mænd på internettet, som slet ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt over for kvinder, og hvordan spiller de klamme beskeder sammen med Jordan Peterson og incel-kulturen?

Desværre begrænser utryghedsskabende adfærd sig ikke kun til internettet, og ugens kæphest er derfor et opråb fra Sarah om hvordan man bør opføre sig over for kvinder i det offentlige rum.

Din vært er som altid Emil Juhler-Nøttrup, statskundskabsstuderende og praktikant i Socialdemokratiet, og i panelet finder du:

Sarah Lykke, skolelærer og byrådsmedlem i Fredensborg kommune (S)
Fahmi Jama, studerende og ansat i 3F
og Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og formand for Frit Forum Roskilde

A til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.