Podcasts til din mobil

Lyt gratis,

På iPhone: Apple Podcasts

På Android: Podcast Addict

Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.

Tingets Tilstand: Blå radikale og socialdemokratisk knaphulskløe

“Jeg ville hellere dø”.

Det siger Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, om ideen om et samarbejde mellem De Radikale og de borgerlige partier efter næste valg. Ikke desto mindre stiller både  den radikale leder, Martin Lidegaard, og adskillige borgerlige partiledere sig nu åbne over for en sådan konstellation i fremtiden.

Skal statsminister Mette Frederiksen (S) være bange for ikke længere at kunne regne med de radikale mandater? Eller vil det alligevel i praksis være umuligt for så forskellige partier som De Radikale og Nye Borgerlige at samarbejde, når det kommer til stykket?

Nytåret 2024 blev historisk, da Dronning Margrethe II annoncerede sin abdikation efter 52 år på tronen.

Vil kongehuset kunne bevare sin imponerende opbakning, når dets mest populære skikkelse træder tilbage? Og vil de mere eller mindre praktiserende republikanske partier tage deres kongeskepsis til genovervejelse?

Alt dette diskuterer Niels Jespersen og Benny Damsgaard i dette afsnit af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand’, hvor de også kommer omkring et ulmende borgmesteroprør, der kan sprede sig i det ganske land.

 

I studiet:

Niels Jespersen, chefredaktør af Netavisen Pio

Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti