Podcasts til din mobil

Lyt gratis,

På iPhone: Apple Podcasts

På Android: Podcast Addict

Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.

Tingets Tilstand: Bliver Mette Frederiksen Nato-generalsekretær?

På rygtebørsen fortsætter snakken om Mette Frederiksens mulige overtagelse af posten som generalsekretær for Nato.

Statsministeren skal også til en potentiel “jobsamtale” med USA's præsident Joe Biden d. 5. juni.

Men hvis Mette Frederiksen forlader statsministerposten, hvem er så den reelle vicestatsminister? 

Tirsdag har fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, præsenteret regeringens ambitiøse udspil til et historisk forsvarsforlig.

Regeringen har fremlagt planer om at investere 143 milliarder kroner i løbet af de næste 10 år. Pengene skal blandt andet bruges til at sikre, at Danmark opfylder Nato-målsætningen mål om at afsætte to procent af bruttonationalproduktet til forsvaret inden 2030.

I dagens afsnit vil Benny Damsgaard og Niels Jespersen give os et grundigt indblik i detaljerne i regeringens udspil.

I weekenden afholdte Enhedslisten årsmøde, hvor det skuffende valgresultat ved Folketingsvalget 2022 blev evalueret.

Her blev der foreslået, at der skal sættes fokus på provinsen, mere debattræning af kandidater og bedre kvalificering af valgkampstemaer.

Men som støtteparti har Enhedslisten svært ved at finde sin plads. Fandt årsmødet en løsning på det? 

Alt dette, og meget mere, kan du lytte til i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand - med Niels Jespersen og Benny Damsgaard’. 

I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio.
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere pressechef for Det Konservative Folkeparti.