Lyt gratis,
På iPhone: Apple Podcasts
På Android: Podcast Addict
Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.
I ugens afsnit vender vi verdenssituationen og taler om hvordan vi, der ellers har været børn af fredens tid, kan forholde os til de krige, der lige nu foregår omkring os.
Samtalen om krig i både Ukraine og Israel hænger uløseligt sammen med informationskrigen og de mange misinformationer, som også kloge og veluddannede mennesker deler på sociale medier. Kan det lade sig gøre at styrke folks kritiske online-sans nok, eller bør vi alle gøre som Fahmi og tegne abonnement på en traditionel avis?
Vi når også omkring en ting, ingen bør gøre, nemlig at lade storpolitiske frustrationer gå ud over almindelige mennesker, som passer deres arbejde. Det har en flok aktivister desværre valgt at ignorere, da de lukkede rotter ud i McDonalds-restauranter i hele landet i protest mod - ja mod hvad, egentlig?
Alt dette får du svar på, og ikke mindst holdninger til, i ugens afsnit af A-Z.
A til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
Din vært er Emil Juhler-Nøttrup, statskundskabsstuderende og praktikant i Socialdemokratiet, og i panelet finder du:
Sarah Lykke, skolelærer og byrådsmedlem i Fredensborg kommune (S)
Fahmi Jama, studerende og ansat i 3F
og Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og formand for Frit Forum Roskilde